Kommunen om tjek af sygefravær: Vi vil gøre det endnu mere

Der er intet at komme efter. For der er ikke noget ulovligt eller mærkeligt i, at Aarhus Kommunes afdeling for Sundhed og Omsorg er begyndt at tjekke tidligere ansattes sygefravær, når de skal ansættes igen.

Det fastslår forvaltningschef Thune Korsager.

»I alle større virksomheder er det almindelig praksis, at man indhenter interne referencer, hvis man overvejer at ansætte en intern kandidat. Det betyder også, at vi gør hinanden opmærksom på et eventuelt højt sygefravær. Det er der ikke noget ulovligt eller mærkeligt i. Det var noget andet, hvis vi spurgte ind til helbredsoplysninger. Men det har aldrig været på tale og kommer det heller ikke,« siger Thune Korsager, der dermed afviser flere juristers kritik som beskrevet på dagens forside af JP Aarhus.

Klar til at ændre praksis

Ifølge Korsager har afdelingen indhentet interne referencer omkring sygefravær mange gange, og han forventer, at det vil ske endnu mere i bestræbelserne på at få sygefraværet ned.

»Og vi kommer til at gøre det endnu mere,« siger han og understreger, at det stadig intet har at gøre med personfølsomme helbredsoplysninger.

Dermed vurderer han, at helbredsoplysningsloven ikke er relevant for Sundhed og Omsorgs nye ansættelsespraksis i bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet.

»Men det er klart, at skulle det, mod den juridiske vurdering vi har fået, vise sig, at det er ulovligt, så ændrer vi selvfølgelig praksis,« siger Korsager.

Og det er ulovligt, lyder det fra en af landets førende jurister inden for ansættelsesret, Ole Hasselbalch, professor i erhvervsret ved Aarhus Universitet. Han fastholder, at indhentningen af referencer bryder med helbredsoplysningsloven.

»Når man spørger efter sygefravær, spørger man i henhold til sund fornuft også efter sygdom – oven i købet ukonkretiseret, som man ikke må,« konstaterer Ole Hasselbalch.

Inden for rammerne

Af helbredsoplysningsloven fremgår det bl.a., at helbredsoplysninger kun må indhentes i forbindelse med en ansættelse, når sygdommen vil have en væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved jobbet. Desuden må en arbejdsgiver ikke indhente sådanne oplysninger for at se på ansøgerens risiko for at udvikle eller få sygdomme.

Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, mener også, at kommunens praksis er ulovlig og henviser ligeledes til helbredsoplysningsloven. Men Bønsing mener desuden, at persondatalovens regler bliver overtrådt, fordi den lyder, at der ikke må behandles oplysninger om helbredsmæssige forhold.

En anden af landets juridiske eksperter på feltet, Jens Kristiansen, professor i arbejdsret på Københavns Universitet, mener derimod, at kommunen holder sig inden for lovens rammer med sygefraværsreferencerne.

»Reglerne er ikke særligt klare, og der er altså et betydeligt råderum for den enkelte arbejdsgiver med hensyn til at vurdere, hvilke referencer der vil være rimelige i den konkrete situation,« siger han og tilføjer, at der godt må hentes oplysninger om omfanget af sygefravær, men ikke sygdommens karakter.