Fortsæt til indhold
Aarhus

Ekspert: Boligpriser vil udskifte byens befolkning

Det almene boligmarked vil dog være med til at sikre, at borgere med lavere indkomster stadig kan bo i byen.

De unge og lavtlønnede vil flytte længere væk, mens de højtlønnede og ældre vil komme til at dominere i midtbyen.

Sådan bliver fremtiden i Aarhus ifølge Boligøkonomisk Videncenter.

»Det er en naturlig udvikling, når markedet ikke stoppes,« siger direktør Curt Liliegreen.

I de store byer er det livsnødvendigt, at folk med lave indtægter har adgang til boliger.
Sana Mahin Doost, næstformand i Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Baggrunden er en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for JP Aarhus, hvor mere end en tredjedel – 37 pct. – af de 18-29-årige oplyser, at de overvejer at flytte fra Aarhus på grund af priserne på ejerboliger.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det, som undersøgelsen antyder, også kommer til at holde stik. Der vil ske en forandring i beboersammensætningen,« forklarer Curt Liliegreen.

»Det afspejler, at priserne har ramt et niveau, hvor en stor del af de unge, som i dag bor inde i Aarhus, ikke har råd til at eje. Omvendt vil ældre borgere, som i dag bor uden for Aarhus, have råd til at bo i Aarhus. Så de mennesker, som i dag bor i Aarhus, vil blive skiftet ud med nogle andre med en højere indkomst,« forudser han.

Udbredt fænomen

Gentrificering, som det kaldes, når rigere personer køber bolig i mindre velstående kvarterer, er et udbredt fænomen i mange storbyer.

»Der, hvor der tidligere boede en arbejderfamilie, bor der nu en hipstertype – en enlig modefotograf, designer, reklametegner eller en ansat inden for kommunikation eller it. De har en højere indkomst og er derfor med til at presse boligpriserne op,« forklarer han.

»De andre flytter ud i parcelhuse uden for byen og endnu længere væk til billigere områder, mens bylejligheder bliver voldsomt dyre. Det mest berømte eksempel er kødbyen i New York, men det findes også på Vesterbro i København. I New York er det så udtalt, at det også har vakt modstand lokalt. Man opfatter de nye beboere som asociale,« fortæller Curt Liliegreen.

Det almene boligmarked er imidlertid med til at sikre, at borgere med lavere indkomster stadig kan få råd til at bo i byen.

»Det gode ved Aarhus er, at der er en forholdsvis stor almen boligsektor. Har man sådan en udlejningslejlighed, så gælder det om at holde fast i den, for så har man skudt papegøjen,« siger han.

Studerende vil bo centralt

Ifølge næstformanden i Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Sana Mahin Doost, er de unge tvunget til at acceptere høje udlejningspriser, mens de læser.

»Prisen på ejerboliger er med til at presse prisen på et værelse eller en lille lejlighed op. Som studerende er man afhængig af at bo så tæt på, at man kan komme frem til f.eks. universitetet. Derfor vil man gerne bo med en rimelig afstand. Men efter studierne vil de fleste være tvunget til at flytte længere væk, hvis de stadig vil være i Aarhus,« fortæller hun.

Studenterrådet er derfor meget kritisk over regeringens ønske om at lempe på planlovens regel om, at kommuner ved nybyggerier kan stille krav om etablering af mindst 25 pct. almene boliger.

»Det er ekstremt problematisk, at de 25 pct. muligvis nu er i spil. I de store byer er det livsnødvendigt, at folk med lave indtægter har adgang til boliger. Det gælder ikke kun for studerende, men også for ældre, handicappede og socialt udsatte. Det er et skridt tilbage til det værre,« siger hun.