Fortsæt til indhold
Aarhus

Tricktyve hævede 15.000 kr. på ældre dames dankort

En 75-årig dame får stjålet sit dankort af to tricktyve på vej hjem fra Fakta.

En 75-årig dame blev kontaktet af to mænd, da hun onsdag kom gående på Kongsvangs Allé efter en indkøbs tur i Fakta på Langenæs Allé i Aarhus.

De to mænd havde gået meget tæt på den ældre kvinde, inden de kontaktede hende, for at spørge om vej.

Da den 75-årige kom hjem, opdagede hun, at hendes dankort var blevet stjålet. Efterfølgende blev der fra kortet hævet 15.000 kroner.

Kvinden har overfor politiet beskrevet de to mænd som værende mørke i huden og omkring de 30 år.

Har man overværet tyveriet eller set personer aflure pinkoder ved indkøbet, bedes man henvende sig til Østjyllands Politi på 114.