Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Vindmøllerne på Aarhus Havn er livsstilsmøller

Det er lodsejere, projektmagere og en lille håndfuld lobbyister, der fortsat har interesse i vindmøller på land.

Paw Ryttercand. phil i kunstteori og formidling, Vrå

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De tre møller, der er tanker om på Aarhus Havn, vil uanset, hvor kraftigt de påvirker oplevelsen af havnen, ikke bidrage synderligt til den grønne omstilling. De er livsstilmøller. Punktum. En uskøn etisk manifestation med voldsomme æstetiske følgevirkninger.

Den grønne omstilling, der gør forskel, finder sted ude på havet. På land er der ganske enkelt ikke plads til at imødekomme det behov for vindbaseret energi, som en omstilling væk fra den fossile energi kræver.

Men der er godt nyt. For prisen pr. kWh produceret af havvind er styrtdykket de seneste år. Tilbage i 2010, da havvindmølleparken ved Anholt var i udbud, vandt Dong Energy med en pris på 105,1 øre/kWh. I 2015 vandt Vattenfall retten til at opføre Horns Rev 3 med en udbudspris på 77 øre/kWh. Og allerede året efter endte prisen helt nede på 37,2 øre/kWh i forbindelse med udbuddet af Kriegers Flak.

Det helt store gennembrud skete den 11. oktober i år, da Energistyrelsen meddelte, at Wind Estate A/S har ansøgt om tilladelse til at opføre tre havvindmølleparker. Uden nogen form for statsstøtte. Kort sagt er vi nået til et punkt, hvor havvind kan konkurrere på lige fod med landvind.

Tro det eller ej, man behøver faktisk ikke at kunne se vindmøllerne for at kunne sætte pris på, at den energi, der er i stikkontakten, er grøn.

Projektet på Aarhus Havn udgør mindre end 1 pct. af den kapacitet, som de projekter, som Wind Estate har søgt om tilladelse til at opføre, vil få.

De eneste, der forsat har interesse i, at der bliver opført vindmøller på land, er lodsejere, projektmagere og en lille håndfuld lobbyister. Og så naturligvis det segment, der føler glæde ved at se livsstilsmøllere stå som konkrete manifestationer på den grønne omstilling.

De sidstnævnte vil jeg opfordre til at arbejde lidt med deres evne til abstraktion. For tro det eller ej, man behøver faktisk ikke at kunne se vindmøllerne for at kunne sætte pris på, at den energi, der er i stikkontakten, er grøn.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.