Hvorfor åbnes der ikke for fjernlån i Aarhus?

Siden nedlukningen af Erhvervsarkivet i 2015 har aarhusianerne ikke haft lokal adgang til fjernlån af arkivmateriale fra Rigsarkivet. I København deler Rigsarkivet og Det Kgl. Bibliotek en nyindviet læsesal, så hvorfor åbnes der ikke for fjernlån via Det Kgl. Bibliotek i Universitetsparken i Aarhus?

Erhvervsarkivet på Vester Allé i Aarhus lukkede i 2015, og personale og det meste af arkivmaterialet blev flyttet til Rigsarkivets afdeling i Viborg. Som Aarhus Stiftstidende dengang skrev: »Rigsarkivets ledelse har besluttet, at den ikke længere vil drive en læsesal i Aarhus for byens studerende, forskere, lokalhistorikere og andre historisk interesserede«. Protester mod beslutningen fra de ovennævnte grupper fandt ikke ørenlyd, forslag om i det mindste at bibeholde muligheden for fjernlån af Rigsarkivets materialer til en læsesal i byen heller ikke.

I 2021 har Aarhus, Danmarks andenstørste universitetsby, fortsat ikke lokal adgang til fjernlån. Forskere, studerende og andre historisk interesserede må derfor på sjette år tage turen til Viborg, Odense eller Aabenraa, når læsesalene ellers er åbne. I Viborg kan man tilgå de bestilte arkivalier på læsesalen tre dage om ugen. I Odense og Aabenraa er der nu kun arkivadgang to dage om ugen.

Rigsarkivet ønsker tilsyneladende fortsat ikke at udvide sin service til den jyske hovedstad, endsige udvide åbningstider andetsteds.

De forkortede åbningstider og forlængede transporttider er selvsagt ikke befordrende for arkivarbejdet, som i forvejen ofte er en omstændelig og langvarig proces. Man ansøger, får forhåbentlig en godkendelse, man bestiller, venter og modtager besked om, at arkivkasserne er ankommet. Så starter selve arbejdet med materialet, som kun må udføres på de af Rigsarkivet godkendte læsesale, og det kan blive til mange dagsrejser til læsesalene nord- eller sydpå, før man når i mål med sit projekt.

De aarhusianerne, som endnu ikke har opgivet ævred, kan i bussen eller bilen på vej til Viborg sende en misundelig tanke til København, hvor Rigsarkivet og Det Kgl. Bibliotek i 2020 indviede en fælles forsknings- og læsesal. Det havde virket oplagt, hvis man havde etableret et lignende tilbud i Aarhus, hvor Det Kgl. Bibliotek også har til huse.

Men Rigsarkivet ønsker tilsyneladende fortsat ikke at udvide sin service til den jyske hovedstad, endsige udvide åbningstider andetsteds. Det på trods af Rigsarkivets erklærede overordnede målsætning, som er »at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden«. Mens det går godt med indsamling og opbevaring – ifølge årsrapporterne bruges der mange penge og kræfter på mursten og digitalisering – så kniber det altså mere med offentlighedens adgang til de fysiske materialer.

Arkivernes store samfundsværdi fordrer selvsagt adgang til de indsamlede og opbevarede historiske kilder, så materialet kan læses, sættes i spil og danne grobund for ny viden og formidling heraf til historieinteresserede. Dem er der heldigvis fortsat mange af i Danmark.

Derfor kan det undre, at Rigsarkivet ikke i højere grad prioriterer netop dette aspekt af arkivdriften i hele landet. Også for arkivvæsnets egen skyld. Hvorfor ikke understøtte og udvikle den fortsatte mulighed for, at mennesker med interesse i Rigsarkivets materialer fremadrettet vil have mulighed for at tage plads på den lokale læsesal, åbne arkivkasserne og dykke ned i historien?

Forsigtighed med materialerne efter tyveri fra sale i København samt et ønske om at spare penge har tidligere været blandt forklaringerne på lukningen af arkivet i Aarhus og indskrænkningen af udlån. Men man må i dag fastholde, at sikkerheden og det veluddannede personale er lige vel til rådighed på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus som i København.

Hvad angår pengene, så skal der herfra lyde en opfordring til, at kulturministeren og kulturordførere ser på sagen, når rammeaftalen for Rigsarkivets fortsatte drift skal diskuteres. Offentlighedens adgang til arkivmateriale bør sikres bedre, og penge bør derfor øremærkes til områder som åbningstider, tilgængelighed og fjernlån. Dermed gives arkiverne et klart incitament til at sikre bedre adgang til de fælles historiske materialer – til glæde for mange.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.