En bro, der binder folk, bugten og byen sammen
”Den Uendelige Bro” bliver kærlighedens bro i Aarhus, mener kulturrådmanden. Han både indviede broen og viede et brudepar på den torsdag.
Det skulle bare være dem. De ville sige ja til hinanden i al stilfærdighed på rådhuset på lørdag.
Sådan gik det ikke.
Jo, Cecilia Ravnkilde Clemmensen og Frederik Ahle Agersnap blev gift, men lidt tidligere end planlagt, og en privat begivenhed blev det ikke ligefrem.
Det var deres egen skyld. For da de onsdag i sidste uge i Lokalavisen Aarhus så, at et enkelt par kunne blive viet på broen, når den skulle indvies torsdag den 22. juni, skrev de til avisen og fortalte om deres eventyrlige kærlighed.
Fredag fik de at vide, at de var udvalgt, i en fart fik de inviteret familie og venner og seks dage senere blev de viet af kulturrådmanden som det første par på ”Den Uendelige Bro” i dens nye, permanente form, lige efter at han havde erklæret broen for åbnet.
Så hvem som helst var inviteret til både åbning og globryllup, selv et lille jazzorkester, et udsnit af Aarhus Jazz Orchestra, der heldigvis kunne den traditionelle bryllupssalme om, hvor yndigt det er at følges ad.
Der var ”åben strand”, og der var dækket op med champagne og jordbær, ligesom både professionelle og private knipsede løs med kameraer og mobiltelefoner. Om det så var himlen, lod den skyerne forføje sig, så den truende regn blev til solskin.
Meget bedre kunne det ikke blive.
Fra skuffe til skulptur
Det syntes heller ikke de to arkitekter bag det nu blivende kunstværk, Johan Gjøde og Niels Povlsgaard, der også var taget til stranden – til nøjagtigt det sted, hvor de gik i 2009, da de første gang talte om muligheden for at kreere et værk til netop dette sted.
»Faktisk var den ikke tænkt som en del af en kunstudstilling, men som et forslag til et blivende værk. Det viste sig dog at være en bekostelig og langsommelige affære, så modellen blev lagt i skuffen,« fortæller de.
I 2015 blev den taget frem igen, da den blev en del af Sculpture by the Sea og straks tog publikum med storm. Der rejste sig noget, der lignede et folkekrav om at få broen gjort permanent. Det blev hørt inde på rådhuset.
»Vi fik mange henvendelser, folk skrev og ringede, så jeg er glad for, at det lykkedes at overbevise byrådet om, at vi skulle finde penge til broen,« siger han og erklærer sig »uendeligt glad» for at kunne stå på en bro, der med hans ord binder bugten, byen og skoven sammen, »nøjagtigt ligesom den uendelige kærlighed binder folk sammen,« siger Rabih Azad-Ahmad.
»Det er et meget symbolsk værk, som nu har fundet en blivende plads her på et af de smukkeste steder i Aarhus og kan blive et mødested for kærligheden,« siger han.
Skabt til stedet
Johan Gjøde og Niels Povlsgaard har fået utallige tilbud på broen, men har sagt nej tak, da den ikke ville give samme mening andre steder.
»Den er tænkt her og tænkt sådan, fordi folk gik langs stranden, når de var ude at se Sculpture by the Sea. Vi ville gerne dreje folks blik, tvinge det rundt, ved at sende dem ud i en cirkulær bevægelse på broen,« siger de.
Et fixpunkt i midten
Brotilhængere har samlet 35.000 kr. ind til broen. De penge skal gå til en knop, der formentlig skal laves i bronze og helt sikkert fastgøres på den yderste sten i høfden, som omkranses af broen.
»Den er fikspunktet. Da broen skulle sættes op, blev der sat en wire fat på stenen og tegnet en cirkel,« fortæller arkitekterne.
Det punkt bliver nu til et værk i værket. Et andet fikspunkt er den yderste pæl. Her var der engang en anløbsbro.
»Det var dengang man sejlede ud til Varna og Ørnereden. Den oplevelse at se byen og skoven fra havet har vi nu genskabt,« mener de.
De opfordrer brogængerne til at vende sig om og kigge op på Varna Palæet, hvis facade faktisk vender ud mod bugten. Øverst kan man se Aarhus’ våbenskjold.
»Det er en rigtig Aarhushistorie,« siger arkitekterne.
Fra Afghanistan til Trøjborg
Det er brudeparret også.
Den nu 27-årige Cecilia Ravnkilde Clemmensen flyttede til byen for at læse for seks år siden, en måned senere kom den nu 30-årige Frederik Ahle Agersnap fra København på weekendtur.
De mødtes, og det blev et møde af den slags, som kulturrådmanden betegner som uendeligt. De blev weekendkærester, og snart måtte hun vente tålmodigt på ham, mens han var udsendt som kampsoldat i Afghanistan.
Nu bor de på Trøjborg, han læser jura og arbejder med organisationen ”Børns Voksenvenner”, hun læser oplevelsesøkonomi, men har lige nu barselsorlov: For 11 uger siden kom Ida til verden og byggede endnu en uendelig kærlighedens bro.