Pres på alternativ til førtidspension

Antallet af oprettede ressourceforløb, der skal træde i stedet for en førtidspension, kan slet ikke følge med det antal af borgere, som bliver afvist i førtidspensionssystemet. Sådan lyder opsangen fra Dansk Socialrådgiverforenings formand i Aarhus, Mads Bilstrup.

I de første tre måneder af 2014 blev der ifølge jobindsats.dk oprettet 199 ressourceforløb i Aarhus. Men ser man på antallet af tilkendte førtidspensioner, er det faldet fra 471 i første kvartal af 2012 — det sidste år inden reformen af området og introduktionen af ressourceforløbene — til 179 førtidspensioner fra januar til marts i 2014.

Der er altså tilkendt 292 færre førtidspensioner i 2014 end i samme periode i 2012, og sammenholdt med de 199 oprettede ressourceforløb står 93 personer statistisk set nu uden et tilbud fra kommunen.

Sager ligger i skuffen

»Det bekymrer mig, at vi har set antallet af førtidspensioner falde i Aarhus Kommune i både 2013 og i 2014, for hvor er de borgere i dag? Hvad laver de nu, når de ikke har et ressourceforløb og ikke er på førtidspension?« spørger Mads Bilstrup.

»Jeg hører fra socialrådgiverne i Jobcenter Aarhus, at folk står som aktivitetsparate, men rent faktisk ligger som passive sager i skufferne på jobcentret.«

Som tidligere beskrevet i JP Aarhus erkender socialrådmand Thomas Medom (SF), at oprettelsen af ressourceforløb er en udfordring. Han begrunder den svære opstart med, at kommunerne har fået for lidt tid til at implementere reformen af førtidspensionen, som trådte i kraft den 1. januar 2013.

»Aarhus er faktisk om ikke den kommune, der har oprettet flest, så i hvert fald meget tæt på. Men der er stadig et behov for flere,« siger han og har nu sat gang i en granskning af området.

Uklare kriterier

»Vi har drøftelser på baggrund af udmeldingerne fra socialrådgiverne og Mads Bilstrup, og sammen med flere gode kræfter har vi sat gang i en intern audit for at afdække, om der er noget systematisk, der gør, at det simpelt hen er for uklart for medarbejderne, hvad det er for nogle kriterier, som ressourceforløbene skal igangsættes ud fra.«

Mads Bilstrup forklarer, at ressourceforløbene lægger op til, at borgeren i samarbejde med kommunen skal lægge en plan for, hvordan en førtidspensionering kan undgås. Og som beskrevet på forsiden af dagens avis er tiltag som dette netop, hvad borgmester Jacob Bundsgaard (S) kalder på.

Han mener, at alt for mange personer er på førtidspension i Aarhus, og han ønsker en gennemgribende screening af alle de sager, hvor det ikke synes udsigtsløst, at borgeren kan forlade tilværelsen som førtidspensionist igen. Han er imod uddelingen af ydelser i al fremtid, uden at samfundet kræver en modydelse, som han udtrykker det.

Mads Bilstrup er enig med Jacob Bundsgaard i, at man med fordel kan hjælpe de borgere, som er klar til at forlade en førtidspension og vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Men der er grænser for, hvor omfattende en indsats der giver mening, understreger socialrådgiverformanden og betoner, at flere undersøgelser har dokumenteret, at førtidspensioner i Aarhus Kommune gennem de seneste år altid er givet retmæssigt.

Mads Bilstrup mener, at den årlige lovpligtige opfølgning, som Aarhus Kommune skal foretage i alle sager om førtidspension med henblik på at se, om grundlaget for en førtidspension fortsat er til stede, er det rette forum at arbejde i.

Spild af tid og penge

»Hvis man skal lave en udredning af 15.000 sager, er det spild af tid og penge. Men der er god mening i at gribe fat i sagerne, når man laver den årlige opfølgning, og så tage fat i de borgere, hvor man fagligt vurderer, at der er basis for at lave en alternativ indsats,« siger Mads Bilstrup.

»De borgere må man indkalde til en samtale, og så må man prøve at udrede, om der er kommet alternative muligheder til dem. Fleksjob, uddannelse, ordinært arbejde.«

Borgmesteren har tænkt sig at følge førtidspensionsområdet meget, meget tæt.

»Vi skal sikre os, at er der nogen, der har fået en førtidspension, som har mere gavn af at komme ud og få brugt den arbejdsevne, som de måtte have, så skal de jo have mulighed for det. Og det handler bl.a. om disse ressourceforløb – og at sikre, at der også er fleksjob med relativt få timer om ugen. Så kan man forhåbentlig bygge op derfra.«