Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Brændeovne: Byens CO2-synder ifølge kommunen

Det er en noget rigid brændeovne-regel, som kommunen vil indføre, og den vil koste en masse borgere mange penge.

Jens Vedelarkitekt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommunen vil have fjernet brændeovne installeret før 2008.

Der er stor forskel på, hvor gode eller dårlige brændeovne er. Ligeledes er der stor forskel på, hvad der puttes i brændeovnene, eller hvor meget de bruges. For mange borgere er brændeovnen ikke den primære varmekilde, og mange bruger den for hyggens skyld.

For mit eget vedkommende bruges den, når der er et hurtigt omskift i vejret og gulvvarmen er for længe om at varme stuen op.

Det er en noget rigid regel, som kommunen vil indføre, som vil koste en masse borgere mange penge, og kommunen vil ligeledes skulle betale et store beløb til en masse skorstensfejere for at være ”politibetjente”.

Derimod går pejsene fri, for det vil trods alt være for bøvlet. Jeg spekulerer på, om jeg kan afmontere lågen på min brændeovn og så tilmelde den som pejs.

Var det ikke bedre, hvis man kunne certificere sin brændeovn enten ved en test, eller hvis producenten kunne dokumentere dens forbrændingsevne.

Men kommunen vil jo gerne bryste sig med, at de gør noget for, at vi skal være CO2-neutrale i 2030. Så betyder det mindre, at havneudvidelsen indebærer mange flere osende dieselbiler.