Klokkeklar afklapsning, der er pinlig i dag, kan blive en langvarig hovedpine

Føj da for en maveplasker, Aarhus Kommune pådrog sig i denne uge, da et enigt Planklagenævn forkastede grundlaget for de storstilede og stærkt omdiskuterede planer for at udvide havnen.

Borgmester og havneformand Jacob Bundsgaard må være dén, der er efterladt med det mest ømme maveskind, når man tager i betragtning, hvor meget prestige og indædt kamp han har investeret i det historisk store og omfattende projekt.

Man kan kun gisne om, hvordan det overhovedet kunne gå så galt, at det største og mest gennemanalyserede materiale i kommunens historie så utvetydigt blev fundet for let, for tyndt og al for utilstrækkeligt. Uanset om det er formalia eller format, der mangler, er den kontante afvisning særdeles pinlig.

Da kommunen har mange og tilsyneladende meget dygtige embedsmænd, kan man ikke undslå sig den tanke, at de for at tilfredsstille og respektere det politiske flertal igennem hele processen virkelig har forsøgt at levere alt, hvad den fagligt kunne trække, men at et reelt grundlag for en havneudvidelse simpelthen bare ikke er til stede. Det grundlag kan et embedsværk ikke opfinde, uanset hvor store ambitionerne og det potentielle prestigetab er hos politikerne, herunder ikke mindst borgmesteren og havneformanden.

Planklagenævnets utvetydige dumpekarakter er særdeles ubelejligt. Hvis planerne ikke syltes eller opgives, vil havneudvidelsen blive endnu et delikat og et endnu større emne ved kommunalvalget i november 2025. Det er langtfra nogen drømmeposition for partierne i forligskredsen bestående af Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og SF at have havnesagen hængende over hovedet til den tid. Mest ondt vil det gøre på S og SF, mens Venstre og De Konservative i nogen grad vil kunne tale til erhvervslivet.

Det bliver spændende at se, om SF øjner Planklagenævnets afgørelse som en kattelem til at distancere sig fra havneudvidelsen. Opbakningen til den indgribende udbygning er fortsat svær at forklare for det ellers så klima- og miljøselvbevidste parti.

Og der vil i forvejen være nok at forklare vælgerne, når vi rammer valgkampen næste efterår. Resultatet af de aktuelle mobilitetsforhandlinger er et andet emne, der i den grad optager aarhusianerne. Det vil omvendt være mere ubekvemt for De Konservative, Venstre og Socialdemokratiet end for SF. Derfor gisnes der også på rådhuset om, at de kommende ugers forhandlinger om fremtidens mobilitet ender ud i en blød aftale, der ikke skaber for meget oprør hos aarhusianerne, og at de hårde tiltag, der vil være mere indgribende i dagligdagen, udsættes til byrådet og borgmesteren efter kommunalvalget, hvem det så end måtte være.