Virksomhedspraktik skal føre til rigtige job og ikke være et hamsterhjul
Ansatte, der arbejder på ordinære vilkår, opsiges eller sættes ned i tid, imens der kommer flere og flere virksomhedspraktikanter.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Virksomhedspraktikordningen blev indført som et velment aktiveringstilbud, der skulle få de ledige ud på arbejdspladserne. Efter 15 år med ordningen er brugen af virksomhedspraktik eksploderet uden at have den store effekt og fastholder ledige i et meningsløst hamsterhjul af praktikker. Løsningen er mere uddannelse, opkvalificering og tættere samarbejde mellem arbejdsgiveren, jobcentret og den ledige.
Vi har længe fået henvendelser fra tillidsrepræsentanter i HK Handel Østjylland om udfordringer angående brugen af virksomhedspraktik. Vores tillidsrepræsentanter i detailbranchen oplever, at deres kolleger på ordinære vilkår opsiges eller nedvarsles i tid, imens der kommer flere og flere virksomhedspraktikanter. Virksomhedspraktik giver nemlig arbejdsgivere muligheden for at ansætte ledige i en periode helt gratis uden nærmere forpligtelser.
Af de kontanthjælpsmodtagere, der har været i virksomhedspraktik i detailbranchen, er det eksempelvis kun 7 pct., der efterfølgende får job i detailbranchen. Det har således en meget lav beskæftigelseseffekt, samtidig med at det fortrænger dem, som er ansat på normale vilkår til en normal løn. Virksomhederne i detailbranchen tager altså den gratis arbejdskraft ind og bytter dem ud med nogle nye praktikanter, når deres praktikperiode er udløbet.
Vi mener, løsningen er et langt større fokus på målrettet opkvalificering og uddannelse.
En sådan beskæftigelsesindsats, der ikke virker på lang sigt, er dyr for kommunerne i omkostninger, for samfundet i mistede skatteindtægter, for virksomhederne i mistet varig arbejdskraft og ikke mindst demotiverende for den ledige i hamsterhjulet. På trods af den manglende effekt er det totale antal årlige virksomhedspraktikforløb steget fra 54.028 i 2007 til 211.540 i 2018. Det svarer til en stigning på 290 pct.!
Vi mener, løsningen er et langt større fokus på målrettet opkvalificering og uddannelse. Under virksomhedspraktikforløb skal alle parter, dvs. virksomheden, jobcentret og praktikanten, inddrages i en tættere relation, hvor praktikanten matches bedre med virksomheden ud fra de kompetencer, som den ledige mangler.
For at forpligte alle parter til at indfri kompetencemålene kan man eksempelvis indføre et krav om, at parterne skal indgå en aftale om en kompetenceplan. På den måde kan man kombinere og målrette arbejdserfaringen med uddannelse eller anden opkvalificering. Ved afslutningen af praktikforløbene skal den ledige have et kompetencebevis for de opnåede kompetencer. Det forpligter alle parter til en målrettet indsats. Det kræver, at medarbejderne på jobcentrene får færre borgere ad gangen at koncentrere sig om, og at der investeres mere i de lediges uddannelsesmuligheder.
Den aktive beskæftigelsesindsats er helt central i vores danske flexicurity-model. Vi har indrettet arbejdsmarkedet, så det er relativt let at hyre og fyre, og så hjælper vi aktivt ledige i job. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet kalder i A4 (9/5) denne del af vores beskæftigelsespolitik for nedslidt og uambitiøs og kalder på et paradigmeskifte, der bl.a. indebærer mere opkvalificering og et hurtigere match mellem ledige og virksomhederne. Det er vi i HK Handel Østjylland og Alternativet helt enige i. Derfor stemte vi i Alternativet ikke for lovforslaget om forenkling af beskæftigelsesindsatsen tidligere i år. Forenklingerne var små skridt i den rigtige retning, men der er behov for meget større skridt.
I Alternativet stemte vi af samme grund heller ikke for regeringens erhvervs- og iværksætterpakke fra 2017. Med pakken aftaltes det at spare 870 mio. kr. om året på beskæftigelsesindsatsen for så at bruge virksomhedspraktik i langt højere grad og helt ukritisk. Med sådanne besparelser bliver det helt umuligt at investere mere tid i den enkelte borger til et bedre virksomhedsmatch og til en mere målrettet opkvalificering. Kun sådan får vi flere ledige på kanten af arbejdsmarkedet i job. Det vil vi i HK Handel Østjylland og Alternativet fortsætte med at kæmpe indædt for.