43 år med fest og hårdt arbejde

»Velkommen hjem!«

Simson Evar trækker mig ind til sig og giver mig et ordentlig knus. Og selv om man er en introvert jyde, føles den tætte kontakt slet ikke akavet. Omfavnelsen kommer fra hjertet.

»Sådan gør vi her hos os. Alle får et knus som velkomst, det får folk til at slappe af og føle sig hjemme,« siger Simson Evar.

Men snart er det slut med at byde velkommen hos Jacob’s BarBQ i Vestergade. Efter 43 år lukker det legendariske spisested den 23. december.

»Vi vil stoppe på toppen,« siger Sarah Evar, datter af Simson Evar og bestyrer af stedet gennem de seneste tre år.

Årsagen til lukningen ligger i de mere end 300 år gamle bygninger. De er fredede og må ikke bygges om. I dag er der køkken tre steder, så maden skal rundt til flere etager, inden den kan fordeles ud til restaurantens fem afdelinger.

»Kravene til gastronomi er høje i dag, og vi havde store planer for stedet, men vi kan desværre ikke renovere huset, og vi vil ikke gå på kompromis med vores ambitioner,« siger Sarah Evar.

Familien Evar overvejede også at finde en ny lokation til Jacob’s BarBQ, men blev hurtigt enig om, at restauranten er forbundet med Vestergade.

»Der er så mange, der har minder fra det her sted. Stamgæsterne er kommet her med deres børn og børnebørn, og lige nu har vi flere unge gæster, der bestiller bord, fordi de vil nå at fri til deres kærester ved det samme bord, hvor deres forældre blev forlovede,« fortæller Sarah Evar.

Tæt knyttede brødre

Men faktisk begynder historien om Jacob’s BarBQ i Vesterbrogade. Her købte Jacob Evar nummer 31 og åbnede en lille restaurant i 1970.

Året efter kom lillebror Simson på besøg fra Israel, og det, der kun skulle have været et tre måneders ophold, blev til resten af hans liv.

»Der var 12 år mellem os, jeg var knapt 17, da jeg kom til Danmark, så Jacob blev både min storebror og min far. Vi kom fra en familie med ni børn, der boede i to værelser, så vi var meget tæt knyttede,« fortæller Simson Evar, der faldt for freden i Danmark.

Jacob’s BarBQ vakte opsigt med sine mellemøstlige retter som humus, pitabrød og tyrkisk kaffe.

»Vi fik den første grill i Aarhus og serverede T-bonesteak og kød på spyd. Folk vidste ikke, hvordan de skulle spise kød på spyd, så de stak hele spyddet ind i munden,« smiler Simson Evar.

»Vores succes skyldtes også, at vi satte os og talte med gæsterne, når vi var færdige med at arbejde, vi spurgte ind til deres liv og familie, og det var meget anderledes dengang. Vi betragtede dem ikke som vores gæster, de var en del af vores familie,« siger Simson Evar.

En af stamgæsterne var Knud Petersen, der ejede bygningerne i Vestergade 3, som han fik overtalt brødrene til at overtage i 1973. Dengang omfattede lejemålet kun baghuset, men aarhusianerne fandt hurtigt ind gennem porten til baggården.

»Vestergade var helt anderledes dengang. Der lå en cigarhandler og en slagter på hver side af os, og vi havde busholdested lige ud for caféen. Der var apotek, hvor H&M er i dag, og en bager, hvor Ali Baba ligger nu. Der købte vi altid vores morgenbrød, når vi var færdige med at arbejde ud på morgenen. Sommetider tog vi rundstykkerne med ud til stranden sammen med vores ansatte og så solen stå op,« fortæller Simson Evar.

Omkring 1990 blev forhuset også inddraget af Evar-brødrene, der åbnede en pitabar her. De to havde succes med deres pitafabrik, som de havde åbnet i Hasselager i 1983. 1,1 mio. pitabrød blev der lavet om dagen, og de blev solgt til 14 lande.

Med pitabaren i Vestergade ville Evar-familien vise verden, hvordan man kan servere pitabrød.

Køkkenet hos Jacob’s BarBQ har altid holdt åbent til kl. to om natten, og det betød, at mange musikere og skuespillere begyndte at komme her. Søren Pilmark og Asger Reher gik på skuespillerskolen på Aarhus Teater, og når de kom forbi til natmad, endte det ofte med et nummer ved pianoet. Siden kom to andre skuespilelever Preben Kristensen og Anders Birkow til, og de fire dannede Barbershop Harmony.

