Gammel lokalplan hæmmer Aarhus’ mode- mekka

Rigtig mange modeiværksættere og folk i moderelaterede erhverv vil gerne drive virksomhed på havnen, der de seneste 15 år er blevet Aarhus’ modemekka. Ærgerligt nok må de ikke.

Det fortæller ejendomsudvikler Olav de Linde, der i regi af Byggeselskabet Olav de Linde er manden bag skabelsen af modemekkaet på Aarhus Havn.

Nej hver uge

Det var Byggeselskabet Olav de Linde, der fandt på at udleje det tidligere Aarhus Flydedok-område til tøjfolket – og stadig gør det.

Mindst en gang om ugen må Byggeselskabet Olav de Linde afvise interesserede modefolk. Det skyldes lokalplanen.

Sagen er den, at virksomhederne skal have såkaldt omsætning over kaj for at kunne leje sig ind, dvs. de skal modtage eller afsende varer via skib over Aarhus Havn.

»Kravene er klare og rimelige fra Aarhus Havns side, men vil man sætte turbo under iværksætteriet, er det her, man skal ændre reglerne,« fastslår Olav de Linde.

»Mange små, upcoming modeiværksættere kommer til os og vil leje sig ind. Men hvis de ingen omsætning har over kaj endnu, må vi jo sige nej, selvom de helt sikkert kunne være til gavn for området, og området kunne være til gavn for dem og deres udvikling. De kommer med kreative idéer og kunne samtidig have gavn af at spørge andre i branchen om fx transport, skatteregler, hvor det er klogest at få lavet en skindjakke osv.,« siger han og fortsætter:

»Det gælder også mange virksomheder, der læner sig op ad modebranchen, eksempelvis konsulentfirmaer. De har ikke den omsætning over kaj, men de kunne være rare at have i sådan et område. Det er ærgerligt, fordi iværksættervirksomhederne ikke får den opstart, de kunne have fået, og byen får ikke skabt det miljø, som vil være helt optimalt inden for mode og tøj.«

Forældet lokalplan

At der er mange afslag, er de bevidste om hos Planafdelingen under Aarhus Kommune.

»Vi får jævnligt henvendelser fra virksomheder, hvor vi må sige, at det kan ikke lade sig gøre, selvom jeg vil gætte på, at Olav de Linde får langt de fleste,« fortæller byplanarkitekt Carsten Lützen.

Det er ikke bare fra mindre modefirmaer og andre kreative, men kan også være fra fx et fitnesscenter eller street food-boder.

At de må sige nej, skyldes stedets historie: Det har aldrig været tænkt som modemekka, men som erhvervshavn. Her lå oprindeligt Aarhus Flydedok, der fra Anden Verdenskrig og frem til årtusindeskiftet beskæftigede hundredvis af værftsarbejdere.

Den ene af de to lokalplaner for området er udarbejdet tilbage i 1995 – dvs. flere år før Aarhus Flydedok gik konkurs, og idéen om modeklyngen overhovedet opstod. Den anden er fra 2003 – få år efter at de første modefolk var rykket ind. Lokalplanerne definerer området til »skibsbygnings- og skibsreparationsvirksomhed eller andre havnetilknyttede erhvervsformål, som stykgods- og grovvareomsætning«.

Netop det her med omsætning over kaj er årsagen til, at modefirmaerne alligevel kunne få lov.

For nylig er der dog blevet sat spørgsmålstegn ved det princip: Statsforvaltningen har rettet henvendelse til Aarhus Kommune og bedt om en redegørelse for, om Aarhus Havn udlejer til formål, som strider imod lokalplanen. Kommunen forventes at svare i disse dage.

Tag hensyn til industrien

Uanset svaret vil det give god mening at lave om på bestemmelserne i lokalplanen, fastslår havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen – selvfølgelig inden for havnelovens bestemmelser om anvendelse.

»Som havneområde er Mellemarmen alligevel utidssvarende. Kajanlægget har ikke den styrke, der skal til i dag, og vanddybden er heller ikke til de store skibe,« siger han og tilføjer:

»Det giver god mening at lempe de regler. Så længe det ikke går ud over de mere tunge erhverv på havnen. Hvordan beskytter vi det, der allerede er, samtidig med at vi gør lokalplanen tidssvarende?« siger han med tanke på genboer som Korn- og Foderstofkompagniet og oliefabrikken AarhusKarlshamn.

Fokus på modeklyngen

Klyngedannelsen er vigtig for modebranchen, fastslår Headstart Fashion – en del af More Creative, som er Region Midtjyllands og Kulturhovedstad Aarhus 2017’s vækstinitiativ i modebranchen.

Leder Christian Chapelle siger:

»Det betyder meget for Aarhus og modebranchen, at vi har en variation af små, mellemstore og store virksomheder. På havneområdet i Aarhus er der en høj koncentration af dynamiske modevirksomheder – det miljø og andre potentielle modemiljøer kan med fordel understøttes yderligere. Der er generelt et momentum, og det skal Aarhus Kommune være ekstra opmærksom på at understøtte.«

Politisk vilje

Spørger man politisk, er der vilje til at se på sagen. Teknikrådmand Kristian Würtz (S) svarer per sms:

»Modebranchen nyder ligesom andre brancher som f.eks. fødevarebranchen godt af den synergi, som samarbejde mellem forskellige virksomheder giver. Det er uanset branche vigtigt, at vi som kommune understøtter den udvikling. Der har fra flere steder været ytret ønske om, at vi udvikler Mellemarmen til en mere bymæssig funktion. Jeg synes, at det giver god mening at se på, om det er muligt at tilpasse rammerne for området, så de lever op til ønskerne, og det er vi ved at kigge på, om det er muligt.«

Et års ventetid

Det arbejde er byplanarkitekt Carsten Lützen ved kommunens planafdeling gået i gang med, men det er kompliceret, fastslår han.

»Vi ser på nogle miljøforhold, især i forhold til Oliehavnen. De har noget, der kan være farligt for deres omgivelser. Der er oplag af benzin og olie i tanke – det er en risikovirksomhed. Vi skal være sikre på, at vi kan tage vare på det. Vi skal vide, om der er særlige forhold, vi skal sikre i lokalplanen,« siger han og tilføjer:

»Vi ved, vi er i en virkelighed, hvor en masse mennesker gerne vil gøre noget på Mellemarmen, så vi arbejder så hurtigt, vi kan. Men det er ikke så enkelt med de her risikoforhold.«

Han skønner, at den nye lokalplan er klar om et års tid.