Udvid containerhavnen til en fuld-last havn 50 km mod øst
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Naturligvis skal Aarhus Havn udvides, men ikke som en halv-last havn inde i bugten, så der skal bruges 2 skibe til at få 1 last ud eller ind. Men som en fuld-last havn 50 km mod øst, ved Glatved syd for Grenå, altså præcist hvad Stockholm har gjort.
Så mange tak til Trafikstyrelsen for at påpege problemerne ved en halv-last havn.
Også mange tak til foreningen ‘Beskyt Havmiljøet i Danmark’, hvis den vil bakke op om at omlægge containertrafikken til fuld-last havne.
Også tak til de mange, der vil støtte det kommende borgerforslag ”Stop klimaskadelig landtransport af containere fra Rotterdam til Østersøen. Byg en ’fuld-last’ EU-omladningshavn ved Østersøen ved Glatved”.
Den voldsomme klimabelastende landtransport tværs over Europa mellem containerhavne skyldes alene, at den sidste fuld-last havn inden Østersøen findes i Rotterdam. Herfra køres så mere end 20.000 containere per maxi-skib fra Østasien på lastbiler til Østersøen.
Herunder til Aarhus, som ugentligt anløbes af et maxi-skib fra Mærsk. Der dog kun kan lastes halvt i Aarhus halv-last havn, hvorfor halvdelen af containerne må vente en uge på at komme med. Derfor hober de sig op ved siden af de mange tomme returcontainere fra Østeuropa, der sjældent er plads til på et halvt lastet maxi-skib. Og af naturlige grunde vil Mærsk snart stoppe med at sende halvt lastede maxi-skibe til Aarhus halv-last havn.
Men heldigvis stopper den klimaskadelige landtransport mellem containerhavne, hvis vi stemmer på de EP-kandidater, der vil realisere EU’s fra-land-til-vand direktiv ved at støtte bygning af en fuld-last omladningshavn ved indsejlingen til Østersøen, ved Glatved på Djursland eller ved Stignæs på Sydvestsjælland. Og gerne som kopi af en tilsvarende omladningshavn ved den vestlige indsejling til Middelhavet, ’APM Terminals MedPort Tangier’.
Forhåbentligt kommer Aarhus først.