Aarhus-området har brug for et nyt trafikalt knudepunkt, og det er muligt at etablere

Intentionerne med Brabrand Station som knudepunkt er stort set de samme, som man havde i Københavns-området, da man lavede Høje Taastrup Station. Det viste sig bare ikke at blive det knudepunkt, som politikerne havde forestillet sig.

Artiklens øverste billede
Problemet med Aarhus H er, at den er en såkaldt sækbanegård. Togene kan kun køre ind i den ene ende og skal altså forlade stationen i samme retning, som de kom ind. Arkivfoto: Søren Vendelbo

Regeringen har i det store trafikforlig – ”Infrastrukturplan 2035” – projekteret en genåbning af Brabrand Station, dog ikke på det sted, hvor den lå tidligere. Genåbningen skal dog først påbegyndes i 2031.

Forliget siger:

»Der anlægges en station ved Brabrand, som kan styrke den kollektive transport ved Aarhus og på sigt muliggøre etableringen af et nyt knudepunkt. Der afsættes 8 mio. kr. til en undersøgelse på vvm-niveau og 100 mio. kr. til anlægsfasen.«

Desuden skal det være et samspil mellem anden etape af letbanen til Brabrand og en ny enkeltsporet jernbane til Silkeborg, som også blev vedtaget i ”Infrastrukturplan 2035”. Tilslutningen med jernbanen til Aalborg skal ske vest for Brabrand og er anslået til at koste 240 millioner kroner til udfletning og broanlæg.

Jernbanen til Silkeborg vil ifølge planerne blive påbegyndt i 2026 og koste 2,2 mia. kr.

Aarhus Kommune går også i gang med at undersøge to nye placeringer af Brabrand Station ved Stenbækvej og Truevej. Der er begge steder villakvarterer og lettere industri og håndværk op til jernbanen.

De to placeringer voldte allerede store problemer ved forundersøgelserne af en jernbane til Silkeborg i 2016. Trafikstyrelsen konkluderede, at det ikke kunne lade sig gøre at genåbne Brabrand Station på en enkeltsporet jernbane.

Kan der i Aarhus-området udvikles et nyt trafikalt knudepunkt? Det vil der fint kunne laves ved ”firkløveret” i krydset Herningmotorvejen og E45.

Nu kan det pludselig lade sig gøre med ”Infrastrukturplan 2035”.

Desuden har Banedanmark meget store problemer med at få de otte meter høje køremaster under Silkeborgvej ved Stenbækvej i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen til Aalborg.

Den endelige placering af en banegård bliver et samspil mellem kommunen, letbaneselskabet og Trafikministeriet.

Letbaneselskabet består af Aarhus Kommune og Region Midtjylland, og de vil også skulle punge ud.

Men bliver hovedproblemet løst?

Hovedproblemet er at Aarhus H er en ”sækbanegård”. Det vil sige, at togene skal vende 180 grader, idet de skal tilbage ad samme spor, som de kom ind på. Det tager et persontog otte minutter at vende og et godstog mellem 45-60 minutter. Det løser en ny station i Brabrand ikke.

Letbanens anden etape er ved at blive vvm-undersøgt og omfatter også en letbanestrækning fra Lisbjerg til Hinnerup. Vvm-undersøgelserne skal også undersøge muligheden for BRT-busser. BRT-busser er elbusser, som kører i egen vognbane.

Letbanens anden etape til Brabrand har som hovedprofil en linjeføring gennem Aarhus Midtby – gennem Banegårdspladsen, Rådhuspladsen, Vester Allé, forbi Den Gamle By, ad Viborgvej til Bispehaven og Gellerup og ender i Brabrand. Der har også været andre linjeføringer af denne strækning på tegnebrættet.

Gennemfører man ”hovedprofilen”, vil der skulle bruges en halv time i rejsetid ved at benytte letbanen fra Brabrand til Aarhus H.

Socialdemokratiet i Aarhus har det som en kongstanke at lave en pendlerstation ved den kommende jernbanestation i Brabrand.