Da Søren Pilmark og Asger Reher var færdiguddannede og rejste fra byen, fandt Preben Kristensen og Anders Birkow sammen med en anden skuespilelev Thomas Eje.

»Ekstranummer

»Da de begyndte at spille her, oppe på anden sal, var de ikke kendte, så jeg var nødt til at bestikke gæsterne på første sal med et glas øl, for at de skulle gå op og høre Linje 3. Vi fik også personalet til at fylde op, og når Linje 3 havde spillet sidste nummer, havde vi aftalt, at personalet skulle råbe: ekstranummer! Allerede tre dage efter var rygtet om Linje 3 gået fra mund til mund, journalisterne kom og skrev om dem, og så gik det jo stærkt,« fortæller Simson Evar.

Når man beder ham nævne flere kendte navne, kan han blive ved længe. Gasolin, Anne Linnet og Lis Sørensen fra Shit & Chanel, Lone Kellermann, Sebastian, Kim Larsen, TV2 og Cliff Richard.

»Musikerne ringede tit og sagde: Vi kommer 30 mennesker, kan I ikke lige vente med at lukke køkkenet, og det gjorde vi altid. Vi kunne jo godt forstå, at de var trætte efter arbejdet og trængte til noget at spise. De havde tit instrumenter med og gav et nummer, også ude i gården. Det kunne man dengang,« siger Simson Evar.

Når Buster Larsen var i byen med en forestilling, kom han her hver aften og fik natmad. Det samme gjaldt Dirch Passer.

»Desværre kunne de andre gæster ikke lade være med at se og pege på ham. Han var et meget genert menneske,« husker Simson Evar.

Også mange politikere er kommet her gennem tiden, og det fra begge fløje, mantraet hos Jacob’s BarBQ er mangfoldighed. Her er plads til alle.

»Jacob kunne tale med alle slags mennesker, lige meget om du var studerende eller minister. Jacob var meget karismatisk,« siger Simson Evar.

Efter at Svend Auken kom i Folketinget, boede han, når han var i Aarhus, i et værelse i en de lejligheder i baggården, som også familien Evar boede i en overgang. Efter hans død blev mindehøjtideligheden afholdt på Jacob’s BarBQ.

»Han var en fantastisk mand. Vi sad tit og talte sammen i baren, og han talte også gerne med alle gæsterne. Thorkild Simonsen er også tæt på vores familie, han tog til Israel og besøgte vores far og mor, da han var yngre. Kulturminister Niels Matthiasen var her tit, og så var der fest til tidligt om morgenen,« fortæller Simson Evar.

Hårdt arbejde

Familien Evar har altid arbejdet hårdt i familierestauranten, hverdage og weekends.

»Jeg kan huske engang, da Jacobs kone, Inger Evar, var højgravid, hun måtte på arbejde alligevel, for det var under festugen. Men lige pludselig gik vandet, så en af kontordamerne måtte hjælpe hende på hospitalet. Sådan kunne det gå her i huset, fordi vi var her så meget,« fortæller Simson Evar.

Sarah Evar er kommet her, siden hun var helt lille, hendes mor, Audur, arbejdede her også.

»Det var mit andet hjem. Jeg begyndte at pudse glas i en tidlig alder. Det var vigtigt for min far, at vi lærte, at vi skulle lave noget for at få penge. Han har selv arbejdet sig op fra små kår,« siger Sarah Evar.

Som stamgæsterne er kommet her i flere generationer, er de ansatte også. En gruppe af tidligere ansatte tilbage fra 1990’erne har fundet sammen i en Facebook-gruppe og skal mødes en sidste gang på Jacob’s BarBQ i løbet af december.

Lørdag den 17. december kl. 22 holder familien Evar en afskedsfest for alle gæster, venner af huset, leverandører og alle andre, der har lyst at være med til denne specielle aften, som det lyder i invitationen på Facebook.

Men hvad skal de to så nu? Simson Evar er stadig med i familiehotellet på Banegårdsplads, The Mayor Hotel, mens Sarah Evar skal have en kort pause efter tre hårde år.

»En almindelig restaurant lever i gennemsnit fem til syv år. For at kunne holde 43 år skal du arbejde hårdt og være på hele tiden, ellers mister du det hele igen. Jeg har haft et hårdt liv med meget arbejde, og det liv har jeg ikke lyst til at give videre til min datter,« siger Simson Evar.

»Vi er en driftig familie, der får mange idéer, som vi så brænder for, men vi har stadig vores følelser her. Det er vigtigt for os at få lukket stedet her på en ordentlig måde,« siger Sarah Evar.