Der snydes på vægten i havnedebatten

Der er fire alternativer i spil til den store havneudvidelse kaldet Yderhavn. Alternativerne er: En bedre udnyttelse af eksisterende arealer, etablering af en tørhavn ved Framlev, udvidet samarbejde med Grenaa Havn samt som det fjerde en udvidelse af Aarhus Havn mod nord.

Aarhus Havn har bedt HBS Economics om at analysere økonomi og klimapåvirkning af de fire alternativer. Det er der kommet en lang rapport ud af, som er forelagt Aarhus Byråd.

Rapporten bygger videre på Cowi-rapporten om havneudvidelsen og tager derfor ikke selvstændigt stilling til, hvordan, hvornår eller i hvilket omfang der er behov for at udbygge havnen. HBS arbejder videre på de antagelser om fortsat vækst, som er i Cowis rapport. Disse vækstprognoser har jeg tidligere beskrevet som efter al sandsynlig fejlagtige, da verden er grundlæggende forandret, og globaliseringen er i bakgear.

Jeg har haft en dialog med Esben Anton Schultz, lederen af HBS Economics, om rapporten. Esben Anton Schultz fortæller, at de kun er blevet bedt om at se på alternativerne til Yderhavn enkeltvis, og de sammenligner derfor Yderhavn-projektet med hvert enkelt af de øvrige. Desuden forudsætter man i de tre første tilfælde, at Yderhavn bliver bygget, og alternativer blot er et supplement til den store udbygning. Det sidste alternativ, udvidelse mod nord, beregnes op mod Yderhavn direkte.

Sammenligning direkte – alternativerne over for Yderhavn 

Jeg har også spurgt, om det ikke ville være relevant at sammenligne alternativerne samlet over for Yderhavn. HBS Economics mener, at det ville være interessant, men det ville være et andet opdrag, end man har fået. Det må man nok sige. Kritikerne af havneudvidelsen har jo om nogen påpeget, at der findes en række alternativer, der samlet kunne erstatte Yderhavnsprojektet.

Aarhus Havn har altså bedt om at få analyseret alternativerne på en måde, som sikrer, at de ikke fremstår som et samlet alternativ. Det er snyd på vægten!

Lad os regne den samlede pakke igennem ud fra de tal, der er i rapporten. Yderhavnsprojektet er sat til at koste 1,33 mia. kr. i alt. Der er dog mange i debatten, der sætter omkostninger til op mod 3 mia. kr. Udledning i forbindelse med byggeriet beregnes til 157.000 tons CO₂.

Hvis vi lægger alternativerne sammen, og Yderhavn ikke bygges, men derimod erstattes af de fire alternativer, bliver omkostningerne ifølge rapportens tal på ca. 1,1 mia. kr., men der er stor usikkerhed på prisen på at udnytte pladsen bedre, så det kan også samlet blive 850-900 mio. kr. i stedet. Klimapåvirkningen er samlet på ca. 75.000 tons CO₂-udslip.

Billigere og bedre for klimaet 

Den samlede alternative pakke er altså en hel del billigere og meget bedre for klimaet. For en klimarigtig by som Aarhus må det være oplagt at vælge alternativerne frem for Yderhavn. Det vil også betyde, at man kan skalere udvidelsen undervejs, som årene går frem mod 2050. Det er dermed en langt mere fleksibel løsning på en udfordring, som vi bestemt ikke kan være sikre på holder i længden – nemlig mere gods på Aarhus Havn. Godsmængden ligger stadig i 2022 under niveauet fra før finanskrisen.

Kritikere vil naturligvis sige, at alternativerne ikke er gode nok og ikke opfylder vækstbehovet. Men hvorfor er de så ikke blevet beregnet før? Hvorfor er der ikke regnet på, hvor langt ud i fremtiden alternativerne vil være nok selv med havnens forventninger til vækst? Hvorfor bliver HBS Economics bedt om at regne på alternativer hver for sig? Er det af samme grund, som Cowi ikke opstiller rigtige scenarier, hvor også en faldende godsmængde indgår som en eller flere af muligheder, der undersøges.

Skal man analysere fremtiden, skal det foregå på et ordentligt grundlag og ikke som nu, hvor der er ført hånd med i tallene og beregningerne.

Hvor længe kan havnen snyde befolkningen? 

I politik plejer man at sige, at man kan snyde alle en gang og nogle hele tiden, men at man ikke kan snyde alle hele tiden. Vi er ved at nå til et punkt, hvor vi har fået nok af rapporter, der blot fører tilbage til grundlæggende antagelser, der indgik i det oprindelige materiale, og der ikke tilfører noget nyt. Havnen kan ikke længere snyde med beregningerne.

Det er også på tide, at der føres en reel debat i byrådet om beslutningsgrundlaget og de påviste mangler i det.

Derfor vil det være gavnligt, om Aarhus Byråd og dermed kommunen selv undersøger havneudvidelsen og ikke blot overlader det til havnen. Når der snydes på vægten, skal det have konsekvenser. Vi lader jo heller ikke bygherrer i Aarhus selv skrive indstillinger til byrådet om højhusbyggerier. Fordi havnen er ejet af Aarhus Kommune, skal den ikke have særstatus.