»De lærer ikke noget, hvis de sidder hjemme«

Ansættelsen af en socialrådgiver, konkurrencer og i det hele taget et fokuseret arbejde med at bekæmpe fraværet blandt eleverne.

Sådan lyder skoleleder Helle Mønsters opskrift på, hvordan Sødalskolen i Brabrand har fået nedbragt fraværet markant gennem de seneste år. Hvor eleverne på skolen i skoleåret 2012/2013 med en fraværsprocent på 9,8 havde langt det højeste fravær blandt de aarhusianske folkeskoler, lå det i det seneste skoleår på 7 pct. Det fremgår af en opgørelse, som JP Aarhus har lavet ud fra Undervisningsministeriets netop offentliggjorte skoletal.

»For os er det rigtigt vigtigt, at børnene er i skole, fordi de skal lære noget. Og de lærer ikke noget, hvis de sidder hjemme,« lyder Helle Mønsters begrundelse for, at skolen har fokus på fraværet.

Hvor fraværet tidligere lå på klasselærerens eller skoleledelsens bord, er det nu skolens socialrådgivers primære opgave. F.eks. skal elever, der kommer for sent, møde op hos socialrådgiveren til en snak. Og begynder der at vise sig fraværsmønstre, følger han op, fortæller hun.

I fjor lavede Sødalskolen desuden en konkurrence og belønnede klasser og elever med det laveste fravær. Og i år arbejder elevrådet med fravær. Rådet har bl.a. lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne og fremlægger denne for skolebestyrelsen senere på måneden og kommer med anbefalinger til fokuspunkter vedrørende fremmødet.

Godt for karaktererne

Helle Mønster fremhæver også, at skolens faglige resultater gennem de seneste år er steget. Således lå karaktergennemsnittet 0,7 point over, hvad der kunne forventes ud fra elevernes socioøkonomiske baggrunde, fortæller hun.

»Det er helt vildt flot. Jeg tænker, at det har betydning, også for det faglige, at man kommer,« siger skolelederen.

Trods faldet i fravær ligger Sødalskolen fortsat i den tunge ende sammenlignet med byens øvrige skoler. Igen trækker Helle Mønster de socioøkonomiske forhold frem og bruger dem som en forklaring. Nogle af skolens elever er traumatiserede eller er vokset op i traumatiserede familier, og det kan have betydning for fraværet, påpeger hun.

Fra fravær til underretning

Tovhøjskolens leder, Aase Nielsen, trækker ligeledes de sociale forhold frem, da hun skal forklare, hvorfor skolen i Brabrand har byens højeste fravær. Hun kan ikke sige noget om, hvorfor fraværet på to år er steget fra 8,1 pct. til 9 pct., men hun finder det »for højt«.

»Fravær er altid ødelæggende, fordi du ikke lærer noget, når du ikke er der. Jeg vil da sige, at vi ville være en dårlig skole, hvis ikke det betød noget læringsmæssigt,« siger Aase Nielsen.

Hun understreger, at fravær i sidste ende kan resultere i underretninger til de sociale myndigheder eller spænde ben for, om elever bliver vurderet egnet til en ungdomsuddannelse.

»Min drøm er, at vores børn kommer så veludrustede som muligt videre i uddannelsessystemet, og det dur ikke at have for meget fravær. Det dur slet ikke, når du kommer ud på arbejdsmarkedet – så bliver du fyret,« siger Aase Nielsen.

I bestræbelserne på at få fraværet ned, har Tovshøjskolen indført en fast procedure for håndteringen, ligesom et større projekt for at få forældrene til at støtte bedre op om deres børns fremmøde er ved at blive planlagt. Desuden har skolen ansat en socialrådgiver, der har fraværet som kerneopgave.

Dukseplaceringen på fraværslisten bliver indtaget af Lisbjergskolen. Her er fraværet dalet fra 5 pct. i skoleåret 2012/2013 til 3,5 pct. i 2014/2015.

Årsagen kan skoleleder Lars Wørts ikke umiddelbart udpege, men han mener, at elevernes trivsel spiller ind. Lars Wørts fremhæver, at den seneste trivselsundersøgelse viser, at stort set alle elever har en god ven.

»Det betyder rigtigt meget for fremmødet, at man oplever, at der er nogen, der sidder og venter på én. At man er nødvendig, at der er nogen, der savner én, når man ikke er der. Vi har meget fokus på, at man skal føle sig set og hørt, når man kommer,« siger han og uddyber, at Lisbjergskolen arbejder med en ”tretrinsraket” mht. at inkludere eleverne: Fremmøde, oplevelse af tilhørsforhold og læring.

På niveau med de voksne

Niels Egelund, professor og centerleder ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse nikker til, at trivslen har betydning for fraværet.

»Det er klart, at en del af det skyldes influenza, forkølelse osv. Men elevernes trivsel spiller også ind. Hvis elever trives relativt dårligere, bliver det også lettere at tage fri, fordi man har ondt i hovedet,« siger forskeren, der finder Lisbjergskolens fravær meget lavt og mener, at det kan sammenlignes med fraværet blandt de voksne på arbejdsmarkedet.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viste, at ansatte i private virksomheder og organisationer i 2014 gennemsnitligt var fraværende i 3,32 pct. af arbejdstiden. For de ansatte i kommuner og regioner var fraværsprocenten 5,54 – stort set på niveau med gennemsnittet på de aarhusianske folkeskoler.

Arbejdet fortsætter

Generelt er fraværet på de aarhusianske folkeskoler blevet mindre i de seneste år, og i 2014/2015 var den gennemsnitlige elev væk i 5,3 pct. af skoletiden. Landsgennemsnittet lå på 5,4 pct.

Selvom udviklingen glæder børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V), er målet ikke nået endnu.

»Det er aldrig godt nok, men omvendt ved vi, at der er et naturligt leje for, hvor lav fraværsprocenten kan være. Det ser rigtig fornuftigt ud, at vi ligger lidt under landsgennemsnittet, men der tages fortsat rigtig mange nye og kreative initiativer fra vores skolers side for at løse opgaven,« siger han.