Englesopran synger med unge orkesterspirer

Normalt boltrer sopranen Henriette Bonde-Hansen sig som operasolist med de topprofessionelle orkestre i ind- og udland.

Fredag aften bliver anderledes: Her synger hun i Symfonisk Sal med en flok helt unge instrumentalister i ryggen. Det er musikerne i Orkester MidtVest og ungdomssymfoniorkestret Remus, der akkompagnerer sopransolisten ved en optræden med den poetiske overskrift ”Gallakoncert og englebrød”.

»Det er første gang, at jeg synger med så ungt et orkester, og jeg må sige, det er sjovt,« ler den 52-årige sopran.

»Musikernes niveau er imponerende – de er meget talentfulde. Og så er de lydhøre over for dirigenten Bruno Campo, som har et særligt tag på dem. Han kommunikerer klart med dem og får med små vink musikerne til at spille markant bedre,« uddyber Bonde-Hansen begejstret efter sin første prøve med orkestret.

Sprudlende italienske arier

Koncerten er et led i ”Klassiske Dage” – en festival med base i Holstebro og musikalske afstikkere til bl.a. Aarhus. På programmet er to perlende operaarier af italienske Rossini.

»Da jeg blev tilbudt at være solist på koncerten, sagde jeg ja med det samme, fordi Rossini-arierne passer perfekt til i mit øvrige sangprogram. Jeg synger flere ting i samme genre i øjeblikket, og det er hensigtsmæssigt for min stemme at blive i denne stilart,« forklarer Henriette Bonde-Hansen.

Hun glæder sig til at synge ”Fiorillas arie” fra operaen ”Tyrken i Italien”.

»Fiorilla er en legesyg, lidt fræk italiensk pige. Hendes arie er sprudlende, sjov og sensuel.«

Som kontrast til det muntre synger sopranen en alvorlig arie fra operaen ”Semiramide”.

»I rollen som Semiramide ligger jeg på knæ ved min afdøde mands kiste og beder ham om tilgivelse. Jeg synger en bøn, som er stille og dybt ulykkelig,« beskriver hun.

Koncertens titel er plukket fra sangen ”Panis Angelicus” – ”Englenes brød” – som den franske komponist César Franck har sat en smuk melodi til.

»Det er en iørefaldende klassiker, som mange kender. Jeg glæder mig til at synge det pragtfulde værk,« kvidrer sopranen.

Henriette Bonde-Hansen er vant til at arbejde med unge kunstnere i hverdagen.

»De seneste år har jeg undervist yngre sangere, både privat og på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Dette efterår giver jeg også mesterkurser på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus,« remser hun op.

»Det er en meget lykkelig situation for mig at kombinere mine solistoptrædener med undervisning. At guide unge sangere og formidle min stemmeteknik til dem er meget berigende. Det tilfører min karriere en ny dimension.«

En af de unge musikere, der suger inspiration og samspilstricks til sig gennem koncertprojektet, er violinisten Astrid Thysk. Hun er 15 år og spiller i ungdomssymfoniorkestret Remus. Sideløbende går hun på Musikalsk Grundkursus – en konservatorieforberedende linje på Aarhus Musikskole. I orkestret nyder hun at akkompagnere sopranen sammen med sine medspillere.

»Det er helt vildt spændende at spille med så dygtig en solist. Jeg bliver udfordret i operarepertoiret, som jeg ikke har spillet før. Det er sjovt at spille sammen med andre unge musikere og have et fælles mål,« fortæller Astrid Thysk, der har øvet sig intenst på violinstemmerne siden sommerferien.

Ud over Rossini-arierne spiller hun med på italienerens ouverture til operaen ”Wilhelm Tell” og Schuberts Symfoni nr. 8.

Drømmer om konservatoriet

Normalt øver Astrid Thysk sig tre timer hver dag på sin violin. Tilmed får hun undervisning i klaver og musikteoretiske fag. Drømmen er at komme ind på musikkonservatoriet – og derfra konkurrere sig til et job i et professionelt orkester.

»Min søster spiller også violin, og min far har spillet klaver. Hjemme i stuen lytter vi tit til klassisk musik, og jeg går til koncerter med Aarhus Symfoniorkester.«

Spændingens sommerfugle basker i Astrid Thysks mave forud for fredagens koncert, men hun lader sin spilleglæde overstråle angsten.

»At sidde i orkestret og følge dirigenten er utrolig sjovt. Det klinger overvældende kraftigt, når alle instrumenter spiller samtidigt. Dér får jeg en helt særlig følelse indeni,« smiler hun.