Danske unge skal ikke længere være de mest skærmafhængige
Vejen til et sundt og meningsfuldt liv kræver sunde skærmvaner.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
»Ensomt medieforbrug bør aldrig stå i vejen for fysisk samvær og fælles leg.«
Sådan lyder det fra Imran Rashid, som er læge og beskæftiger sig indgående med menneskers brug af teknologi og medier.
Ordene er særdeles relevante, særligt i en tid hvor mange unge allerede er tvunget bag skærmen mange timer hver dag til virtuel undervisning. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i august 2019 en rapport, der fortalte om et bekymrende lavt aktivitetsniveau for unge i skolealderen. Under 25 pct. af danske unge mellem 11-15 år lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Det er også det billede, vi ser, når vi læser, at en gennemsnitlig hverdag rummer 11,25 timers stillesiddende aktivitet, hvor weekender rummer 12 timer.
Den primære årsag angives at være de unges skærmforbrug. Faktisk står det så slemt til, at danske børn ifølge Institut for Folkesundhed er mindst aktive, mindst fysisk sammen med venner og sidder mest foran en skærm sammenlignet med resten af Europa. Det er en kedelig rekord.
Hvad betyder det for et ungt menneske at bruge så meget tid bag skærmen? Hvad går man glip af, og hvordan kunne tiden ellers have været brugt? Mange unge svarer, at de gerne ville bruge mere tid med deres familie og i naturen. At de gerne vil leve et meningsfuldt liv med øjenkontakt, fysisk aktivitet og samvær. Spørgsmålet er, om vi med det massive gamingforbrug, som børn og unge har i dag, lader dem gå glip af det, som i virkeligheden er vigtigst i børnenes og de unges liv.
Det er især smartphonen, som tager tid fra fysisk samvær og fælles leg. I en undersøgelse af over 2.000 gymnasieelever angav 67 pct., at de regelmæssigt sov med deres smartphone under puden eller ved sengen. 62 pct. oplevede, at deres smartphone mindskede deres koncentrationsevne, og 78 pct. fandt ofte sig selv i gang med at tjekke deres telefon flere gange, selv om de vidste, at der næppe var noget nyt eller vigtigt på den. Sådan lød det, da Udvalget for mindre psykisk sårbarhed i Aarhus Kommune forleden blev præsenteret for de fysiologiske konsekvenser af overdreven skærmbrug.
Imran Rashid understreger også vigtigheden af at lære barnet forskellen mellem ”skal-ting” og ”lyst-ting”. Netop den balance kan være svær at opretholde i hverdagen for børn og unge, fordi brugen af teknologi er blevet en så integreret del af vores dagligdag både i hjemmet, fritiden og skolen. Og pga. den måde det virtuelle fix påvirker vores hjerne.
Den teknologiske revolution har utvivlsomt forandret børn og unges bevægelsesmønster fundamentalt. De sover mindre, sidder mere, går mindre og er generelt mindre fysisk aktive end tidligere. Herudover kan øget skærmforbrug og gaming føre til en afhængighed, som kan resultere i social isolation for børn og unge.
Derfor er det afgørende, at man tager en tidlig snak med børn og unge om deres skærmvaner. Det er en samtale, der skal foregå i hjemmet, klubben og skolen på samme måde, som vi italesætter mobning i mange forskellige fora. Vi må som forældre minde os selv om, at vi skal tage forældreskabet på os både i den fysiske og den virtuelle verden. Det er også vigtigt, at vi fra kommunal side, i samarbejde med civilsamfundet og andre aktører, giver vores institutioner og forældre en række håndgribelige redskaber, som skal klæde dem bedre på til at videregive sunde skærmvaner til børn og unge. Det mener vi er en af de vigtigste veje til at lede vores børn og unge på vejen til et både sundt og meningsfyldt liv.