Fortsæt til indhold
Aarhus

Letbanens åbning er ikke på skinner

Forsinkelse: Aarhus Letbane kan fortsat ikke give en premieredato for prestigeprojektet.

Uklarhed og forvirring præger letbanens åbningsdato.

I forrige uge annoncerede Aarhus Letbane, at åbningen for den indre strækning mellem Aarhus H og Skejby ville blive forsinket med to-tre måneder.

Mandag i denne uge kunne Midttrafik berette, at Letbanen ville starte op fra 31. august på halv kraft, og at køreplanerne for ellers nedlagte buslinjer ville blive forlænget til i første omgang begyndelsen af oktober.

Boden stiger i takt med forsinkelsen. Det er ganske mange penge, vi taler om.
Claus Rehfeld Moshøj, direktør i Aarhus Letbane

Men ifølge direktør i Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj, er der tale om en misforståelse.

»Da letbanen er forsinket, har Aarhus Sporveje, Midttrafik og Aarhus Kommune brug for at lave noget planlægning, så vi undgår, at vi står uden busser på dagen for letbanens oprindelige åbning. I den forbindelse kan jeg konstatere, at planlægningsdatoen er blevet mistolket som letbanens åbningsdato,« siger direktøren, der således ikke kan garantere, at letbanen kører testkørsel fra 31. august.

Misforståelse i byrådet

»Vi skal igennem en række forskellige sikkerhedsfaser, så vi er sikre på, at letbanen kører ordentligt. Derfor har vi brug for at styre buskørslen parallelt med opstarten til letbanen, indtil vi kører på fuld drift,« siger Claus Rehfeld Moshøj, der ikke kan komme nærmere ind på, hvornår testkørslen starter.

I sidste uge var meldingen fra Aarhus Letbane, at en ny åbningsdato ville komme i april. Men i mandags orienterede direktøren for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, teknisk udvalg om, at en ny åbningsdato ville blive fremlagt allerede 31. marts.

Men ifølge Claus Rehfeld Moshøj er det heller ikke korrekt. Misforståelsen bunder i, at ASAL-konsortiet, der er leverandør på projektet, kommer med en tilbagemelding omkring tidsplanen, men da Aarhus Letbane først skal tage stilling til den information, går der stadig noget tid, før datoen er på plads.

»Jeg er nødt til at være sikker på, at jeg har set en plan, der hænger sammen med den plan, vi selv har i forhold til vores sikkerhedsgodkendelse. Efter tilbagemeldingen fredag er vi et skridt tættere på, at jeg kan komme med en åbningsdato,« siger Claus Rehfeld Moshøj.

Hvad har aftalen været?

I sidste uge forsøgte JP Aarhus forgæves at få en forklaring på, hvilken deadline ASAL-konsortiet ved kontraktens indgåelse havde forpligtet sig på. Den deadline kan Claus Rehfeld Moshøj nu kaste lys over.

»Vi havde en arbejdsplan, der hed 1. maj 2017. Så havde vi en afdragsfri periode frem til udgangen af maj, hvor ASAL-konsortiet i princippet havde en måned til at færdiggøre arbejdet. I denne periode til og med 31. maj skal de ikke betale bod for forsinkelse.«

Hvornår blev I første gang klar over, at projektet var forsinket?

»2. februar meldte ASAL-konsortiet om en forsinkelse på denne side af sommerferien. Efterhånden som vi fik os gravet ned i det, blev det klart for os, at åbningen først blev på den anden side af sommerferien.«

Hvor meget skal ASAL-konsortiet betale i bod?

»Det vil jeg helst ikke udtale mig om. Men jeg kan sige, at boden stiger i takt med forsinkelsen. Det er ganske mange penge, vi taler om. Vi har varslet bod i et stykke tid og er i tæt dialog med vores advokat omkring, hvordan vi sikrer os, at den proces kører fornuftigt.«

Har ASAL-konsortiet modsat sig krav om bod?

»Enhver entreprenør modsætter sig naturligvis sin bygherres krav om bod for sen leverance. Det kører der en dialog om lige nu.«

Hvis I havde en klar aftale om deadline 1. maj, så er der vel ikke noget at rafle om?

»Nej, men man kan jo sige, at uanset hvordan du vender og drejer det, er det helt normalt med en diskussion mellem bygherre og leverandør omkring skyldsspørgsmålet i forhold til forsinkelsen. Vi mener, vi sidder med en god sag, så vi er forholdsvis rolige i forhold til det.«

Hvordan vil I sikre, at projektet ikke bliver yderligere forsinket?

»Vi har som bygherre gjort, hvad vi kunne for at hjælpe og støtte vores leverandør så meget som muligt i hele processen og fulgt tæt op på, at vi fik de leverancer, vi skulle bruge på de rigtige tidspunkter. Den proces fortsætter. Vi har et samarbejde om, at dette skal lykkes. Jeg er ikke i den branche, der hedder at kræve penge ind fra en entreprenør. Jeg er i den branche, der hedder, at jeg skal levere en letbane, som bliver en bragende succes for Østjylland. Det er mit kernefokus.«

Når I modtager månedlige rapporteringer fra leverandøren, hvorfor er I så ikke blevet opmærksomme på tidsplanen før?

»Vi har haft en tæt dialog med ASAL-konsortiet, men med tidsplanen i projekter som dette er der en kæmpe risikofaktor, særligt omkring sikkerhedsgodkendelsen. Den risiko har vi været bevidste om, og indtil for nylig havde vi en tro på, at letbanen kunne køre på denne side af sommerferien. Når vores leverandør kommer og siger til os, at det kan vi ikke, så står vi i en ny situation, som vi må forholde os til.«

Hvis letbanen skulle køre fra maj, og I skriver to-tre måneder i pressemeddelelsen, er åbningsdatoen så ikke senest 1. september?

»Jeg kan sagtens følge dit regnestykke, men det har jeg ingen kommentar til. Jeg kommer med en åbningsdato, når vi har styr på, hvornår vi åbner.«

Så det der står i pressemeddelelsen er ikke rigtigt?

»Det kan vi godt sidde og trampe i, men det bliver hverken du eller jeg klogere af. Vi kommer med en udmelding, når vi har en åbningsdato, og vi står ved den pressemeddelelse, vi har meldt ud. Du vil gerne have mig til at sige en konkret dato, og hvis jeg så overskrider den dato, så kan du komme tilbage og sige, Claus, den overholdt du ikke, og nu er du igen forsinket«

Men hvorfor skrive to-tre måneder, hvis ikke du vil holdes op på noget?

»Det er vores skøn på nuværende tidspunkt. Så skal jeg nok vende tilbage med en præcis dato, når vi har den.«