Opråb fra læge: Har besparelserne lagt Aarhus Universitetshospital ned før covid-19?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For knap et år siden blev der på Aarhus Universitetshospital (AUH) meldt historisk store besparelser ud pga en forsinket udflytning til et nyt universitetshospital i Skejby og en urealistisk plan om effektiviseringer fra dag ét!

Det seneste år er gået med udarbejdelse af spareplaner, implementering af dem, og som har haft den slagside, at vi har mistet gode medarbejdere undervejs. Vi har haft ansættelsesstop, overbelægning, operationsvanskeligheder samt udredning og behandlingsgarantier, som skulle overholdes. Samtidig har vi på AUH også haft en øvre grænse for antal af speciallæger, en grænse, der er alt for lav, i forhold til de opgaver der skal udføres.

Vi skal have kapacitet til at behandle patienter, videreudvikle vores behandlinger og uddanne den næste generation af læger. Vi har stort set kun haft tid til at udføre kerneopgaven, udrede og behandle patienterne.

Udredningsretten er på nogle områder suspenderet pga. den nuværende kritiske situation med covid-19. En ret, som har været med til at presse vores sundhedsvæsen, og som på flere områder ikke giver lægefaglig mening. Det kunne være, at mine kolleger og jeg skulle have retten til at udrede tilbage på vores hænder, så vi lader fagligheden råde over, hvem der er syg, og hvem der kan vente med en eventuel udredning.

Der er nu fra politisk side taget store beslutninger, som har en kæmpe indflydelse på mange familiers hverdag – dette i håb om, baseret på en faglig vurdering, at mindske udbredningen af sygdommen, så den forhåbentlig ruller langsommere gennem landet og belaster sundhedsvæsenet over en længere periode med lavere belægningsprocent. Så lav, at vi forhåbentlig kan følge med på AUH men også i resten af landet.

Hospitalspersonalet er, som vi var i går, og som vi er hver dag, i arbejdstøjet. Vi er klar, vi ved ikke, hvad der venter os, men det er nu engang vores hverdag.

På AUH har vi mærket et øget pres, og nogle af kollegerne har været på overarbejde i flere uger allerede, og vi er vel at mærke kun lige i begyndelsen.

Vi er en samlet lægeflok på AUH, der står sammen og er klar til at give borgerne og patienterne lidt mere af os. Vi håber, at det er nok. Årene har været hårde med nedskæringer og flere opgaver samt lægemangel.

Det er nu, vi vil se, om 10 års underfinansiering, besparelser, øget dokumentation, flere opgaver og en større gruppe af ældre samt patienter med komorbiditet fordrer et stabilt sundhedsvæsen, som kan klare den situation, som vi står i nu med covid-19.

Vi kan på AUH ikke lave en menneskekæde i dag – vi må ikke holde i hånd, og hver anden skal pilles ud. Så mit opråb til borgere og politikere er: Sundhedsvæsenet skal prioriteres – og det skal prioriteres højt, ellers kan vi ikke helbrede, og befolkningen vil stå utrygge tilbage.

Vi lukker Danmark i 14 dage, måske længere tid – mon ikke en brøkdel af de omkostningerne, der ved det, kunne være blevet anvendt til at holde et sundhedsvæsen i Danmark i drift, så vi kan rumme mere både i det daglige og i ekstreme situationer som denne.

Prioritering af flere ressourcer skal komme fra politikerne. Mine kollegers og min opgave bliver i den kommende tid en prioritering ved sengekanten. En opgave, vi frygter, hvis vi får tilstande, som vi ser i Italien.