Naturstyrelsen har ødelagt det Mols, vi kendte

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Naturstyrelsen og en Peter Brostrøm har ødelagt det Mols, vi kendte. Og holdt af. Og det på bare 11 år. Peter Brostrøm kom hertil i 2009 fra en stilling som kontorchef i Naturstyrelsen i København, men bliver her udnævnt til skovrider i Kronjyllandsafdelingen – vel uden den mindste erfaring med hverken dyrehold eller naturpleje/forvaltning.

Det startede med, at Brostrøm afslog den daværende forpagter af Kalø Slotskro, Luigi Pillons, tilbud om at ville forære Naturstyrelsen – altså af egen lomme betale de ca. 2 mio. kr., som en nødvendig renovering for at kunne holde åbent helårligt krævede. Eneste betingelse var såmænd bare en toårig ”forlængelseskontrakt”.

Det blev et nej, og Pillon skulle da også hurtigst muligt fjerne det ishus, der hørte til kroen.

Nu her 11 år efter – trods en tusindtallig skare af trofaste benyttere og fans – er/var kroens skæbne lagt i hænderne på Fredningsnævnet, men blev i november 2020 med et pennestrøg af Peter Brostrøm og landbrugsforvalter i Kronjylland Peder Kirk Iversen omdannet til en is- og pølsebod, idet de herrer udnyttede et forpagterskifte, da Pillon omsider opgav kampen.

JP Aarhus gjorde ellers et ihærdigt forsøg på ræsonnement i det spil ved i to avisledere, ”Kro i farezonen” fra den 19/11 2015 og ”Bevar kroen” fra den 8/3 2016, at slå et slag for dennes bevarelse.

I 2012 fik Peter Brostrøm en fin idé, hvilket blev kundgjort via TV2 Østjylland – at en indvendig, udefra usynlig trappe i Kalø Slotsruin var på tegnebordet. Opgaven blev, da Naturstyrelsen altid fattes penge, så ukritisk overladt til Realdania, hvor resultatet blev den nuværende yderst skæmmende og kulturelt set ødelæggende metaltrappe.

På Helgenæs – ellers uden for Nationalpark Mols Bjerge – er der blevet hegnet ind en masse til Naturstyrelsens kviehold, så adgangen til diverse turistattraktioner besværliggøres for flere grupper. Desuden er den offentlige strand på et område ved Sletterhage Fyr hegnet helt ud i vandet, så det ligner noget, vi så under krigen, og som vises for de seere, der følger ”Badehotellet”. Netop her skete der i september 2020 en frygtelig ulykke, hvor en endda lokalbeboer næsten mistede livet, da Naturstyrelsens ”græssende kvier i vandkanten” gik amok og løb flere over ende.

En lille, hyggelig sø, Vænge Sø, beliggende lidt neden for Ryes Skanser og ved Helgenæs Naturefterskole i den tidligere operasanger Frans Anderssons bygninger, er blevet skandaløst naturgenoprettet, hvor den hævede vandstand flere gange årligt forårsager vandindtrængen på skolen og nærliggende bygninger samt afspærring af vejtilgangen, men med store udgifter årligt for kommunen, der af én eller anden grund blev overtalt af Naturstyrelsen til varetagelse af tilsyn.

Selve Mols Bjerge er heller ikke gået ram forbi, tværtimod. Hestefolket, såvel ryttere som hestevogne, har meldt fra. Naturbørnehavernes gængse besøgssted er blevet droppet og af nød tvunget andre steder hen.

Vi kommer der ikke mere, lyder det fra flere og flere sider. Og alt sammen pga. indhegningsmanien samt de store, mangfoldige dyrehold – med tryk på store.

Området er ikke til at kende igen. Små, hyggelige søer, rislende kilder og vandløb er nu trampet til ukendelighed af disse dyr, og en førhen yndet granskov skulle da lige fældes, så nu kun stubbene står ”grinende” tilbage og nu kun befolket af kvier. Området er altså blevet maltrakteret til, igen, ukendelighed.

Det kan ikke være rigtigt, at nogle forholdsvis få nørdede biologer i biodiversiteten og rewildingens navn får frit spil til deres form for naturgenopretning.

»Giv os vores Mols Bjerge tilbage,« lyder opråbet fra en gruppe på mange hundrede lokalbeboere og underskriftsmæssigt overrakt kommune samt Nationalpark Mols Bjerge.

De langt over 6.000 underskrifter til bevarelse af kroen ligger vist stadig og samler støv på borgmesterens kontor i Syddjurs. Nu grundet Naturstyrelsens egenrådige hovsanedlæggelse – vel uden betydning.