Bremsen er trukket for de digitale udlån

»Du kan låne tre e-bøger.«

Sådan lyder velkomsten, når man i Aarhus logger sig på eReolen.dk, som er den fælles digitale bogreol for landets biblioteker.

Og den blokering er der en god grund til.

»Vi startede med fire udlån pr. låner, men kunne lynhurtigt se, at det ville blive for dyrt, så nu har vi sat tallet ned til tre bøger pr. låner. Vi er nødt til at have en begrænsning, for ellers kunne hver låner i princippet låne 20-30 e-bøger hver måned, og det ville tømme vores pengekasse fuldstændig,« fortæller Rolf Hapel, forvaltningschef i Kultur og Borgerservice i Aarhus.

Forklaringen er, at det koster biblioteket 14-15 kr., hver gang en låner klikker og låner en e-bog.

Og forklaringen på den pris er krav fra forlag og forfattere til bibliotekerne. Parterne diskuterer løbende, hvordan prismodellerne skal være, men set fra bibliotekerne er det helt afgørende, at de digitale bøger også kommer på hylderne i fremtiden:

»Hvis det ikke lykkes at få bibliotekerne med på den digitale udvikling, risikerer vi en form for stilstand på bibliotekerne. Vores opgave og forpligtelse som bibliotek er jo at udbrede indsigten og oplevelsen ved at læse bøger til så mange som muligt som en kulturformidler,« siger Rold Hapel.

På begge sider af bordet efterlyser parterne klare regler.

Bibliotekerne vil have retten til at udlåne e-bøger, som det gælder for papirbøger. Forfatterne vil have penge, hver gang en e-bog udlånes, som for papirbøgerne via den såkaldte biblioteksafgift.

Rapport på bordet

Og både forfattere og forlag er kritiske overfor bibliotekernes digitale ønsker:

»Vi kan se, at vores egen vækst slet ikke matcher den vækst, som eReolen kan præstere. Al ære og respekt for den platform, bibliotekerne har med e-bøger og lydbøger, men det er også et udbud, som ingen kommerciel aktør kan hamle op med,« lød det i Politiken i starten af september fra Elsebeth Nørgaard, direktør i Gyldendal.

I foråret kom en rapport fra et udvalg under Kulturministeriet med et bud på, hvordan forfatterne kan få penge fra de digitale udlån.

Udvalget anbefaler en model, hvor en del af ”papirpengene” fra 2017 afsættes til digitale udlån med 4 pct. i første år stigende til 8 pct. efter fire år.

Rapporten udkom i april og blev sendt i høring, men siden kom folketingsvalget, og indtil videre ligger sagen på den nye regerings bord.

Lydbøger hitter

Kulturudvalgsformand Steen B. Andersen (S), der også er formand for Danmarks Biblioteksforening, anerkender, at der skal findes en løsning, som både tilgodeser bibliotekerne på den ende side og forlag og forfattere på den anden:

»Vi skal have fundet den rette model, og vi skal også have en respekt for markedet. Det skal ikke være lige så let at hive en digital bog ned fra hylden som at gå ind og købe den, så derfor har vi indgået aftaler om, at man kan komme til at stå i kø, og hvert bibliotek maksimalt kan låne tre bøger ad gangen,« siger han, der frygter en udvikling, hvor bibliotekerne kobles af:

»Hvis vi f.eks. ender som bibliotekerne i England, hvor man kun har en lille del af bogtitlerne, så bliver det et stort problem for bibliotekerne og dermed også et kulturpolitisk problem. Vi skal gerne have den samme dækning på det digitale område, som vi har på papirbøgerne, hvor bibliotekerne er et udstillingsvindue, som er med til at øge interessen for litteraturen. Og det kan bibliotekerne, for et område som lydbøger har fået et kæmpe løft også på det kommercielle marked, og her har bibliotekerne været med til at skabe interessen.«