Hobart og Robert anede ikke, hvordan deres New York-firma fra 1898 kunne skabe så meget irritation i Aarhus i dag

Hobart D. Betts og Robert M. Thomas vidste næppe, hvad de siden kunne antænde af tilbagevendende vrede på gaden i Aarhus, da de to ingeniører og studiekammerater fra universitetet i Princeton i 1898 grundlagde virksomheden Thomas & Betts i New York.

Deres firma solgte komponenter til elinstallationer og voksede, i takt med at det elektriske lys bredte sig i storbyen. Men det var en opfindelse i 1958, der i disse dage tænder en daglig irritation og i øvrigt gør det efter ethvert valg: plasticstrips.

Da mor var dreng, var lygtepæle konstrueret efter et trådprincip, som man hængte særdeles fugtmodtagelige valgplakater op i med ståltråd. Moderne lygtepæle er massive, og så kørte partiforeningerne i byggemarkedet og fandt bedre, hurtigere og mere effektive plasticstrips.

Thomas & Betts opfandt strips for at kunne holde styr på de mange ledninger i et fly, der omfangsmæssigt svarer til kabelrodet på et teenageværelse. Den første måned omsatte virksomheden for knap 2.500 kr. I dag sælger virksomheden hundredvis af millioner strips i 14 forskellige farver, 15 varierende design, 10 forskellige materialer og i et ukendt antal længder. Dertil kommer så alle de konkurrenter, der fik øjnene op for den fæstende opfindelse. De første udgaver var delvis lavet af metal, men så fandt man på plastic- og nylonudgaver, og så var der ellers ingen grænser for, hvad strips kunne holde styr på: formel 1-biler, bløddele i maveregionen, svindlere i ejendomsbranchen (der skal åbenbart bruges en del) og så valgplakater som noget af det mindst betydningsfulde.

Det for vælgerne mest omkostningsfrie valg i Danmark, valget til Europa-Parlamentet er ovre, og endnu hænger der plakater med stadig ukendte navne rundt omkring i byen. De skal heldigvis være væk, når denne weekend er ovre. Nogle partier har hurtigt (og måske i skam) fjernet nogle af deres plakater, men hov, mange ”glemmer” Hobart og Roberts forbandede plasticstrips, der nu hænger omkring lygtepæle, er henkastet i vejbede eller flyder på fortovet. Det er en omgang med plasticaffald, som burde holde en klimabevidst parlamentariker vågen, selv til møderne i Bruxelles.

EU gav os fastspændte skruelåg, der dagligt udfordrer hygiejne, motorik og vaskemidlernes effektivitet i forhold til vanskelige pletter. Henkastede skruelåg var åbenbart et stort problem, mente man i EU, men her i Aarhus har jeg efter valgene set flere plasticstrips på afveje end balstyriske låg til mælkekartoner.

Så kære EU-politikere og jer, der åbenbart drømte om at blive det. Gider I ikke nok rydde op på alt det plasticaffald, jeres valgkamp har efterladt på gaderne, også i Aarhus? Udgifterne hertil kunne passende dækkes af de lukrative og uforpligtende blyantspenge, der ikke er bundet op på dokumentationskrav eller redegørelser for, hvordan de er brugt. Prøv med noget fornuftigt.