Vores skove har rod i fortiden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Svar på indlæg fra formanden for Danmarks Naturfrednings- forening i Aarhus, Sebastian Jonshøj en .10. februar 2021.

Jeg er glad for, at jeg efterhånden har fået lov til at fremlægge mange af mine synspunkter her i avisen, angående Aarhusskovenes fremtid, hvis man vælger, at de skal ende som urørte vildskove. Jeg kan ikke gøre meget mere for at tilkendegive min velbegrundede bekymring for udviklingen. Jeg har forsøgt efter bedste evne og med min erfaring at advare imod at lave skovene om. For er der først blevet vildskov, og man finder ud af, at det var en fejlbeslutning, (både fordi vi som byens borgere mister en stor del af tilgængeligheden til vore dejlige skove, men også fordi vi kommer til at mangle vores store nationalprodukt, nemlig træ), ja så tager det mindst 100 år at få lavet ny skov igen, som kan levere træ. Skovene er allerede på retur, efter at skovforvaltningen blev nedlagt, for en del år siden. Det er i sidste time, hvis der skal rettes op på det. Man lukker da ikke bare en velfungerende fabrik! Derfor har jeg været så ivrig med at gøre opmærksom på tingenes tilstand.

Og selvfølgelig har jeg da fulgt med og lyttet til forskerne, både de som er IMOD, og de som er FOR urørt vildskov, som man jo gør, når der er noget, man brænder for. Det mener Sebastian Jonshøj ikke, jeg har, men påstår, at min ”række af udsagn er langt ude i (produktions)skoven”. Gad vist om han selv har lyttet til de forskere, som på et fagligt grundlag har vurderet, at urørt vildskov er en dårlig idé?

Jeg anbefaler stadig, at skovene bør dyrkes som Naturnær Produktions Lystskov, mere kan jeg ikke gøre. Om ikke andet, så kan jeg da med god samvittighed om 100 år sige: ”Hvad sagde jeg!”