V og S: En tunnel er rettidig omhu
Trafikken vil stige frem mod 2025, når flere aktiviteter bliver samlet i den sydlige del af havnen, fastslår Venstre og Socialdemokraterne.
Venstre og Socialdemokraterne holder fast ved beslutningen om at bygge en tunnel under Marselis Boulevard, selv om trafikmængden ikke er vokset, som prognoserne i sin tid forudsagde.
»Trafikken er stigende igen, efter at vi har været i en lavkonjunktur. Alle prognoser peger på, at der bliver 25.000 flere biler i Aarhus hen mod 2025, så det handler om at fremtidssikre byen,« siger Gert Bjerregaard, Venstres politiske ordfører.
Målinger viste i fjor, at der kører betydeligt færre biler og tunge køretøjer på Marselis Boulevard, end byrådet lagde til grund, da et flertal besluttede, at den tunge trafik mellem motorvejen og havnen skulle ledes gennem en tunnel.
Aarhus Kommunes målinger har dog også vist, at efter et kraftigt dyk i trafikken efter finanskrisen har mængden af køretøjer været stigende siden 2013. Men dog ikke til det forudsagte niveau.
Det er en alt for dyr løsning for at løse de udfordringer, der er.Jan Ravn Christensen (SF), , byrådsmedlem
»Det her handler om rettidig omhu. Alle prognoser peger på, at der bliver 25.000 flere biler i Aarhus hen mod 2025, så det handler om at fremtidssikre byen,« siger Gert Bjerregaard.
»Det var også visionære folk, som anlagde Ringgadebroen på et tidspunkt, da der ikke var mange biler. Den historie har lært os, at det handler om at foretage de nødvendige investeringer i rette tid.«
V: Senest i 2020
Gert Bjerregaard mener derfor, at det haster med at komme i gang.
»Venstre vil fortsat gerne fremskynde det her. Rigtig mange kommer til at lide under, at vi venter. Der er afsat midler til det, og der er også en opsparing, der gør, at vi kan komme i gang senest i 2020,« siger han.
Finansieringen af tunnel-byggeriet bliver en kombination af midler fra staten, EU, havnen og Aarhus Kommune. 400 mio. kr. skal komme fra den kommunale dækningsafgift, en særskat på erhvervsejendomme, der indbringer omkring 200 mio. kr. om året i Aarhus Kommune.
Anlægningen af Marselistunnelen er imidlertid udskudt på ubestemt tid, fordi ansøgningen fra Aarhus Kommune om at lånefinansiere byggeriet er blevet afvist af Social- og Indenrigsministeriet.
»Vi skal have pengene, før vi kan begynde at bygge, og det ser ud til at være i begyndelsen af 2020’erne afhængig af de økonomiske konjunkturer,« siger rådmand Kristian Würtz (S).
Han er ikke i tvivl om, at en tunnel stadig er den rigtige løsning til den forudsagte fremtidige trafik.
»Det er en langsigtet strategisk planlægning af trafikken i Aarhus. Når Mols-Linien i 2020 flytter ud på østhavnen, flytter der millioner af årlige kunder med. I den sydlige del af city med Dokk1 kommer vi til at se et erhvervskvarter vokse op med rigtig mange arbejdspladser, og det giver et indlysende behov for at forbedre trafikafviklingen, og der er en tunnel en rigtig løsning.«
Ifølge rådmanden handler det om at undgå at få den tunge trafik ind gennem korridoren mellem Marselisborg og Frederiksbjerg i gadeniveau.
»Idrætsparken, arenaen, Tivoli Friheden og Marselisborg-skoven er en ekstrem vigtig ressource for byen, og der vil kun komme flere gæster i takt med, at byen vokser. Og det vil blive træls for byen, hvis man så skal have en barriere med meget tung trafik på Marselis Boulevard,« siger han.
SF: Letbane i stedet
I begyndelsen af marts foreslog SF at bruge de opsparede millioner til den planlagte tunnel under Marselis Boulevard på en ny etape af letbanen mellem Aarhus Ø og Brabrand. Kun Enhedslisten støttede forslaget.
Jan Ravn Christensen (SF), medlem af byrådets tekniske udvalg, mener, at årsagen til, at Socialdemokraterne, Venstre og Det Konservative Folkeparti stædigt står fast på at anlægge Marselis-tunnelen, er, at de i 2011 indgik en aftale med erhvervslivet om, at dækningsafgiften gradvist skal nedtrappes og til sidst være helt udfaset.
»Jeg synes, at forligskredsen som minimum bør blive enige om at udskyde tunnelen, til trafiktallene har ændret sig markant, så man kommer tilbage til nogle af de prognoser, som lå oprindeligt. Det er en alt for dyr løsning for at løse de udfordringer, der er,« siger han.
Han mener, at projektet indtil videre burde udskydes til 2025 eller 2030. I stedet kunne pengene bruges til en kommende letbane-etape.
»Vi står i en situation, hvor staten ikke i øjeblikket vil bakke op om det, og som jeg læser det politiske spil på Christiansborg, kan der gå rigtig mange år, før der kan komme midler til en letbane i Aarhus. Der er det vigtigt, at vi så selv tager teten og leverer de her spor, så vi kan komme videre,« siger han.