Perfekt placering af vindmøller på havnen
Når først vindmøllerne er rejst, hører det til sjældenhederne, at de danske kommuner modtager klager over dem.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De foreslåede vindmøller på havnen i Aarhus er fejlplacerede. Sådan skrev Britta Neumann forleden i JP Aarhus. Men intet kan være mere forkert. Møllerne bliver placeret, hvor der er masser af vind. Samtidig kommer møllerne til at stå tæt på havnens erhvervsvirksomheder og med kort afstand til indre bys mange el- og varmeforbrugere. Og møllerne stilles op med god afstand til boliger – endog med langt mere afstand end de foreskrevne regler.
Møllerne på havnen i Aarhus har med andre ord den perfekte placering for at levere lokal produceret vedvarende energi til borgerne i byen. Samtidig spiller møllerne fint ind i Folketingets for længst vedtagne beslutning om, at vores el og varme skal være fri af fossile brændsler inden 2030.
Britta Neumann påstår, at møllerne stilles op for at forgylde el-producenter. Hvem bliver forgyldt af møllerne på havnen i Aarhus? Det lokale forbrugerejede andelsselskab NRGi? Det lokale møllelav? Hun kan vælge at blive medejer begge steder – hos NRGi dog betinget af, at hun bor inden for NRGi´s forsyningsområde og har en elmåler.
Neumann taler også for, at alle nye møller blot skal stilles ud på havet. Men det er bestemt ikke gratis at transportere store mængder af strøm over store afstande – og heller ikke uden gener. Nærheden til forbrugerne – som i tilfældet med møllerne på havnen – er en af flere grunde til, at el fra landmøller ifølge Klimarådet er den billigste strøm, man kan producere – og ca. 30 pct. billigere end strøm fra havmøller.
Britta Neumann taler varmt for solceller. Men solceller uden vindmøller vil betyde, at elproduktionen vil være størst om sommeren, hvor vi bruger mindst energi. Omvendt vil elproduktionen fra solceller være meget lille i vintermørket, hvor vi bruger store mængder af energi til opvarmning og belysning.
For vindmøller gælder, at de producerer mest energi i de tider på året, hvor vi danskere er storforbrugere af energi.
En ensidig satsning på solceller i Aarhus Kommune vil betyde, at der i den energikrævende del af året bliver behov for at transportere store mængder af strøm til Aarhus fra andre steder. Netop derfor bør solceller i Aarhus suppleres med vindmøller.
I øvrigt opfordrer energinet.dk til, at der sættes vindmøller op, hvor der er behov og plads i elnettet. Der er både plads i elnettet og efterspørgsel på grøn strøm og varme i Aarhus-området.
Der er således gode grunde til at opsætte vindmøller på havnen i Aarhus. Og hvis det kan tjene Britta Neumann som trøst, så peger undersøgelser fra VidenOmVind på, at utilfredshed med vindmøller primært fremkommer i planlægningsfasen. Når først vindmøllerne er rejst, hører det til sjældenhederne, at de danske kommuner modtager klager over dem. Tendensen er, at folk har langt nemmere ved at vænne sig til vindmøller, end de tror.