Fortsæt til indhold
Aarhus

Alternativet føjer fire nye navne til stemmesedlen

Efter et opstillingsmøde onsdag har Alternativet fire nye kandidater til kommunalvalg.

Nu har Alternativet 11 kandidater til kommunalvalget i efteråret, efter fire nye navne er blevet føjet til listen. De nye navne er Faisal Mohamed, Lissi Bagge, Liv Gro Jensen og Mohamed Mroue, der blev valgt ved et opstillingsmøde onsdag aften hos Alternativet Aarhus.

»Det er en fantastisk følelse, at vi nu står med et godt hold på 11 byrådskandidater, og nu glæder jeg mig til at komme i gang med arbejdet og se dem hver især udfolde deres alternative valgfest,« siger Tenna Duch Schaldemose, forperson for Alternativet Aarhus om valgkampen, som partiet foretrækker at betegne som en fest.

Alternativets kandidater er sideordnede, og det betyder, at kandidater med flest personlige stemmer bliver valgt. Ved den normale listeopstilling vil alle partiets stemmer gå til spidskandidaten, uanset hvor mange stemmer vedkommende har fået.

Partiet har tidligere meldt ud, at de til kommunalvalget går efter fire mandater og en rådmandspost. Kommunalvalget er det første af sin slags for partiet, hvis Aarhus-afdeling blev stiftet i september 2016.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook