Hospitalschef: Presset på AUH fortsætter

Hver gang en borger i Region Midtjylland får kronisk vejrtrækningsbesvær, presser det økonomien på Aarhus Universitetshospital (AUH).

Ikke alene fordi patienten skal tilses og behandles. Men respiratorpatienter koster i år Region Midtjylland 250 mio. kr., og antallet i denne gruppe patienter – og dermed udgiften til dem – er stigende, og Region Midtjylland er nødt til at sende regningen videre til de enkelte hospitaler.

»Den teknologiske udvikling gør, at vi hele tiden kan tilbyde mere og bedre behandling til patienterne. Respiratorpatienter er typisk i eget hjem, men patientgruppen koster Region Midtjylland 250 mio. kr. i år. Og det beløb stiger med 20-25 mio. kr. om året. Regionen betaler 67 pct. af kommunernes udgifter til at behandle patienterne i eget hjem, men for at kunne finansiere de ekstra 20-25 mio. kr. om året ser vi på hospitalernes økonomi. AUH udgør halvdelen af hospitalerne i regionen, så for AUH’s vedkommende betyder det, at de mange nye respiratorpatienter koster hospitalet 10 mio. kr. om året i besparelser til at finansiere noget, som ingen medarbejder på AUH tænker på koster penge i hverdagen,« fortæller Ole Thomsen, som er fungerende hospitalsdirektør på AUH, Danmarks næststørste hospital.

Ny hospitalsdirektør

Stillingen som hospitalsdirektør har Ole Thomsen haft tidligere, nemlig frem til 2010, hvor han blev ansat som koncerndirektør i Region Midtjylland, der driver regionens hospitaler.

I midten af januar afskedigede Region Midtjylland AUH’s hospitalsdirektør Gert Sørensen, og indtil hans afløser er fundet, vikarierer Ole Thomsen, som også er formand for det bedømmelsesudvalg, der skal ansætte den nye hospitalsdirektør, på posten. Derfor er det også Ole Thomsen, som har overtaget en interviewaftale med JP Aarhus fra Gert Sørensen, som havde indvilliget i at fortælle, hvad der presser økonomien på AUH i disse år.

Hospitalet måtte i 2016 iværksætte hele to sparerunder. I løbet af sommeren 2016 gennemførte ledelsen på AUH en sparerunde på 20 mio. kr., og i september blev medarbejderne forelagt nye besparelser til 75 mio. kr. fra 2017.

Det fik i efteråret 2016 bl.a. overlægerne, afdelingsledelserne, lærestolsprofessorerne og sygeplejerskerne på AUH til at fastslå, at personalet oplever en stigende grad af misforhold mellem det politiske ambitionsniveau og de økonomiske ressourcer. Derfor forudser de ansatte forringet kvalitet af sundhedsbehandlingen og ringere patientsikkerhed, konstaterede de ansatte i breve til regionsrådet, hvor politikerne blev bedt om at prioritere hospitalets arbejdsopgaver.

Presset på medarbejderne

Ser man på de konkrete tal, er det ikke, fordi budgettet på AUH er beskåret i de senere år. Der er heller ikke kommet flere akutte indlæggelser i løbet af de seneste tre år. Antallet af sygehusudskrivninger og sengedage på hospitalet er faldet, mens antallet af planlagte operationer er steget fra 81.303 i 2014 til 83.107 i 2016. Hvis man ser på antallet af patienter – målt på unikke cpr-numre – er det steget med omkring 500 fra 2014-2016 til 208.751.

Er det så det, der presser medarbejderne og arbejdsgangene på AUH?

Nej, mener Ole Thomsen, der skærer årsagerne til det øgede arbejdspres ned til en håndfuld konkrete problemstillinger. Herunder nye behandlingsformer og flere ansatte læger.

»Der kommer flere og flere læger. Over en meget lang periode helt til 2040 stiger antallet af speciallæger i regionen fra 1.700 til 2.700. Det vil sige med næsten 50 pct., og det selv om der ikke vil ske den samme udvikling i antallet af patienter på hospitalerne. Det skyldes, at vi forventer, at lægeindsatsen pr. patient bliver større. Ny, dyr medicin betyder svære valg, og dyr medicin betyder også flere undersøgelser for at finde ud af, om medicinen virker, som den skal. Det kræver flere læger, og pengene til at ansætte dem skal hospitalerne selv finansiere 100 pct., selv medmindre der er tale om et særligt nationalt indsatsområde,« fortæller Ole Thomsen, der understreger, at det ikke er hospitalerne, som skal betale for ny medicin.

Den udgift bliver refunderet af regionen, som derimod skal finde pengene i sit budget.

Nye behandlinger er dyre

Ifølge en opgørelse fra AUH var der i 2011 1.377 læger på hospitalet. I 2015 var antallet steget til 1.467. I det hele taget koster nye tiltag og behandlingsformer også dyrt.

