Rådmand: Barakbyer er sidste udvej

Aarhus Kommune kan blive tvunget til at opføre barakbyer til flygtninge.

Det store antal flygtninge presser boligmarkedet i Aarhus, hvor huslejepriserne i forvejen er høje. Men den nye integrationsydelse, som træder i kraft 1. september, er ifølge Thomas Medom (SF), rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, med til at gøre boligsituationen for flygtningene endnu sværere.

»De beløb, som disse mennesker fremover kommer til at have til rådighed, betyder, at der ikke er ledige boliger i Aarhus til rådighed til dem inden for den økonomi,« siger Thomas Medom.

Hvis det ikke lykkes at finde boliger, så er pavilloner eller barakker en mulighed. Men det vil være sidste udvej, understreger Thomas Medom.

»Vi er i fuld gang med at undersøge alle muligheder for midlertidig indkvartering, herunder også baraklandsbyer. Det kan blive en konsekvens, men det er noget, som vi meget gerne vil undgå. Det vil være et kæmpe tilbageslag for integrationen,« siger Thomas Medom.

650 kr. om ugen er for dyrt

I øjeblikket bor 56 boligsøgende studerende i skurvogne på Godsbanen i Aarhus. Det koster 650 kr. om ugen, men så dyrt kan flygtninge ikke bo, mener Thomas Medom.

»Så selv den løsning er ikke brugbar, men vi vil meget gerne undgå hjemløshed, så vi skal have fundet alternativer,« siger Thomas Medom.

Venstre politiske ordfører er enig.

»Jeg er endnu ikke klar til barakbyer. Alle muligheder skal udtømmes her, inden vi skal gå til næste niveau. Jeg ser hellere, at vi har bredere skuldre til at løfte opgaven, end at centralisere dem i barakker. Flygtninge skal blive en del af samfundet og møde danskere på forskellige niveauer. Der er for mange dårlige eksempler på, at vi klumper de nye borgere sammen i egentlige ghettoer. Det vil være dårligt for integrationen. Det er meget nemmere at tage udfordringen op, når nye kommer til, hvis det er i områder, hvor der er velfungerende borgere, og hvor der er ressourcestærke folk til at understøtte udviklingen,« mener Gert Bjerregaard.

Den humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp er ikke nervøs for kortere ophold i barakbyer.

»Vi har stor forståelse for, at kommunerne står med en udfordring i at finde boliger til de flygtninge, som for tiden kommer ud i kommunerne. Og det ser jo heller ikke ud til at blive lettere med den nye, lavere integrationsydelse. Det vigtigste er, at flygtninge i første omgang får tag over hovedet og et sted, de kan være. Og så naturligvis, at de så hurtigt som muligt kan få mulighed for at flytte ud i egen bolig,« siger Mette Blauenfeldt, sektionschef i integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp.

Private boliger søges

Aarhus Kommune går i den kommende weekend i gang med at annoncere efter private boligejere, som har et værelse eller en tilbygning til egen bolig ledig og med plads til flygtninge enten midlertidigt eller permanent.

Aarhus kan ifølge den officielle kvote modtage op mod 515 flygtninge i 2015, mens antallet er endnu højere næste år.

Initiativet med at finde private værtsfamilier ville dog være kommet uagtet vedtagelsen af den nye integrationsydelse på SU-niveau.

»Jeg tror, at der er familier, som gerne vil hjælpe integrationen på vej. Når man bor sammen på den måde, så får man naboer og bedre mulighed for at tale dansk. Det kan man bruge på arbejdsmarkedet, så jeg tror, at det kan sætte turbo på integrationen,« siger Thomas Medom, som fortæller, at kommunen også arbejder på at finde boligmuligheder til flygtninge i bofællesskaber, hvor flere kan dele huslejen, og i erhvervslejemål.

I 2014 var Aarhus Kommunes flygtningekvote 156.