Tobias Fonnesbek: »Så kan man godt tænke ”det er fanme dumt”«

Tobias Fonnesbek kan – som så mange andre – ikke huske detaljerne fra Skats årsopgørelse for 2014.

»Jeg kiggede bare på de grønne tal. Jeg skulle have 2.500 kr. tilbage, og det betyder rimeligt meget for min økonomi. Det er mange penge, når man ikke tjener mere. I forhold til hvor lidt jeg tjener, så er det jo en ugeløn, som jeg får ekstra.«

Tobias er 23 år og bryder i Brydeklubben Thrott. Hans drøm er at komme til OL, og han lever for 10.000 kr. om måneden. Med en arbejdstid på 55 timer om ugen.

Så 2.500 kr. tilbage i skat er ikke noget, der fyres af på en god middag i byen.

»Det er ikke sådan, at jeg bliver nødt til at gå ud og samle flasker, men jeg har ikke råd til efter VM i september at tage på ferie i tre uger. Det kan kun lige løbe rundt.«

Han bor sammen med sin kæreste Emma – 19 år – i en billig lejlighed i Bispehaven i Aarhus.

Da han var 16, flyttede han til Tyskland for at tage 10. klasse på en tysk sportsskole, og da han kom hjem, gik han i lære som tømrer.

»Mine kammerater begyndte at flytte hjemmefra, købe bil og sætte sig med udgifter, men jeg prøvede at lade være. Jeg vidste, at det ville være svært, hvis jeg havde en dyr lejlighed og en bil, hvor jeg skulle betale gæld hver måned, for jeg ville jo ikke have en god løn. Lige siden har jeg tænkt, at jeg ikke skulle have for mange udgifter.«

De 10.000 kr. er kun, hvis han er i arbejde og ikke til samling med brydelandsholdet.

Når han er til samling, får han 5.000 kr. om måneden – før skat – af Team Danmark. Og det er han knap halvdelen af året.

Opbakning fra Emma

En gang imellem nævner han økonomien over for Emma, der er studerende.

»Tænk hvis jeg ikke havde haft brydning, så ville jeg være rig i forhold til, hvor meget jeg får nu, og så kan man godt tænke ”det er fanme dumt”. Hun kan godt se pointen, men hun giver mig også ret i, at jeg bliver nødt til at satse på det. Hun ved godt, at jeg ikke ville være lykkelig, hvis jeg stod op hver dag for at sætte gipsplader op fra 7-16.«

Tobias’ store drøm er at komme til OL næste år, og hvis det glipper, så er han næsten sikker på, at han vil satse på det i 2020.

På det tidspunkt er han 29 år, og han kan stå tilbage med en OL-oplevelse og et par medaljer.

»Jeg har tit fået spørgsmålet på en arbejdsplads: ”Hvor gider du?” ”Vil du ikke hellere med til Norge og tjene en masse penge?” Hvis jeg ikke havde brydning at gå op i, kunne jeg tjene 30.000, men det driver mig ikke. På et tidspunkt arbejdede jeg på akkord, mens jeg dyrkede brydning, og når jeg lagde mig til at sove om aftenen, så tænkte jeg, at i morgen skal jeg op og lave det samme i otte timer og så til træning bagefter. Det drev mig ikke at tjene mange penge. Hver gang jeg har fået spørgsmålet, så svarer jeg, at efter min brydekarriere har jeg mange år at arbejde i, men om 10 år kan jeg ikke sige, at jeg vil forsøge at komme med til OL. Så er det jo for sent. Det er nu, jeg skal satse. Og det er det værd.«

Boglig doven

Tobias gik ud af folkeskolen i 2007. Med et gennemsnitligt gennemsnit.

»Jeg fik nogenlunde karakterer, men var bogligt doven. Alle lærere sagde, ”du kan godt sige lidt i timerne”, men det gad jeg ikke. Hvis jeg tog mig sammen, kunne jeg godt få højere karakterer. Det fik jeg også til eksamen. Til matematik var det 10-11-stykker på 13-skalaen, men jeg var dårlig til at skrive stil.«

Så gymnasiet lokkede ikke. Det er ellers normen for elitesportsudøvere at tage gymnasiet på Team Danmark-linjen, hvor man tager fire år om tre års skolegang.

»Hvis jeg skulle på gymnasiet, skulle vi analysere et digt, og det forstod jeg ikke. Hvad jeg skulle bruge det til? Det sagde mig ikke noget.«

Så Tobias kom i lære som tømrer, men det var ikke altid, at der var forståelse for, at han havde 30 timers træning om ugen ved siden af.

»Der er mange håndværksmestre, der er firkantede. Det er ikke alle, der synes, at det er en god idé, at man skal have fri til sport. Min mester sagde tit til mig ”nu må du stoppe med brydning”, når jeg kom på arbejde med et blåt øje. Jeg tror, at han nogle gange mente det. Nogle af svendene forstod ikke, at man kunne bruge så meget tid på sport. De kunne til gengæld godt bruge otte timer på arbejde og så tage videre til noget sort arbejde.«

Tobias’ mester var dog ikke mere firkantet, end at Tobias fik forlænget sin læretid, fordi han var meget væk.

»På den måde havde jeg en god aftale, for han kunne godt se, at min sport var seriøs, og jeg passede jo mit arbejde. Jeg pjækkede ikke om mandagen eller fredagen og havde meget få sygedage.«

Tobias har været arbejdsløs siden midten af januar. En kort overgang var han i virksomhedspraktik i brydeklubben, hvor han fik det, der svarer til dagpenge. Nu er han tilbage som arbejdsløs.

Da han havde et halvtidsjob på 25 timer og 30 timers brydning ved siden af, var det ideelt.

»Jeg kan godt lide at arbejde og få brydningen lidt på afstand, så det er stressende ikke at have et job. Jeg leder efter et job med fleksible arbejdstider, og det behøver ikke være fra mandag til fredag. Jeg ville ikke have noget problem med at arbejde søndag.«

Jyllands-Posten følger Tobias Fonnesbeks vej mod OL 2016.