»Man får kun ét skud i bøssen«

VIA-rektor Harald Mikkelsen er ikke imponeret.

Slet ikke.

For han mener, at det nye forbud mod dobbeltuddannelser, som blev vedtaget i december, er et skridt i den helt forkerte retning:

»Det er begrænsende for fleksibiliteten, og dermed kan det blive stærkt skadeligt. Man siger til de unge mennesker, at nu skal du bestemme dig én gang for alle, hvad du vil være. Man får kun ét skud i bøssen, og sådan virker arbejdsmarkedet jo ikke i vore dage. Som det mindste burde man åbne for, at der var mulighed for at tage en ny uddannelse mod brugerbetaling,« siger Harald Mikkelsen.

Kritikken mod uddannelsesloftet, som det kaldes, fortsætter, og en rundspørge i Aarhus viser en bekymring for konsekvenserne, når unge ikke længere må starte på en ny uddannelse, hvis de allerede har afsluttet en.

Harald Mikkelsen kan endnu ikke måle konkrete konsekvenser af uddannelsesloftet, men usikkerheden er stor, fortæller han.

»Vi får rigtig mange spørgsmål i vores vejledning, for mange er i tvivl om reglerne,« siger rektoren, der frygter en ændret adfærd hos sine studerende.

»Vi har den bekymring, at nogle studerende vil overveje at stoppe, inden de bliver helt færdige, så de f.eks. blot mangler specialet på bachelordelen. Mere spekulativt kan man tænke sig en trend mod mere generalistprægede uddannelser, og vores uddannelser retter sig jo mod meget specifikke områder, men det må vise sig,« siger Harald Mikkelsen.

Udskudt studiestart

På Aarhus Universitet har prorektor Berit Eika især to bekymringspunkter i forhold til uddannelsesloftet.

»Man kan frygte, at det vil få flere til at udskyde studiestarten, og dermed spænder lovforslaget ironisk nok ben for regeringens strategi om at få de studerende hurtigere i gang,« siger hun, der også frygter afbrydelser af studier.

»Målet er at få de studerende ud på arbejdsmarkedet. Men risikoen er, at de studerende i stedet vælger at afbryde deres uddannelse for at holde døren åben til deres drømmestudie. Det kan vi lige nu se på de mange henvendelser, studievejledningen på Aarhus Universitet får,« siger hun.

Nogle få uddannelser er undtaget i loven, men fra AU’s side ser man meget gerne, at alle ingeniøruddannelser og uddannelsen til tandplejer også bliver undtaget.

»Vi ved jo, at der er god beskæftigelse for ingeniører, og derfor er der ingen grund til at begrænse optaget af ingeniørstuderende, ligesom vi har en række tandplejere, som gerne vil fortsætte på tandlægestudiet,« siger Berit Eika.

Conni Simonsen, direktør for Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, ærgrer sig over forbuddet:

»I antal kan vi se, at det nok kun drejer sig om 5-10 studerende af 800-900 optagne om året, som ikke længere kan optages, men det er ærgerligt, at vi ikke udnytter den mulighed, for det er spændende studerende, der har en baggrund som f.eks. lærere eller arkitekter. Det er en ærgerlig barriere, i en tid hvor der netop er mangel på ingeniører og brug for vækst på området,« siger hun.

En række undtagelser

Indtil videre er en række uddannelser med meget lav ledighed undtaget fra loven, og det gælder bl.a. datalogi, it og økonomi, matematik, nano- og sygeplejevidenskab.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) undersøger i øjeblikket, om ingeniøruddannelserne også skal undtages.