Bureaukrati må ikke spænde ben for foreningslivet
Der må og skal findes en politisk løsning, der kan hjælpe det danske foreningsliv helskindet igennem coronakrisen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Foreningslivet er en vigtig institution i Danmark. Det skaber sammenhængskraft i lokalmiljøet, og det er gennem foreningslivet, at vi opnår gensidig forståelse og tolerance ved at møde hinanden på tværs af sociale skel og alder. Derfor er det også bekymrende, når mange foreninger giver udtryk for, at coronakrisen har så store konsekvenser, at de risikerer at måtte lukke.
Læg dertil, at foreningerne længe har råbt op om, at det stigende bureaukrati og bankernes strikse hvidvaskregler i forvejen gør det meget vanskeligt at være forening i Danmark. Rigtig mange danskere bruger meget tid og mange kræfter på frivilligt at få vores foreningsliv til at fungere. Der er tale om ildsjæle, og vi må for alt i verden ikke slukke deres gnist ved f.eks. at afkræve frivillige bestyrelsesmedlemmer en uforholdsmæssig stor dokumentationsbyrde. Det må ikke være en sur byrde at melde sig som kasserer i den lokale håndboldklub.
Hvis vi skal hjælpe foreningerne gennem coronakrisen, er det relevant at kigge på nogle af de krav til dokumentation og gebyrer, som de små foreninger bliver mødt med. Det virker eksempelvis absurd, at en lille forening med ca. 40 medlemmer og et årligt kontingent på 125 kr. skal betale 1.000 kr. for oprettelse af en konto i banken og 1.000 kr. i årligt gebyr for at have kontoen – blot for at de kan have et sted at holde styr på deres beskedne økonomi.
I Venstre har vi presset på for at hjælpe foreningslivet, men regeringen har desværre ikke travlt med at prioritere den for Venstre vigtige dagsorden. Derfor har vi også indkaldt erhvervsministeren og social- og indenrigsministeren i samråd i Folketingets social- og indenrigsudvalg, så de kan svare på, hvorfor der stadig intet sker.
Selvfølgelig er der brug for en hvidvasklovgivning og persondatareglerne. Men der må samtidig være en bagatelgrænse, så de ikke spænder ben for vores foreninger og tager pusten fra de frivillige. Det er vores stærke kultur- og foreningsliv, der danner fundamentet for et vellykket civilsamfund. Derfor skal der findes en løsning, så vores foreninger bliver hjulpet gennem coronakrisen. Mit spørgsmål til regeringen er: Hvad venter I på?