Hele skolen skal åbnes hurtigst muligt
Vi kan ikke være bekendt, at de ældste elever er sendt hjem uden reel undervisning.
Det er upraktisk at åbne skolen for alle, bliver der sagt. Som forældre var vi mildt sagt rystede over at læse, at det tilsyneladende allerede er opgivet at få de ældre børn i skole på denne side af sommerferien. Hvad skete der med ambitionerne på børnenes vegne?
I mellemtiden fortsætter fjernundervisningen for sjette årgang og opefter, som skal affinde sig med nødundervisning via skærmen uden nogen udsigt til at komme retur til skolen. Det duer ikke.
I denne tid har det været helt tydeligt for mange forældre, at fjernundervisning ikke bare er nyt for folkeskolen, men også ganske langt fra folkeskolens formål.
Selv med de dygtigste, mest talentfulde og omsorgsfulde lærere udfordres kvaliteten i fjernundervisningen. Fagligheden forsvinder, som prorektor ved UC SYD, Alexander von Oettingen, udtalte for nylig. Måske allervigtigst og overset i hele debatten, så er hjemmet ikke en skole, og det er ikke godt for hverken børn eller voksne, når hjemmets rammer i længere tid skal fungere som skole.
Vi har også med bekymring læst om forskere, der tydeliggør, at fjernundervisning rammer socialt skævt. Vi hører om stigende ballade og ungdomskriminalitet i udsatte boligområder, og vi hører om konsekvensløst fravær over hele linjen. Helt pinligt bliver det, når elever beretter om ligefrem at blive glemt. Er det sundt at være alene hjemme hver dag i skoletiden?
Det er fair nok, at forventninger til læringsmål er sænket i denne særlige tid for sjette til niende årgang, men vi kan slet ikke være bekendt at sende hele fire årgange på sommerferie uden reel undervisning siden midten af marts.
I forbindelse med genåbningen af skolen i sidste uge fik vi alle fortalt, at skolen åbnede, så mor og far kunne komme på arbejde. Det var en ærlig, men også ærgerlig udmelding, fordi den fuldstændig missede hele formålet med, hvorfor vi har en folkeskole. Her tænker jeg især på sætningen:
»At skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder.«
Det kan altså ikke leveres via en skærm med fjernundervisning. Vi må have langt højere ambitioner for børnene.
»SF vil hellere åbne et skridt for langsomt end for hurtigt op. Det gælder også udskolingen,« har Jacob Mark (SF) udtalt.
Vi mener, at der må kunne gøres mere for at finde løsninger.
Vi mener, at der må kunne gøres mere for at finde løsninger. Helt utænkelig for få måneder siden er idéen om skiftehold, hvor de små årgange går i skolen om formiddagen og så de ældre om eftermiddagen, men kunne det fungere? Naturligvis!
Endnu mere utænkelig er idéen om tidlig sommerferie i maj for de ældste og så tilbage i skole i juli, men hvorfor ikke? Børnene har brug for at være sammen i det fællesskab, som folkeskolen tilbyder, og nu skal vi jo alligevel ikke til udlandet i denne sommerferie.
Her og nu appellerer vi til, at det tillades at lave undervisningsforløb for de særligt udsatte. Lærere må også gives mulighed for at mødes med eleverne i små grupper uden for skolen. Få timers møde og feedback i f.eks. grupper med fire unge ville gøre en kæmpe forskel.
Findes der skoler, som har lokaler til sjette årgang her og nu? Så lad dog dem starte hurtigst muligt. Hvis der også er plads til syvende, ottende og niende årgang, så lad os gøre det. Hvis der mangler lokaler, så lad os sammen undersøge, om de kan findes. Hvis der mangler personale, så lad os tage fat i de gode kræfter derude og gøre det muligt.
Hvis vi kan følge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, og samtidig har både personale og lokaler til at åbne skolen, så hviler der et ansvar på os alle sammen for at gøre det. For børnenes skyld.