Fra fedteklemmen til det højtbelagte smørrebrød

»Det ser godt nok lidt mærkeligt ud,«udbrød Cecilie Engel, da den lyserøde leverblanding blev hældt op i små foliebakker.

Cecilie Engel deltog tirsdag i ”Mesterkokken og madpakkens historie” sammen med bedsteforældrene Sven Engel og Lene Jensen og lillebror Andreas. Arrangementet, der fandt sted på Odder Museum, skulle give børn og voksne indblik i den traditionelle danske frokosttradition: madpakken.

I dagens anledning stod Per Mandrup, gastronom og direktør fra Smagens Univers, for den kulinariske del af arrangementet. Her lærte han fra sig om bl.a. tilberedning af leverpostej og hamburgerryg.

»Der er mange mennesker, der ikke aner, hvordan mad ser ud, før det er tilberedt eller ligger i køledisken. Med al respekt for ungdommen, så ved de ikke, hvor leverpostejen kommer fra, eller hvor på dyret den sidder,« siger Per Mandrup, der til arrangementet medbragte en stor svinelever og flere kilo spæk, der er de basale ingredienser i leverpostej.

»Madpakken har brug for en renæssance, og her er leverpostejen god. Den har snart et par hundrede år på bagen, men vi elsker den stadig højt i Danmark. Vi har bare brug for at højne kvaliteten.«

Maden laves fra bunden

I andelstiden blev lønarbejde almindeligt, og det betød, at flere mennesker tilbragte frokostpausen på arbejdet, og det blev nødvendigt at medbringe sin egen frokost. Det blev begyndelsen på madpakken, som vi kender den i dag.

»Vi har valgt at fokusere på andelstiden på Odder Museum, og i den tid blev madpakken en integreret del af de danske familiers hverdag. Madpakken bliver svaret på mange praktiske problemer, og den fungerer i mange variationer lige fra det højtbelagte smørrebrød til fedteklemmen,« siger museumsinspektør Eva Schmidt.

For nogle var madpakken ikke bare en madpakke, og det blev familiens ansigt udadtil. Man så smørrebrødsforretninger dukke op i bylandskabet, og det typiske smørrebrød – bestående af rugbrød med pålæg – blev piftet op med grønt fra haven eller salater. Her blev bl.a. italiensk salat skabt som et pift til de tørre madder.

Den italienske salat havde også en hovedrolle til arrangementet, og her blev alt fra mayonnaisen til de finthakkede gulerødder lavet fra bunden af de fremmødte børn.

11-årige Kamille Juul Andersen kender godt til italiensk salat, men har ikke selv prøvet at lave det før.

»Det er ikke noget, som jeg normalt vælger at have med på madpakken, men det smager jo rigtig godt. Det er sjovt at lave noget mad, som vi ikke laver derhjemme,« sagde hun.

Involver børnene aktivt

På Odder Museum er der også en autentisk køkkenhave og levende høns med på udstillingen.

Her fik børnene lov til selv at grave kartoflerne til kartoffelmadderne og høre, hvor æggene til mayonnaisen egentlig kommer fra.

Ole Sørensen, naturvejleder og tovholder på Odder Museum, mener, at det er vigtigt at få involveret børnene aktivt.

»Man lærer mest, hvis man bliver aktiveret og påvirket sanseligt under en udstilling. Køkkenhaven, den store griselever og hønsene er alle en del af den nære naturoplevelse, og børn skal vide, at maden ikke kommer fra en frysedisk. Derfor er det vigtigt at komme ud og smage, røre og udforske,« siger han.

Arrangementet er en del af projektet ”Årstidernes Højtider”, der sætter fokus på lokal kulturhistorie, og den betydning egnsretter generelt har haft. Projektet er en del af Kulturring Østjyllands indsatsområder i 2017.