Politik for de mange eller de få?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Onsdag d. 22, maj overværede jeg mit livs første byrådsmøde.

Det var en meget blandet oplevelse.

Jeg arbejder på det lille regenerative jordbrug, Høsteriet, i Hjortshøj, der aktuelt er truet af kommunens planer om at bygge boliger på den jord, vi på anden sæson dyrker.

Jeg var drønet til byrådsmødet for at høre debatten om Helhedsplanen i Hjortshøj. Før helhedsplanen kom på dagsordenen, blev der diskuteret et østjysk samarbejde for at forbedre havmiljøet. Under dette punkt blev det understreget hvordan landbruget i høj grad er skyldig i den katastrofale tilstand, vores havmiljø er i og hvordan landbruget bør inddrages i løsningerne herpå. Stort set alle partier havde noget på hjerte her.

Samtidig sad jeg og glædede mig over timingen. Det virkede for mig selvfølgeligt, at man ikke først kan efterlyse et mere bæredygtigt landbrug, der tager ansvar for sin indflydelse på naturen omkring os, og derefter beslutte sig for at bygge boliger lige dér, hvor et sådant landbrug eksisterer. Det viste sig ikke at være lige så selvfølgeligt for byrådet. Helhedsplanen blev sendt videre til høringsrunden, stort set uden kommentarer.

Høsteriet er et jordbrug, der dyrker grøntsager, urter og blomster efter økologiske og regenerative principper. Det betyder, at vi arbejder på at opbygge jordens sundhed, for at kunne dyrke sunde og næringsrige grøntsager til de hundreder af mennesker der i løbet af sæsonen nyder noget af vores afgrøder. Alt dette gøres på et areal på størrelse med en fodboldbane.

Aarhus Kommune burde gå forrest i kampen for at ændre vores landbrug og vores jordbrug kunne være et skoleeksempel på, hvordan forandring kan igangsættes på en måde, der ikke koster kommunen alverden. Det kræver blot, at kommunen i det fremtidige arbejde med lokalplaner indtænker arealer til små bynære jordbrug. Det kræver en hektar hist og her, men ellers er det bare at række ud til Kalø Økologiske landbrugsskole for at finde unge mennesker, der står på spring for at tage del i omstillingen af landbruget.

I vores tilfælde kræver det blot, at kommunen finder et andet frimærke at bygge deres ønskede boliger på og giver os mulighed for at forpagte jorden langsigtet. En langsigtet forpagtningsaftale vil give os mulighed for at indføre flere jordforbedrende initiativer samt søge EU’s etableringsstøtte til unge jordbrugere.

Det kræver blot, at Aarhus Kommune beslutter sig for at føre politik for de mange, som har gavn af jordbruget i stedet for, for de få, der vil kunne få en bolig med havkig.

Vi har kontaktet Rådmand Nikolaj Bang (KF) med dette ønske, men hans svar var blot: »Vi kan også forstå, at produktionskonstruktionerne er flytbare og håber derfor, at Høsteriet kan blive enig med Andelssamfundet om en god fremtidig placering.«

Kære Nikolaj Bang: Ja, det er helt korrekt at drivhusene, redskabsskuret og vaskestationen kan flyttes, men det kan sund jord ikke. Så længe kommunen heller ikke er villig til at give Andelssamfundet en langsigtet forpagtningsaftale, giver det ikke mening for os at flytte gartneriet til en ny god placering, hvor vi så skal starte forfra med at opbygge jordens sundhed, mens vi venter på den næste bølge af boligbyggeri.