Det vil aldrig kunne lade sig gøre på grund af manglende parkeringsmuligheder – ligesom ved Aarhus H – og pendlerne vil aldrig bruge en halv times ekstra i rejsetid hver vej ved at tage letbanen.

Med et skifte på Brabrand Station vil togpassagerer fra Herning-Silkeborg ikke skulle ind omkring Aarhus H for at komme videre til Aalborg, men skal de til København eller sydpå, vil passagererne stadig skulle ind omkring Aarhus H.

Skal der også denne gang fjernes 80.000 bustimer fra offentlig transport for at få letbanens anden etape? Det var, hvad der blev fjernet, da man anlagde letbanens første etape for at få letbanens økonomi til at hænge sammen.

I infrastrukturaftalen er der afsat ca. 2,5 mia. kr., som skal bruges på netop letbane- og BRT-projekter i Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Staten betalte 47 pct. af letbanens første etape, der kostede 4,2 mia. kr. Forsinkelsen af første etape kostede 52 mio. kr.

Intentionerne med Brabrand Station som knudepunkt er stort set de samme, som man havde i 1980’erne i Københavns-området, da man lavede Høje Taastrup Station på den eksisterende jernbane til Roskilde. Det viste sig ikke at blive det knudepunkt, som politikerne forestillede sig.

Jeg tror ikke på, at Brabrand Station i fremtiden vil blive et nyt trafikalt knudepunkt. Jeg er bange for, at Brabrand udvikler sig til et nyt Høje Taastrup, nu bare i Jylland.

I stedet udvikler der sig i dag et naturligt knudepunkt på Ny Ellebjerg Station i Københavns-området, hvor samtlige jernbaneformer støder sammen.

Kan der i Aarhus-området udvikles et nyt trafikalt knudepunkt? Det vil der fint kunne laves ved ”firkløveret” i krydset Herningmotorvejen og E45.

Der kan laves en jernbane vest for E45 på 12 km, der er 15 km kortere end ind omkring Aarhus H, og som kan benyttes af fjern- og højhastighedstogene. Her mødes en kommende jernbane til Silkeborg og den østjyske længdebane til Aalborg.

Der vil kunne laves kort- og langtidsparkering ved ”firkløveret”, hvad der ikke er mulighed for ved Aarhus H i dag. Der passerer 90.000 biler i døgnet forbi ”firkløveret”, og det er tæt på samtlige motorveje i Aarhus-området.

Det løser hovedproblemet sækbanegården Aarhus H, idet det bliver en ”gennemkøringsstation”.

Det er den mest direkte jernbanelinje nord-syd langs E45, og den er 15 km kortere end ind omkring Aarhus H.

Beregninger fra Banedanmark siger, at der spares 15,5 minutter i rejsetid for folk, der ikke absolut skal ind i Aarhus Centrum. Lav et S-togs- eller letbanesystem, som kører med en hyppig frekvens ud til ”firkløveret”, så vil det tage 8 til 10 minutter ind til Aarhus H.

Har politikerne først fået et projekt ind i hovedet, er det stort set umuligt at få dem til at indrømme, at der er alternativer, der er bedre.

Tag nu Togfondens anden del med tre nye jernbaner i Østjylland. Billundbanen, en ny jernbane over/under Vejle Fjord og en jernbane fra Hovedgård til Hasselager til ca. 10 mia. skattekroner.

Med hensyn til de to sidste jernbaner er de på tilsammen ca. 35 km og koster 8,6 mia. skattekroner at anlægge. De vil spare 12-13 minutter i rejsetid mellem Odense og Aarhus.

En jernbane vest om Aarhus på 12 km vil spare 15,5 minutter.

Alene for jernbanen Hovedgård-Hasselager koster den 4,7 mia. skattekroner – er på ca. 24 km og sparer en rejsetid på fire et halvt til fem minutter. Det er hul i hovedet at bruge skattekroner på.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.