Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Flagskibet AUH sænkes

Forventningerne til effektiviseringerne på AUH har været aldeles urealistiske. Det bliver kun værre på et underfinansieret hospital, kendt som landets bedste.

Paul von Weitzel-MudersbachOverlæge, ph.d., Dansk Stroke Center, Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære statsminister Lars Løkke Rasmussen, kære sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Danmarks bedste hospital 2009-2018, kendt for behandling og forskning på international niveau, vrages i etaper.

Den første alvorlige skade skete i årene 2009/2010, da Region Midtjyllands oprindelige budget på 13,3 mia. kr. for et moderne og fremtidssikret hospital i topklasse blev skudt ned. Heller ikke en slank version på 9 mia. kr. fandt nåde i København.

AUH måtte nøjes med et budget på 6,3 mia. kr., tildelt af regeringen efter anbefaling af Juhl-udvalget. Beløbet er vel at mærke i 2009-kroner uden udligning for inflation og uden reserve for eventuelle meromkostninger, som stort set altid kan forventes ved projekter i denne størrelsesorden, sidst set ved statens universitetsbyggerier, hvor budgetterne blev overskredet med mere end 50 pct.

Fuldtræfferne kom så i årene 2018 og 2019. Bygninger, flytning og drift blev dyrere end forventet. Statens krav om 8 pct. effektivisering viste sig – bestemt ikke overraskende – umulig at realisere i en situation, hvor fire hospitaler med forskellige arbejdsgange blev smeltet sammen til ét hospital, som på forhånd var for lille, som ikke er bygget efter behov, men hvor driften må tilrettelægges efter de faciliteter, som findes.

Efter mange forudgående sparerunder er personalet stort set det eneste, man kan spare på.

Det er en gammel sandhed, at det er dyrt at være fattig. Det gælder i særdeleshed AUH lige nu.

De store besparelser fra 2018 og igen i 2019, som samlet set løber op i næsten 0,5 mia. kr., beror på et meget simpelt, men fuldstændigt absurd system: Meromkostningerne til byggeriet og flytning skal kompenseres ved at reducere driftsomkostningerne. Hvis man drager parallel til en privat virksomhed, svarer det til, at man som reaktion på, at en ny produktionshal er blevet dyrere end forventet, reducerer den produktion, som foretages i de nye faciliteter.

Efter mange forudgående sparerunder er personalet stort set det eneste, man kan spare på. De besparelser i 2018, som allerede er realiseret, sammenlagt med de nye sparekrav på 325 mio. kr. kan omregnes til en reduktion med 700 fuldtidsstillinger, svarende til 8 pct. af hospitalets samlede personale.

Formanden for overlægerådet og tillidsrepræsentanterne for både overlæger og yngre læger har i deres brev til regionsrådet beskrevet konsekvenserne af disse besparelser: Betydeligt fald i antal af behandlinger, en del patienter må rejse betydeligt længere, spidskompetencer og højt specialiserede funktioner udtyndes ligesom arbejdsmiljø, uddannelse og forskning vil forringes i en hidtil uset grad.

Miseren skyldes ikke manglende effektivitet på AUH, og heller ikke fejl i styringen af hospitalets økonomi. Krisen skyldes en underfinansiering af hospitalet fra begyndelsen, et fuldstændigt rigidt budget og aldeles urealistiske forventninger til effektiviseringer hentet kort tid efter sammenflytningen.

Dette kombineret med regionernes opbygning uden egne indtægter og dermed minimal råderum gør, at AUH ingen andre muligheder har end at spise sin egen hale, dvs. hente penge til anlægget fra driften.

Der er kun en vej ud af miseren: De ansvarlige på Christiansborg må indse, at der ikke er balance mellem det, man har krævet, og det, man har været villig til at betale, samt at Juhl-udvalget måske alligevel ikke var i besiddelse af de vises sten.

Effektiviseringskravet på 8 pct. må sløjfes. Det er ikke engang sikkert, at vi i de nye rammer bare kan opretholde den samme produktivitet, som vi havde før flytningen, fordi faciliteterne ikke er skræddersyet til arbejdsgangene.

Overskridelsen af budgettet for bygningsomkostninger må refunderes til regionen for at undgå at spare på driften. Det ville betyde, at staten accepterer og finansierer en overskridelse af bygge- og flyttebudgetterne på 10 pct. Det er en meget beskeden stigning sammenlignet f.eks med universitetsbyggerierne.

Derudover burde erfaringerne fra AUH give anledning til at se på realiseringen af de andre supersygehuse som aktuelt bygges i Danmark.