Er det en god idé at oprette en ny ungdomsuddannelse, hvis det samtidig koster hf-uddannelsen livet?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Skal den toårige hf-uddannelse nedlægges og i stedet blive til en ingrediens i en ”gryderet”, som skal udgøre et nyt ungdomsuddannelsestilbud?

Det er der desværre risiko for, hvis et kommende regeringsudspil om ungdomsuddannelserne bliver en realitet i den form, som det i øjeblikket forlyder på de politiske vandrør.

Med inspiration fra Reformkommissionens forslag om hpx har regeringen planer om at reformere ungdomsuddannelsessystemet og skabe en helt ny ungdomsuddannelse. Det blev senest bekræftet af statsministeren ved Folketingets afslutningsdebat den 29. maj. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har udtalt, at man i ministeriet i øjeblikket har »puttet toårig hf, 10. klasse og grundforløb 1 fra eud ned i en gryde«, og så vil det altså vise sig, hvad der kommer op af gryden, når regeringen kommer med sit udspil.

Baggrunden for ”gryderetten” er en i øvrigt fornuftig målsætning om, at færre unge skal stå uden uddannelse eller job, og at optaget til erhvervsuddannelserne skal styrkes gennem en ny ungdomsuddannelse. Men husker regeringen at tænke på de negative konsekvenser, hvis hf nedlægges som det succesfulde uddannelsestilbud, vi kender i dag, og som virker på så mange parametre?

Faktisk fungerer hf allerede som en vigtig fødekæde til erhvervsuddannelserne. En ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at hver fjerde hf-student faktisk vælger at blive faglært efter hf. Samtidig ved vi, at hf-uddannelsen er storleverandør til de vigtige professionsuddannelser som sygeplejerske, pædagog og lærer. Uddannelser, hvor der er hårdt brug for, at vi får endnu flere ansøgere i fremtiden. Alt det risikerer vi at smide ud med badevandet, hvis hf nedlægges.

Hf er desuden enormt vigtig for den sociale mobilitet. I en analyse fra marts 2024 har Cepos undersøgt samtlige danske gymnasiale uddannelsers evne til at øge elevernes karaktergennemsnit set i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Her indtager hf-uddannelser 6 af de 10 øverste placeringer.

Mange hf-kursister har desuden afbrudte uddannelsesforløb bag sig, og for sårbare unge med diagnoser eller andre udfordringer er hf på vuc et langt mere udbredt valg end øvrige ungdomsuddannelser.

Så har vi råd til at miste et uddannelsestilbud, som løser så vigtige uddannelsespolitiske opgaver?

Det behøver vi heldigvis heller ikke. Faktisk kan vi både få en hpx-uddannelse og bevare og forbedre det positive samfundsbidrag, som hf giver.

I stedet for at nedlægge den succesfulde hf-uddannelse som et led i en reform af ungdomsuddannelserne, så kan regeringen og Folketinget hente inspiration i et forslag fra Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard, og Reformkommissionens formand, Nina Smith.

Aarhus Kommune har nemlig arbejdet videre med Reformkommissionens anbefaling om hpx, og kommunen har udarbejdet sit eget forslag til en ændring af ungdomsuddannelsessystemet. I forslaget oprettes der en hpx-uddannelse bestående af 10. klasse, grundforløb 1 fra erhvervsuddannelserne og enkelte gymnasiale C-fag.

Sideløbende med det tilpasses den toårige hf, så uddannelsen fremover ikke blot som i dag skal forberede til videregående uddannelser, men fremover til alle erhvervskompetencegivende uddannelser, herunder også erhvervsuddannelser.

Med Aarhus-forslaget får vi dermed både oprettet et nyt, stærkt uddannelsestilbud i form af hpx, samtidig med at vi bevarer og udbygger alt det gode, som hf-uddannelsen bidrager med. Jeg håber, at regeringen vil kigge mod Aarhus, når den efter sommerferien fremlægger sit forslag til en reform af ungdomsuddannelserne.