Helgenæs’ hvide vartegn har en omtumlet historie

Mange på Mols og Helgenæs har sikkert kendskab til fyret gennem slægtninge og bekendte, der har haft deres gang der, enten som besøgende eller med beskæftigelse i og omkring fyret. Nogle ved formentligt også, at fyret førte en omskiftelig tilværelse i begyndelsen af 2000-tallet.

Man har måske læst om ralgravningen i 1920’erne og 1930’erne. Og hørt om det dramatiske bombardement af en tysk konvoj, der fandt sted ved Sletterhage Fyr 4. maj 1945 sidst på eftermiddagen, kun få timer før frihedsbudskabet lød.

Formand Hans Chr. Minke og næstformand Sven Weel Jensen fra Sletterhage Fyrs Venner formidlede forleden mere detaljeret viden om disse emner og fortalte om Sletterhage Fyrs tilblivelse, dets historie og tilværelse fra offentlig til privat eje – og tilbage igen – samt om Sletterhages rolle før, under og efter Anden Verdenskrig – med fokus på ralgravningen og de befæstninger, tyskerne lod opføre på sydspidsen af Helgenæs.

Sletterhage Fyrs Venner står for at vedligeholde og drive fyret og har cirka 300 medlemmer.

Nogle af de medlemmer sørger i åbningstiden for at inddrive entré – 20 kr. per voksen over 15 år – og fortælle om fyrets udstillinger.

Første fyr 1872

Det første fyr på Sletterhage blev etableret af Aarhus Kommune i 1872. Fyret var et fast, hvidt fyr, som skulle lede skibe sikkert til og fra Aarhus.

Aarhus Havn betalte en opsynsmand på stedet. Dette fyr blev nedlagt i 1894, og ca. 300 meter længere mod vest blev det eksisterende fyr bygget samme år på den nuværende placering under ledelse af fyringeniør J. S. Fleischer. Sletterhage Fyr ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland.

Et udflugtsmål

Området omkring Sletterhage Fyr er et eldorado for naturelskere og dem, der trænger til en omgang frisk luft.

Tæt på fyret ude i bakkerne bagved ligger Tyskertårnet. Det blev i efteråret 1943 bygget som en radarstation til overvågning af skibs- og flytrafikken i det sydlige Kattegat. Mod krigens afslutning påbegyndte man en befæstning i bakkerne på sydspidsen af Helgenæs med kanonstillinger, ammunitionsdepoter, mandskabsbarakker, m.m.

I bakkerne lige bag ved fyret ligger udsigtspunktet Ellemandsbjerg, der med sine 99 meter i højden rager godt op. Herfra er der udsigt over det sydlige Djursland med Mols-landet, Jyllands østkyst, og Tunø, Samsø og Hjelm, foruden Ebeltoft-halvøen. I klart vejr kan man også se til Sjælland.