Ny boligpolitik skal sikre mangfoldighed

Aarhus skal være en blandet by. Der skal være plads til rig og fattig, ung som gammel, alle steder i kommunen. Og til at sikre den udvikling, i takt med at Aarhus vokser i indbyggertal og areal, skal der en ny boligpolitik til.

Boligpolitikken, som har været sendt i høring, forventes vedtaget af byrådet inden sommerferien. De nye retningslinjer vil få indflydelse på det aarhusianske boligmarked.

»Boligmarkedet i Aarhus skal fungere godt. Derfor er det nødvendigt, at byen sørger for at støtte boligforeningernes nybyggerier og for at skabe en blandet by gennem planlægning. Ellers får vi ikke nok af de rigtige boliger de rigtige steder,« siger rådmand Kristian Würtz (S), Teknik og Miljø, om baggrunden for den kommende boligpolitik.

Ifølge Kristian Würtz har Aarhus Kommune ikke haft en egentlig boligpolitik siden 1980’erne. Siden da er byens popularitet vokset, og det giver udfordringer for boligpriser og byens sociale sammenhængskraft, mener kommunen.

Mangel på studieboliger

I dag mangler Aarhus eksempelvis boliger til studerende, og det skal den kommende boligpolitik være med til at rette op på. For det handler om at sikre boliger til de unge, hvis det stadig skal være attraktivt at komme til Aarhus som studerende.

»Der finder også en social opdeling af byen sted nu, og hvis vi som kommune ikke sikrer, at der også kommer boligforeningsboliger i de attraktive steder i byen, så vil den udvikling blive forstærket. Så det handler ikke bare om, hvorvidt der er boliger nok, men også om at lave de rigtige forudsætninger for gode lokalsamfund over de næste mange år. Hvis man fører en vellykket boligpolitik, så har man et rigtig godt fundament for lokalsamfund med gode skoler og et stærkt forenings- og handelsliv,« siger Kristian Würtz, der vurderer, at det fremherskende i Aarhus i dag allerede er gode lokalsamfund.

»Mit håb er, at vi i vores generation kan komme til at lave nye bydele som fungerer lige så godt som eksempelvis Højbjerg, Åbyhøj og Brabrand. Vi kan også se, at der er begået fejl i 1960’erne og 1970’erne, hvor man på grund af bolignød fik bygget kvarterer med stort set kun almene boliger eller som rene parcelhusbebyggelser. Det er der som sådan ikke noget i vejen med, men det giver problemer, når man kigger på det enkelte kvarters udvikling,« siger Kristian Würtz.

Fokus på mangfoldighed

Boligpolitikken for Aarhus Kommune betyder bl.a., at kommunen via byplanlægning vil sikre tilstrækkelig plads til et varieret udbud af boligtyper geografisk fordelt i kommunen. Derfor vil kommunen lave strategiske grundopkøb for at lave bl.a. plads til etageboliger eller parcelhusgrunde. Kommunen vil som følge af boligpolitikken også samarbejde med investorer, projektudviklere og de almene boligforeninger for at sikre den ønskede udvikling. Aarhus Kommune ønsker, at hver fjerde nye bolig fremover er en lejebolig i almene boligbyggerier. Ordet mangfoldighed går igen i politikken, og om nogle år vil politikken for alvor kunne ses i byens gader, mener rådmanden.

»Boligpolitikken vil få betydning for de nye boligkvarterer, som vi opfører. Det vil også betyde ændringer i eksisterende kvarterer. Politikken vil give en større social sammenhængskraft i vores by,« mener rådmanden.

Ifølge Aarhus Kommunes egne tal fra 2014 er 49 pct. af de aarhusianske boliger private, mens 28 pct. er almennyttige. 11 pct. af boligerne ligger i et A/S eller APS. 5 pct. er andelsboliger.

Ifølge Aarhus Kommunes boligprognose pr. 28. april 2014 for årene 2014-2021 indgår en forventet tilvækst af familieboliger på 7.685, svarende til knap 1.000 familieboliger årligt i gennemsnit.