Så fantastisk var det kulturhovedstadsår vist heller ikke

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis borgerne i Aarhus de sidste 10 år har orket at følge med i alt det skrevne og sagte, i forbindelse med at Aarhus var kulturhovedstad i 2017, kan det næppe komme bag på samme, at der nu foreligger noget, der betegnes som en faktarapport for den succes, som Aarhus som værtsby i 2017 skulle have opnået.

En succes, ingen anden tidligere kulturhovedstad har opnået siden starten i 1985, og hvor der har været to hvert år. Tværtimod er eksemplerne på eklatante økonomiske tab den almindelige tilkendegivelse fra samtlige tidligere værtsbyer, inkl. Liverpool.

Nu her 24/4 kan læserne i JP erfare under overskriften ”Aarhus som kulturhovedstad gav omsætning og skabte job”.

Læserne skal tænke både selvstændigt og objektivt, når pressen ukritisk bringer en sådan overskrift og nogle tal fra en rapport, der er lavet af et bestemt ikke uvildigt ingeniørfirma, Cowi, der har en stor del af deres udkomme ved at udføre arbejde for Aarhus Kommune. Så langt tilbage som i 2011 efter anmodning fra daværende kulturrådmand Marc Perera Christensen (K), der var ivrig forkæmper for Aarhus som kulturhovedstad i 2017, afgav det en udelukkende positiv rapport for, at Aarhus skulle være kulturby i 2017, alt var fryd og gammen, og der blev ikke sat spørgsmålstegn ved noget som helst.

Det er det samme ingeniørfirma, der har udarbejdet den rapport, som JP nu henviser til, og tallene blev, som Cowi sagde i 2011, positive over hele linjen. Aarhus scorede kassen, og helt i tråd med tidligere soler borgmester Jacob Bundsgaard (S) og hele koret af kunst- og kulturpinger sig lalleglade og ukritiske i den rapport, som Fonden Aarhus 2017, som borgmesteren er formand for, har bestilt og betalt for hos Cowi.

Det er da utroligt, at mens samtlige tidligere kulturhovedstæder alle som en beklager sig, oplever Aarhus en succes ud over alle ”grænser”. Fakta er da også, at hvis disse ”talfuskere”, der har udarbejdet herlighederne, oplyste, hvor tallene stammede fra, ja, så kom der andre boller på suppen. Så det skal borgerne ikke regne med.

Cowi oplyser nogle positive tal, der får Aarhus som kulturby 2017 til at fremstå som en fantastisk penge- og jobmaskine og skriver udokumenteret, at på hver en krone, som kommunerne har brugt på kulturhovedstad, er der kommet 1,4 kr. tilbage, og fortsætter med, at der er blevet 2.000 flere fuldtidsstillinger i kommunerne, heraf 1.400 i det private, der samtidig fik et overskud på over 1 mia. kr.

Hvorfor betaler kunsten og kulturen så ikke mere selv? De kræver jo stadig mere og mere, selvom de egentlig er blevet sat på spareblus.

Man må spørge, om de stillinger er skabt, fordi Aarhus var kulturby?

Vel er de da ej. Det er formodentligt private håndværkere og andet godtfolk, der har besat stillingerne, og de 600, der åbenbart skulle være ansat inden for kommunerne – hvor er de ansat henne? Det er i hvert fald ikke inden for velfærden. Når det handler om de offentlige omkostninger ved at have været kulturhovedstad 2017, oplyser Cowi, at disse har været 392 mio. kr., igen forkert. De har indtil nu været 515 mio. kr.

Kom nu ned på jorden. Samtlige kommuner i Danmark har haft et fantastisk turistår i 2017, så skån os nu for det vrøvl om, at det er kulturby 2017, der skulle have gavnet Aarhus i den grad.

Hvis det hele var så fantastisk, er det så ikke lidt mærkeligt, at byrådet faktisk påtænker at spare på velfærden og hæve kommuneskatterne? Måske ville en tur omkring Cowi kunne få det til at se positivt ud.