Gør din begrænsning til din ressource

»Man skal ikke tro på dem, der siger, at det ikke er muligt at gennemføre den idé, man har fået. Man skal bare finde dem, der elsker at løse det, man ikke selv kan, og på den måde vende sin egen begrænsning til en ressource.«

Det er en leveregel, som den 56-årige kunstner Marit Benthe Norheim har fulgt i flere år. Hun mener den så intenst, at hun læner sig frem over bordet på Kvindemuseets café for at understrege alvoren.

Hun er lige nu aktuel på museet med en udstilling om visionen og projektet ”Life-boats”, tre sejlende skulpturer i beton, der symboliserer forskellige stadier i kvindelivet. De ligger i Marselisborg Havn, på Kvindemuseet kan man derimod se de galionsfigurer, som er med på den ene af de sejlende skulpturer, ”Minder”.

Galionsfigurerne er symbolske portrætter af nulevende ældre kvinder, der kommer fra forskellige kulturer.

De er i sig selv så god en historie, at Marit Benthe Norheim er gået sammen med en forsker, professor Ann-Dorte Christensen, Aalborg Universitet, om bogen ”Skibet er ladet med minder”, hvor de på en helt unik måde lader kunst og forskning mødes.

Anderledes livsfortællinger

»Benthe har lavet skulpturerne, og jeg har sørget for teksten. Jeg har lagt vægt på, at det er en videnskabelig bog, men samtidig en bog, der er skrevet, så alle kan få noget ud af den. Men en stor del af tolkningen af kvindernes liv er jo fælles arbejde. Jeg har arbejdet meget med livsfortællinger, men det er nyt for mig, at der også bliver lavet skulpturer, og de dermed får et kunstnerisk udtryk,« siger Ann-Dorte Christensen og tilføjer:

»Skabelse af tekst og kunstværk er sket samtidig og i dialog. Denne gensidighed er meget speciel og anderledes – mange forskere er gået ind og har analyseret kunstneres værker efterfølgende og lavet anmeldelser. Men her har det været en fælles proces, som vi jo ikke er færdige med endnu.«

At det er stærke historier, de 18 kvinder har fortalt, har også gjort indtryk på Ann-Dorte Christensen.

»Deres fortællinger handler om krig, forfølgelse og fordrivelse. Jeg har arbejdet med flygtninge, der er kommet til Danmark, men jeg har ikke før mødt så grusomme fortællinger som her. Det har været hårdt at skrive – det var jo virkeligheden,« siger hun.

Marit Benthe Norheim har været meget optaget af sit arbejde med galionsfigurerne.

»Jeg tænkte, at dette skulle være et mangefacetteret kvindebillede med historier fra levende kvinder, der ikke ellers er blevet fortalt. Derfor er det kvinder over 70 år, for de har et liv med mange historier,« siger hun.

»Jeg fik kontakt med Ann-Dorte og med journalisten Marianne Knudsen, som også har interviewet nogle af kvinderne. Pludselig kunne vi sætte det hele ind i en sammenhæng, som jeg som kunstner ikke selv kunne gøre. Og kvinderne selv syntes, at de blev set og sat i en større sammenhæng.«

Debat om kunsten

Endnu et usædvanligt skridt bliver taget onsdag aften, når kunstneren og forskeren sammen med Kvindemuseet inviterer interesserede til at være med i en rundbordssamtale om kunsten, forskningen og den nye bog sammen med bl.a. Richard Shusterman, der er filosofiprofessor i Florida.

Han har netop udgivet en ny bog, ”The Adventures of the Man in Gold”. Figuren er Shustermans alter ego og er et performance-projekt, der inddrager bl.a. ”Life-boats”.

Kørende kvinder

Uden for Kvindemuseet kan ses fem andre af Marit Benthe Norheims særegne skulpturer, ”Campingkvinder”. De blev lavet til Stavanger, da denne norske by var europæisk kulturhovedstad i 2008, så det giver mening, at de nu er i 2017-kulturhovedstaden.

Apropos Marit Benthe Norheims leveregel repræsenterer alle skulpturerne det nærmest umulige. Hvordan får man betonskulpturer ud at sejle – endog i en dansk sommer i 2016, der ikke ligefrem viste sig fra sin bedste side – og betoncampingvogne ud at køre?

Det lykkedes for den norske kunstner, der i dag bor og har værksted i Mygdal i Nordjylland sammen med sin mand, billedkunstneren Claus Ørntoft.

Som hun selv siger, er det skulpturer, der sejler, så det er så som så med komforten. Det har mindst 22.000 mennesker forvisset sig om ved at være til ”åben båd” i de mange havne, de har ligget i.

»Der er så mange dedikerede mennesker, der har troet på visionen,« siger Marit Benthe Norheim.

”Campingkvinder” fik en usikker start, for myndighederne i både Norge og Danmark meddelte, at man ikke kunne køre rundt med sådan et kunstværk efter en bil.

»Men jeg kendte en arkitekt, som er landmandssøn. Han sagde, at vi bare skulle affjedre dem, kalde dem ”ikke registreringspligtige påhængsredskaber” og udstyre dem med en advarselstrekant. Så må man trække dem efter en bil med 30 km i timen,« griner Marit Benthe Norheim og tilføjer:

»Siden har de kørt rundt i Vestnorge, Nordnorge, Island og på kryds og tværs i Danmark flere gange. Efter Aarhus skal de tilbage til Norge, hvor jeg skal være med på Vestfoldfestspillene i Tønsberg i Norge, en kulturfestival med musik og kunst.«

Tilbage i værkstedet

Også ”Life-boats” fortsætter deres kunstneriske rejse.

Egentlig er Marit Benthe Norheims arbejde med dem færdigt. De har været på en jomfrusejlads, der begyndte i Limfjorden og fortsatte ned til Aarhus Bugt, hvor de var stolte deltagere i den store åbningsceremoni den 21. januar, som markerede, at Aarhus og resten af Region Midtjylland nu er kulturhovedstad.

»Jeg er kunstneren, så jeg har gjort det, jeg skulle. Nu skal bådene bruges af folk, der kan lide at sejle med. Jeg vil gerne komme en gang imellem og fortælle om projektet, men det er det samme som med ”campingkvinder”: Jeg er skulptør, jeg får idéerne og gennemfører dem. Derefter kryber jeg tilbage i værkstedet. Det er ikke mig, der skal stå derude. Jeg skal jo arbejde. Det er min levevej,« siger hun.