Kan man være ven med en robot?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tænk over det: Kan man være ven med en robot? Apropos robotter gør det så nogen væsentlig forskel, om det er et menneske eller en robot, der har skrevet den artikel, du læser nu? Hvad betyder det på sigt for os som læsere og for nyhedsmedierne som demokratiske platforme? Og når vores børn læser nyheder og posts på de sociale medier, har de så styr på, hvem den reelle afsender er, og hvad de liker og deler med andre? Har vi egentlig selv styr på, hvilke data vi videregiver om os selv i forskellige kommentartråde? Og hvilken teknologisk fremtid – utopisk eller dystopisk – kan vi overhovedet forestille os?

Det er spørgsmål, som kan tages op i faget dansk i folkeskolen, hvis vi begynder at arbejde mere med teknologiforståelse.

For øjeblikket afventer alle med stor spænding en politisk beslutning om, hvorvidt folkeskolen skal indføre teknologiforståelse. En helt ny faglighed, som skal være med til at klæde børn og unge på til et samfund domineret af teknologier.

Undervisningsministeriet har netop afsluttet et treårigt forsøg i folkeskolen i hele landet.

Her har teknologiforståelse været på skemaet. Enten som et helt nyt fag eller som delfagligheder i kendte fag som dansk, matematik, billedkunst, fysik/kemi eller natur & teknologi. Det er der kommet ny viden ud af.

Den teknologiforståelsesfaglighed, man eksperimenterede med i forsøget, er formuleret af ministeriets ekspertgruppe og har mest fokus på digitale teknologier. Det handler om at lære eleverne, hvordan en computer tænker, eller hvordan kodning kan indgå i løsningen af et problem, hvordan man selv kan få gode idéer gennem design af nye teknologier og om at være kritisk over for de teknologier, som vi omgiver os med. Fagligheden henter stor inspiration fra datalogi, designfaglighed og STEM-fagene, hvilket flugter godt med behovet for at udvikle samfundets fremtidige og innovative arbejdskraft. Men hvor kommer mennesket ind i billedet?

Vi mener, at teknologiforståelse skal ind i folkeskolen med de rigtige perspektiver. Flere af dem findes i faget dansk. Skolen handler nemlig om mere og andet end arbejdsmarkedets efterspørgsel på it-ingeniører. Vi tror, at danskfaget som kulturfag og med dets tilværelsesperspektiv kan bidrage med en uundværlig vinkel på udviklingen af elevernes teknologiforståelse. Det kan ske ved at sætte mennesket i centrum og teknologierne til kritisk debat samt stimulere elevernes fantasi og mentale horisont.

Danskfaget er ikke et fag, hvor krøllede kopiark tages op af tasken. Danskfaget forholder sig til samfundsudviklingen, aktuelle temaer, hybridgenrer, etiske diskussioner og fiktive fremstillinger, hvor eleverne får mulighed for at afprøve scenarier samt stille sig kritiske over for den verden, de er en del af.

Det er i danskfaget, vi bør stille spørgsmålet: Kan man være ven med en robot? Spørgsmålet kan nemlig perspektiveres i skønlitteraturen. Den har længe været fyldt med dystopier og utopier om robotternes indtog i menneskenes verden. Det danner udgangspunkt for at kunne diskutere forholdet mellem menneske og maskine. I dag er robotteknologi og kunstig intelligens blevet en del af vores hverdag. Robotter bliver integreret i den private sfære, hvor de udover praktiske funktioner også får følelsesmæssige og sociale funktioner. Du kan for eksempel få din egen soulmate med chatbotten Replika, hvis formål udelukkende er at etablere en følelsesmæssig relation og opbygge et venskab. Udviklingen af robotter udfordrer derfor ikke kun vores tænkning og vores opfattelse af intelligens, det udfordrer os på det etiske og erkendelsesteoretiske plan, for hvis man kan være ven med en robot, hvad vil det så sige at være menneske?

Teknologier er overalt omkring os. Når vi i dansk undersøger sprogets byggeklodser, viser digitale teknologier sig overraskende steder. Et af dem er nyhedsjournalistikken. Vi er nu på vej ind i en ny æra inden for automatiseret nyhedsformidling, hvor intelligent software i stigende grad bliver brugt til at forvandle data til nyhedshistorier. Flere og flere nyhedsbureauer og -medier betjener sig af automatisering af korrektur, udtræk fra nyhedstjenester, layout og distribution. I teknologiforståelse i dansk lærer eleverne at skabe autogenerede tekster. De lærer om algoritmerne bag, og de udvikler et analytisk blik for de sproglige nuancer og forskelle på tekster, som er skrevet af mennesker og maskiner. For gør det nogen væsentlig forskel, om det er et menneske eller en robot, der skriver fremtidens artikler? Det er vigtigt, at børn i skolen gør sig sådanne erfaringer og grundlæggende overvejelser om sprog og teknologi.

Vi er vidner til en verden i hastig forandring, hvor teknologi nedbryder grænser og skaber nye rum for nyhedsdækning og informerende kommunikation. Fake news, skjulte reklamer og nye marketingstrategier på sociale medier kæmper om vores opmærksomhed på godt og ondt. Det kræver efterhånden et finmasket filter at gennemskue, hvad der er misinformation, og hvad der bidrager konstruktivt til samfundsdebatten. Elever i skolen skal derfor lære at navigere blandt disse tekster. Det kræver kritisk sans og viden om teknologi og tekster. Men det er emner, vi arbejder med i dansk, og som kan berige teknologiforståelse.

Vi håber, at disse eksempler kan skabe en eftertanke om, at teknologiforståelse er mere end en nytteorienteret tilgang til at løse problemer i den nære virkelighed. Det skal teknologiforståelse naturligvis også, og der er åbenlyse grunde til at blive bedre til dette i en verden, som er truet af så fundamentale problemer som f.eks. klimaudfordringerne. Men det er lige så vigtigt at sætte mennesket i centrum og give eleverne en stemme og tiltro til, at verden er mere end de problemer, vi umiddelbart kan få øje på. Tilværelsen rummer heldigvis også muligheder, som bygger på håb og solidaritet og det uforudsigelige. Der ligger en kraft i at turde tænke anderledes og nyt om verden. At forestille sig utopier og drømme, som måske kan give mennesker håb og lyst til at være i verden. For hvad er det for et samfund, vi gerne vil have, og hvordan skal det indrettes i den tid, vi lever i lige nu og her? Ved også at tage afsæt i en mere humanistisk teknologiforståelse skaber vi forudsætninger for at kunne danne os forestillinger om og deltage i samtaler om vores fælles verden. Lad os derfor insistere på, at digital myndiggørelse og dømmekraft skal næres i skolen, hvor børnene i danskfaget kan møde teknologiforståelse i øjenhøjde.