Håndbold reddede ”Præsidentens” liv

Efter de store håndboldkampe er der altid fyldt med mennesker under den ene langsidetribune i NRGI Arena i Aarhus. Klubledere, trænere, spillere og journalister.

I den ca. 70 meter lange spillertunnel sludrer spillere fra begge hold ofte langs væggen i den tætte lugt af sved, mens kameramænd fra TV 2 styrter rundt i jagten på at fange den stemning i omklædningsrummet, de så gerne vil videreformidle til familien Danmark ude bag tv-skærmene. Nede for enden af gangen er der en dør. Den fører ud til en smal smøge i det fri, hvor der blandt papir, visne blade og gamle cigaretskodder er plads til fem-seks personer.

En af de personer, der altid står der i smøgen efter en kamp, er den 57-årige Kenneth Slavensky. Lige der i smøgen under tribunen køler han bedst ned efter 60 intense minutter på sidelinjen. Helst med en Prince i mundvigen, en dåsebajer i hånden og en uformel sludder med de andre frivillige om kampen, konerne og kørselsruten til næste udekamp.

»Det er et godt fristed,« siger Kenneth Slavensky, der er holdleder i Århus-klubben på 23. år.

Spillerne er mine drenge

”Præsidenten” eller ”Slas”, som han kaldes i truppen, er efter eget udsagn den holdleder, der har været i gamet i længst tid sammenlignet med de øvrige ligaklubbers holdledere. Det er han stolt af.

Han begyndte som holdleder i IHF, men har siden 1992 været en del af ligaklubbens rødder. Fra Århus KFUM over Århus GF til Århus Håndbold. Han var der før folk som Henrik Jacobsen, Erik Veje Rasmussen og Henrik Hansen. Ja, faktisk var han der, før knap halvdelen af de nuværende Århus-spillere blev født.

Jobbet som holdleder i en håndboldklub, der hører til blandt de otte bedste i landet, er krævende. Det kan Kenneth Slavensky nikke genkendende til. Han er altmuligmanden, der sørger for busture, vasketøj, mad, dunke, holdkort og så videre. Kort fortalt er han der for spillernes skyld.

»Jeg opfatter spillerne som mine børn, mine drenge, som jeg vil gå meget langt for,« siger Kenneth Slavensky, der altid har elsket håndbold, selv om hans rolle i spillet er noget anderledes, end han havde forestillet sig for 30 år siden.

Færdig på arbejdsmarkedet

Fiskersønnen fra Thyborøn var oprindeligt bagspiller i den lokale håndboldklub, HK 68, og var på vej videre i sit liv, da han i en alder af 20 år noget uventet skulle være far. Han stod ved sit ansvar, blev i byen og begyndte at fiske, lige som sin egen fader havde gjort det, før denne mistede livet i en drukneulykke, da Kenneth Slavensky var 11 år gammel. I 10 år var Kenneth Slavensky bundet til fiskeriet på vestkysten, mere af pligt end af lyst, før han tog springet til Aarhus i slutningen af 1980’erne.

Med penge fra fiskeriet på lommen åbnede han Skejby Fiskehandel. Drømmen levede kun i tre år, før et overfald på en ferie på Gran Canaria mørklagde håbet om både butik og boldspil. Kenneth Slavensky fik smadret halvdelen af sit hoved, som han selv beskriver det. Kæben var brækket, og øjenhuleskålen var slået i tusind stykker.

Overfaldet gik ud over hukommelsen og betød mange besøg på hjerneskadecenteret. End ikke tre operationer kunne rive Kenneth Slavensky ud af sit mareridt og tilbage til virkeligheden i den by, han var blevet så glad for. På grund af følgeskaderne måtte han i 1992 gå på invalidepension.

»Det var skrækkeligt. Jeg har altid lavet noget, siden jeg begyndte at gå med aviser som syvårig. Nu kunne jeg ikke bruges på arbejdsmarkedet i en alder af 34 år. Det gjorde ondt,« siger Kenneth Slavensky.

Intet lys forude

Redningen blev håndbolden og Helle. I dag nærmer han sig et sølvbryllup med begge parter. Den ene mere formelt end den anden. For mens kæresten Helle var hans trofaste støtte, der hjalp ham igennem den mest dystre periode i sit liv, blev rollen som holdleder indgangen til en ny tilværelse og en ny identitet. Han skulle have noget at gå op i frem for bare at drikke bajere og have ondt af sig selv, lyder det.

»Hvis jeg ikke havde fået jobbet som holdleder, havde jeg ikke været her i dag. Det tør jeg godt sige. Dengang kunne jeg ikke se noget lys for enden af tunnellen. Det var sort det hele,« siger han.

I dag, 23 år senere, døjer han stadig med skavanker. Han er blevet opereret 18 gange, men så længe helbredet holder til det, kunne han ikke drømme om at stoppe. At være holdleder i Århus Håndbold er ikke blot blevet en heltidsbeskæftigelse. Det er blevet en livsstil for fiskersønnen, der har dedikeret størstedelen af sin tid til holdet – i medgang og modgang.

»Dengang jeg havde fiskerbutikken, sagde min kone, at mit humør fulgte kassekreditten. Nu følger det tabellen i ligaen,« siger Kenneth Slavensky.

I klubben er den erfarne holdleder en værdsat mand, der er kendetegnet ved at være omhyggelig og speciel på den gode måde. Ifølge playmakeren Henrik Hansen er den 57-årige håndboldmand, der er bosat i Skejby, en af ligaens mest kendte holdledere, fordi han fylder meget. Sådan er det også internt i Århus Håndbold, hvor Kenneth Slavensky har meget at skulle have sagt.

»Han er den vigtigste mand at blive gode venner med. Han sørger for os, og derfor er det klart, at hvis man er venner med ham, kan det være, at han kvitterer med en ekstra tjeneste, som normalt ikke kan lade sig gøre,« siger Henrik Hansen, der ligesom træner Erik Veje Rasmussen anerkender det arbejde, som ”Præsidenten” har leveret i mange år.

»Han passer sit job til punkt og prikke. Hvis vi skulle spille en europæisk kamp i oktober, ville han ringe nu og spørge, om jeg ønsker, at vi skal spise frokost kl. 11 eller 12,« siger Erik Veje Rasmussen.

Kulminationen

Både Henrik Hansen og Erik Veje Rasmussen var en del af det Århus-mandskab, der for to og et halvt år siden vandt pokalturneringen. Det var den første titel i Århus Håndbolds historie og den hidtidige kulmination på Kenneth Slavenskys lange rejse med aarhusiansk håndbold.

Da han et par dage efter finalesejren over Skjern dukkede op på sit stamværtshus, Beefeater Pub, der i folkemunde kendes om Bøffen, ved Veri Centret i Vejlby Risskov, rejste alle gæsterne sig op, da han tråde ind over dørtærsklen. Og så klappede de.

»Det var stort. Der fik jeg en lille tåre i øjenkrogen,« siger Kenneth Slavensky.

Som følge af jobbet som holdleder har Kenneth Slavensky besøgt de fleste lande i Europa. Han har set steder, han aldrig havde turdet drømme om at opleve. Tyskland, Spanien, Island, Ungarn, Slovenien og Makedonien er nogle af dem, men det er forhåbentlig ikke de sidste lande, som håndbolden giver ham.

»Århus Håndbold er et familiemedlem i min verden. Der ligger mit hjerte, og derfor håber jeg at være med i mange år endnu,« siger han.