Velkommen til letbanen – velkommen til ministeren
Her er lidt inspiration til, hvad transportminister Ole Birk Olesen (LA) kan tænke over, mens han sidder i VIP-letbanen til åbningen den 12. maj.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Nu får Djursland letbanen, og det er så fortjent. De to linjer mellem Grenaa og Aarhus: Skejbylinjen og den gamle Grenaabane linje er to gode tilbud til mange og et godt alternativ til trængsel.
Vi skal være tålmodige under indkøringen. Og jeg håber alt vel søndag den 12. maj, når fest- og gæstetoget bringer trafikkens nøglepersoner og letbanens venner hele vejen til Grenaa med 11 fejringer undervejs.
Også vores transportminister kommer med. På turen vil han møde alle letbanens mange kvaliteter. Han vil også møde borgere, der undrer sig over ting, der mangler. Han kan også lære, hvor staten kan gøre bedre eller enklere: Her en lille rejsevejledning til letbanens minister:
Når ministeren glæder sig over det spændende byrum omkring Dokk1 og havnestrækningen i Aarhus, kan han forberede en forklaring på, hvorfor statens banetekniske regler forhindrer åbne byrum ved stationspladsen og Åbyen i Grenaa?
Her undrer borgerne sig også over, at en overkørsel eller bare fodgængerovergang blev underkendt af staten. Hvorfor ja langs Aarhus havn, men nej i Trustrup, spørger vi?
Når han besøger 11 opgraderede og velindrettede stationer, skal han vide, at borgerne undrer sig over, at hastighedsopgraderingen til 100 km/t. mellem Ryomgård og Grenaa tidligst bliver klar i 2020.
Én statsinstans gav tilskud til banen. En anden sad i anlægsselskabets bestyrelse og lagde det første budget, den første tidsplan og startede anlægsarbejdet. En tredje statsinstans, Banedanmark, skal opgradere skinnerne Ryomgård-Grenaa. Da banen blev lovet klar til Djursland 2017 – ja, 2017 – sagde Banedanmark, at de først blev klar i 2018. Det var mejslet i deres femårsplan. Nu siges 2020. Det undrer borgerne ekstra, at Banedanmark ikke kunne få to udbud eller holde budget i så simpelt et skinnearbejde.
Andre forsinkelser skyldes, at sikkerhedsarbejdet trak ud. Mange undrer sig. Hvorfor er det ekstra kompliceret her? Der har kørt tog i over 100 år.
Når festtoget kommer til Trustrup Station, en af Danmarks bedst indrettede landsbystationer, skal han vide, at parallelsporet, der skal sikre halvtimesdrift til/fra Grenaa ikke er klar, for Banedanmark er ikke klar. Og her undrer borgerne sig også over, at en overkørsel eller bare fodgængerovergang blev underkendt af staten. Hvorfor ja langs Aarhus havn, men nej i Trustrup, spørger vi?
Og i Grenaa var vi glade for, at staten gav milliontilskud til Norddjurs Kommunes visionære bybusplan. Som udvidede bybussen og koblede til letbanens køreplan. Men staten afviste at udsætte bevillingen, til letbanen startede. I halvandet år er der kørt (noget tomme) busser i stedet for at vente, til banen var klar.
Kære minister, du skal til fest. Det, der begynder nu, er visionært og godt. Vi ved, at de lokale ejere, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, også kunne have handlet klogere. Vi andre lokalpolitikere i Midttrafik og letbanekommuner kunne nok også have gjort ting (endnu) bedre.
Men når Letbanen skal udbygges – og det skal i gang straks, både på Djursland og i hele Østjylland, så er det vigtigt, at staten koordinerer med sig selv som myndighed, at staten koordinerer med sig selv som tilskudsgiver, og at staten koordinerer med sig selv som betaler og myndighed.
Du ønskes velkommen om bord på letbanen og velkommen til Grenaa søndag 12. maj.