Fortsæt til indhold
Debat

Fremtidens fjernvarme er elektrisk

Med en større integration mellem el og fjernvarme får vi skabt en bedre spredning af varmeproduktionen, så den produceres fra flere små enheder i stedet for få store, og vi får derved skabt en bedre sammenhæng i vores energisystem, der bliver mindre sårbart.

Bjarne Munk JensenAdministrerende direktør i Kredsløb
Jacob VittrupAdministrerende direktør i NRGi

Der var engang, hvor en stor del af fjernvarmen til at opvarme din stue blev til ved at afbrænde træpiller på et stort kraftværk.

Selv om det fortsat er virkelighed for en kort periode, kan et tilbageblik meget vel lyde sådan, når man taler om fjernvarmen i nær fremtid.

For når vi tager hul på kalenderåret 2030, vil mindst 69 pct. af det aarhusianske varmebehov være dækket og produceret af forskellige former for vedvarende energikilder, drevet af naturens kræfter som vind, sol, hav og geotermisk energi fra jordens indre.

Bjarne Munk Jensen, administrerende direktør i Kredsløb. Pressefoto

Vi kalder det godt nok ”fremtidens fjernvarme”, men udviklingen sker faktisk lige nu, og allerede fra næste år vil de første aarhusianere få syn for sagen og varmen at føle, når første del af EU’s største sammenhængende geotermiske anlæg står færdigt og leverer varme fra jordens indre. Når det samlede anlæg står færdigt i 2029, forventes 20 pct. af det samlede varmebehov i Aarhus at blive dækket af den uudtømmelige kilde. Anvendelsen af geotermiske varmekilder vil forudsætte et større forbrug af strøm til at drifte den geotermiske effekt. Et særligt strategisk perspektiv vil derfor være forsyning af strøm fra lokale vindmøller, fx placeret ved Vosnæs, da behovet for strøm til varmeproduktionen netop er størst på de tidspunkter, hvor vindmøllerne leverer mest strøm.

Jacob Vittrup, administrerende direktør i NRGi. Pressefoto

Når der om få år slukkes for ovnene på Studstrupværket, tændes der til gengæld for nye forskellige typer varmepumper, som i massevis skal akkompagnere den geotermiske varme. Sammen med eksisterende elkedler og akkumuleringstanke skal de sikre en smartere forsyning, der hurtigere kan tilpasses og justeres efter vind og vejr, hvor synergier mellem forskellige sektorer udnyttes.

Fællesnævneren for forsyningen er el og rigtig meget af den.

Faktisk forventes det, at en meget væsentlig energikilde til fjernvarmproduktionen i 2030 kommer fra vind- og solenergi, samtidig med vi også skal anvende meget mere el til persontransport.

Når det samlede anlæg står færdigt i 2029, forventes 20 pct. af det samlede varmebehov i Aarhus at blive dækket af den uudtømmelige kilde.

Danmark er i dag - med undtagelse af nogle få dage om året - ikke i stand til at producere den nødvendige mængde el til at matche det nuværende forbrug, og det er også baggrunden for en bred og vigtig politisk aftale fra 2022, der skal understøtte en firdobling af energiproduktionen fra sol og vind på land, så vi kan imødekomme den øgede efterspørgsel efter grønne elektroner.

Det kræver naturligvis en betydelig udbygning af elproduktionen kombineret med fortsatte investeringer i et elnet i verdensklasse.

Der skal turbo på udbygningen

Allerede nu ser vi et enormt behov for el i stort set alt fra transport, til landbrug og energi, og den fortsatte udvikling vil kræve flere nye anlæg med vind og sol over tid, og selvom det er en udvikling, som energiselskaberne har arbejdet målrettet på at imødekomme i mange år, kræver det, at der for alvor sættes turbo på udbygningen af produktionen af vedvarende energi fra bl.a. vind og sol. Men det ændrer ikke på, at det er naturligt og oplagt at få mere el fra vedvarende energi ind i fjernvarmen og erstatte afbrændingen af importerede træpiller og brændsel med de åbenlyse fordele, der følger med.

Bedre sammenhæng og mere stabilitet

Med en større integration mellem el og fjernvarme får vi skabt en bedre spredning af varmeproduktionen, så den produceres fra flere små enheder i stedet for få store, og vi får derved skabt en bedre sammenhæng i vores energisystem, der bliver mindre sårbart. En sammenhæng, hvor vi i endnu højere kan justere produktionen af varme og producere den, når fx strømmen er billigst, og der er nok af den, og ikke mindst lagre overskudsvarmen i akkumuleringstanke til de tidspunkter, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. På den måde øges stabiliteten, og der skabes bedre grobund for en stabil prisudvikling.

Men vi kommer ikke sovende eller fodslæbende i mål, for omstillingen kræver stadig masser af arbejde, planlægning, investeringer og stærkt samarbejde mellem myndigheder, sektorer og borgere. Den politiske beslutning er taget, og der er enighed blandt de fleste. Det giver ikke længere mening at investere i ny biomasse eller konventionelle kraftværker.

Fremtidens fjernvarme er elektrisk.