»AUH er i øjeblikket ved at opføre Dansk Center for Partikelterapi. Det koster allerede nu regionen nogle millioner kroner om året at blive klar til drift, og det skal også tages ud af hospitalets budget. Den slags får regionen ikke penge, og så må man hente dem på hospitalerne i regionen. Når man lægger mange af den slags udviklinger sammen, fører det nogle gange til en spareplan,« fortæller Ole Thomsen.

»Så det synspunkt, at hospitalet får færre penge og behandler flere patienter, er ikke rigtigt. Hospitalet bruger ikke færre penge og behandler ikke væsentligt flere patienter, men det, man får lidt ekstra penge til fra regionen, er næsten udelukkende til noget nyt og noget dyrt. Og for at finansiere det nye og dyre fuldt ud, laver man en spareplan en gang imellem, som rammer antallet af senge, sygeplejersker og sekretærer. Derefter kanaliserer man pengene op til det nye og det dyre. Den trafik ser ud til at fortsætte,« mener Ole Thomsen, der påpeger, at mange afdelinger på hospitalet er i gang med omstillingen.

»Personalet yder bestemt en stor indsats, og mange steder på AUH har man været i stand til at lave om, så der er færre sengedage på afdelingerne. Jeg var for nylig på besøg på fødeafdelingen, hvor jeg spurgte dem, hvordan de klarede udfordringerne med de kraftigt reducerede budgetter. Det gør de bl.a. ved at udskrive patienter tidligere og ved, at man på efterfødselsklinikken har en sygeplejerske til at svare på telefonhenvendelser døgnet rundt. Det er et eksempel på, at man skal tænke på nye måder. Men det er en kæmpe indsats,« siger han.

Men hvad med frustrationen blandt medarbejderne om, hvorvidt det kan lade sig gøre?

»Den kan jeg sagtens forstå. Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at tale om de muligheder, der er for at få enderne til at mødes og til at få dem realiseret. Reumatologerne har fundet ud af, at man ikke behøver se leddegigtpatienter tre gange om året. En stor gruppe af dem behøver man kun at se på hospitalet en gang om året. Den slags omlægninger af arbejdsgange skal vi tale om som en gevinst. Det betyder på det enkelte område, at de måske sparer 1.400 ambulante besøg om året. Der må være andre ting, som vi helt kan lade være med at gøre i forhold til i dag. Vi trænger til at spørge overlægerne og lederne i øvrigt om, hvilke patientgrupper der ikke skal behandles på hospitalet, men hos den praktiserende læge. Jeg ved ikke, hvor mange penge der er at hente i den strategi, men det kan være en ny måde at gøre tingene på. Simpelthen stoppe med de forskellige aktiviteter, som vi ikke nødvendigvis skal lave. Kan vi se færre patienter rutinemæssigt eksempelvis?« spørger Ole Thomsen, samtidig med at han understreger, at omstillingen ikke er nem.

Dyr flytning

I løbet af de kommende tre år flytter alle AUH’s nuværende hospitalsafdelinger sammen i Skejby, hvor Region Midtjylland er i gang med at opføre Det Nye Universitetshospital (DNU), som koster 6,4 mia. kr. Med byggeriet følger også et krav til alle hospitalsafdelingerne om effektiviseringer på 6-8 pct. på driftsbudgetterne. De penge skal regionen bruge til at dække udgifter til bl.a. dobbeltdrift i udflytningsperioden, selve flytningen og nye anskaffelser af udstyr.

»Vi ved godt, at det også presser hospitalsafdelingerne. Derfor har politikerne i Region Midtjylland fra 2017 også besluttet at afskaffe målingen af den såkaldte DRG-værdi på sygehusene. Dermed måler og afregner vi ikke længere hospitalsafdelingerne på mængden af de aktiviteter, som de laver. Det er modigt og unikt, og dermed er der bl.a. større mulighed for at se patienterne ambulant. Vi er interesserede i, at vi laver en relevant aktivitet. Så hvis der er noget, vi kan lade være med, skal vi stoppe med det. Det betyder også, at der nu ikke længere falder en økonomisk straf, hvis man på hospitalsafdelingerne ikke når et bestemt antal patienter eller operationer, « siger Ole Thomsen.

Han påpeger dog, at AUH fortsat skal leve op til bl.a. de landsdækkende krav om udrednings- og behandlingsretten.

»Så jeg siger ikke, at presset på hospitalerne bliver lettet. Der bliver bare en anden form for pres. Og derfor skal vi se på, om vi kan gøre mere for at effektivisere på en bæredygtig måde. Altså ved at have mere fokus på, hvad vi ikke nødvendigvis skal lave. De gode historier om nye måder at gøre tingene på, skal vi have frem. Det har vi som hospitalsledelse en opgave i at fortælle, og det bliver en opgave for den kommende hospitalsdirektør. Han eller hun skal kunne levere synlighed og intern og ekstern kommunikation. Vi skal blive mere optaget af at fortælle hinanden og omverdenen, hvordan nye arbejdsmetoder eksempelvis kan lette arbejdspresset og overføre lægetimer fra et område til et andet,« mener Ole Thomsen.