En oratorisk god tale, men med mangler i indholdet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er en fremragende taler – hvis han ellers selv har disponeret ordene til talen. Man bliver lidt imponeret, og meget af indholdet er let at være enig i. Men der var nogle synlige mangler i statsministerens nytårstale.

Sagen om svindel med udbytteskat og andre sager omkring mangelfuld kontrol i skattevæsenet burde være nævnt – gerne med en garanti for et større og kvalificeret personale til at løse opgaverne – det må da være en god investering. En beklagelse på regeringens vegne havde også være i orden. Ligesom tilsagn om, at ansvaret for dårlig forvaltning placeres og får konsekvenser. Hvis ikke, skaber det resignation og trækker voldsomt ned i vores i opfattelse af et fantastisk samfund.

Danske storbankers ”økonomiske eventyr” med svindel og hvidvask i historisk stor stil blev ikke nævnt. Det er ikke direkte statens ansvar, men det ville være rimeligt at markere en holdning til sagerne, som kunne understøtte befolkningens forargelse.

Det forekommer også helt absurd, at man næsten som en julegave sletter gæld til staten fra ca. en halv million skyldnere, som ikke har betalt deres bøder og afgifter. Selvom det for manges vedkommende nok falder på et tørt sted, giver det moralsk set et forkert signal, men måske en politisk gevinst – en halv million er mange stemmer.

Det er en provokation mod det, man kalder almindelig ordentlighed.

»Få har for meget, og færre har for lidt,« lød det flot i starten af talen.

Måske statistisk korrekt, men tidens bonusaftrædelsesordninger er både i kommunalt og statslig regi iøjnefaldende ude af trit med rimelig aflønning. Ikke mindst i de mange tilfælde, hvor den udbetales som følge af afskedigelse for dårlig ledelse. Det er en provokation for de almindelige borgere, især i lyset af, at pengene kunne være brugt mange steder, hvor der er behov for flere hænder.

Kriminaliteten blev heller ikke omtalt bortset fra den del, der er banderelateret. Nytårsaften var der igen eksempler på, at myndigheder ikke kan udføre deres arbejde uden at blive chikaneret. Historisk set er det et nyt, men helt uacceptabelt problem, som der bør handles på.

Ligeså har vi set frustrerede butiksejere, der udsættes for utallige butikstyverier, uden at der gribes ind. Politiets svar på anmodning om hjælp er, at det skal prioritere – underforstået at det ikke har mandskab til at løse opgaven.

Så ligesom sundhedsvæsenet næsten har fået lovning på hjælp til deres ofte pressede situation, må det være på høje tid at levere politiet de ressourcer, der skal til for at løse de opgaver, som borgerne har brug for, inden vi kommer for langt ned ad glidebanen.

Der er ikke tradition for, at regeringen ser kritisk på sin egen forvaltning. Der har de forgangne år været overraskende mange skeletter, der er væltet ud af skabet, så lidt mere åbenhed i forvaltningen – også om problemer – må være et rimeligt befolkningskrav til regeringen i et demokratisk land.

Så ja, nytårstalen var oratorisk velorganiseret med mange gode synspunkter, der sikkert bakkes op af størstedelen af befolkningen. Men der er mange men’er, og de handler overvejende om at få et samfund, der hele vejen igennem bygger på ordentlighed – og de bør høres.