Min ambition er ikke det middelmådige

Aarhus har et problem, og det er ikke jazzen i baglokalet. Det har en række dedikerede kulturaktører allerede så glimrende beskrevet i deres læserbrev den 29. december. Jeg er utrolig begejstret for, at vi har sådanne stemmer i byen, for det er dem, der tør sige tingene, som de er. Så her er min kommentar som jeres kommende kulturrådmand.

Jeg er enig. Så kort kunne det gøres. Forestil jer et Aarhus, hvor alt er så pænt og poleret, at det næsten bliver en kulisse uden lyd. Et sted, hvor man kan høre vinden suse i Latinerkvarterets gader efter 22. Attraktivt? Måske for den enkelte, men ikke for de mange.

Vi står et sted i Aarhus, hvor vi kan vælge, om vi er byen, hvor kulturen er en pæn parentes, hvor de unge talenter lige får lov at røre ved scenekanten, før de bliver bedt om at skride, fordi ”vi er nogen, der skal op i morgen”.

Det er ikke den midtby, jeg ønsker. Lad os i stedet vælge en anden vej, en, hvor vi bruger de rum, vi allerede har i byen. Caféerne, de små klubber, restauranterne, alle de steder, hvor kulturen kan få lov at blomstre og larme lidt.

Jeg har selv boet i Skolegade i 11 år og ved, hvordan det føles, når byen virkelig lever. For hold nu op, hvor jeg elskede summen i hverdagen, den åbne dør til Escobar og livemusikken fra Fatter Eskild.

Vi flyttede alene, fordi vores liv ændrede sig, I ved, det der med, at der kommer en unge, men det kunne Skolegade jo ikke bruge til noget. Vi måtte videre, og jeg suger minderne og livet til mig, når jeg ofte tager omvejen igennem mit gamle hood.

Skolegade var nogle gange lidt småvammel, særligt i december, men det var en del af charmen. Jeg mener ikke, vi skal skabe en by, hvor kunsten og musikken bare er noget, der sker i polerede rammer, men noget, der opstår i de hjørner og gader, hvor folk mødes. Vi skal turde give plads til, at musikken spiller, at de unge prøver sig frem, og at byens kultur ikke bliver pakket ned, fordi nogen hellere vil have provinsgågadesjæl eller mangel på samme.

Jeg vil som ny kulturrådmand insistere på, at Aarhus er en by, der anerkender sin egen puls. En by, hvor vi ikke stræber efter middelmådighed, men efter at være et levende, sprudlende kulturelt centrum.

Det er den vision, jeg vil arbejde for, og jeg håber, vi sammen kan gøre Aarhus til en by, der ikke bare huskes for sin puls, men kendes for sit højlydte hjerteslag.

Ser frem til at mødes med aktørerne først i det nye år. Godt nytår og mere musik i 2026.