Pas på derude: Utilregnelige dyr går bersærk

Svorkmo er en lille norsk og – tilsyneladende – fredsommelig by. Men sidste weekend var den på tragisk vis tæt på at blive en indbygger fattigere, og dem er der trods alt kun knap 300 af. Da en 20 måneder gammel pige legede på familiens gårdsplads sammen med sine ældre søskende, kom angrebet tilsyneladende ud af det blå. En kongeørn, hvis vingefang kan blive over to meter, gik fuldstændig bersærk og greb fat i den lille pige.

Den tililende mor forsøgte gentagne gange og uden held at kaste den uregerlige ørn til side. Først da naboen gokkede kæmpefuglen med en kæp, blev ulykken i Svorkmo afværget. Ørnen blev efterfølgende aflivet, og det er måske godt det samme, for den er mistænkt for mindst fem andre tilfælde af utryghedsskabende adfærd og angreb.

Den aparte opførsel er et mysterium. Ornitologer må se langt i kikkerten efter en forklaring. Noget lignende er ikke tidligere sket i Norge, internationalt eller beskrevet i litteraturen, oplyses det fra det norske Miljødirektoratet.

Hjemme i Aarhus er vi mere afklarede om årsagen til, at et andet iltert dyr, denne gang en hjort, forleden angreb en kvinde i Marselisborg Dyrehave. En flok af dyr samlede sig ved indgangen ved Varna Palæet. Stemningen var aggressiv, og det udviklede sig korporligt.

Fra kommunens mand på gerningsstedet lyder det, at illegal fodring har gjort dyrene pågående interesserede i gæsternes lommer. Gulerødder, kardemommesnurrer, makaroni; en udadreagerende hjort spørger ikke om lov.

Hvad vi i grunden skal med indhegnet sikavildt, dåvildt og vildsvin i frisk cykelafstand fra midtbyen, kan diskuteres. Det lader til at være forbundet med flere forbud og mere bøvl end glæde at besøge den lokale udgave af Jurassic Park:

Fodres dyrene af kommunens folk, skal man holde sig på afstand (af dyrene). Stormer det, skal man blive helt væk, grene kan falde ned. Civil smugfodring kan gøre dyrene balstyriske. Dyrene må (naturligvis) ikke jages, heller ikke af børn, for hvem hegnet omkring dyrehaven kan være første møde med tydelig grænsesætning. Der må ikke løbes (gælder ikke dyrene) eller cykles (gælder primært gæsterne). Man skal være særlig agtpågivende over for hunnerne (dyrene) og sutter må ikke efterlades i træerne.

Naturen er en barsk affære, ikke kun i Norge og i Marselisborg Skovene. Efter den voldsomme episode, der skriver sig ind i en række af flere, er parken lukket frem til december. I mellemtiden kan dyrene komme over deres fremfusende brunst og genopbygge et naturligt forhold til føde. Det er for at passe på folk og fæ, thi folk forstår fæ så dårligt. Går det alligevel i hårdknude, er der i Skånske lov (nedskrevet mellem 1202 og 1216) hjælp at hente for såvel nordmænd som aarhusianere:

»Men efter Kong Valdemars nye Forordning skal der for Drab forvoldt af de Dyr, som er af grum Natur, saasom Bjørn, Ulv, Vildsvin, Ørn og lignende kun udredes ni Mark Penge af deres Ejer og tre Mark for Saar, hvis saadant bevisligt er tilføjet af et af dem. Men for Drab eller Saar forvoldt af dem, der har en blidere Natur, saasom Hjort og Høg, skal Ejeren kun udrede tre Mark.«

Pas på derude.