Øjenlæger: Optikere gør ikke arbejdet færdigt

Øjenlæge Claus S. Jørgensen, Øjenklinikken Aros i Aarhus, mener, at optikerkæden Louis Nielsen sender regningen videre for sit nye, gratis sundhedstjek, hvor kunderne kan få målt øjentryk og få taget fotos af øjets nethinde.

Optikerkæden har investeret i dyre specialkameraer, men har ikke den fornødne uddannelse til at forstå, hvad billederne viser. Dermed kan optikerne ikke selv gøre arbejdet færdigt, mener øjenlægen.

»Det er ret avanceret udstyr. Populært sagt har de købt en måneraket uden at have en pilot,« siger Claus S. Jørgensen.

Fejler ikke noget

I den seneste måned, hvor Louis Nielsen har tilbudt undersøgelserne, har han fået adskillige akutte patienter, som er blevet henvist fra Louis Nielsen – angiveligt med et for højt øjentryk, eller fordi noget så forkert ud på billederne. Indtil nu har han kunnet berolige alle med, at deres øjne ikke fejler noget.

»Det er selvfølgelig en lettelse for patienterne, men det er helt unødvendigt, at de har gået og været urolige,« mener han.

Claus S. Jørgensen har nu gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på den nye Louis Nielsen-patientgruppe, som efter hans mening belaster sundhedssystemet unødigt.

»En optiker er ligesom en læge en autoriseret sundhedsperson. Derfor regner jeg med, at Sundhedstyrelsen har sikret sig, at en optiker, der tager sådan et foto, ikke bare konstaterer, at der er noget på billedet, og sender vedkommende videre til øjenlæge, men også kan forklare patienten, hvad det er,« siger han.

»Men det kan de ikke. Det virker på mig, som om de ikke fortæller patienten andet, end at der er noget i vejen, og giver nogle vattede forklaringer om pletter på øjnene. Så går patienterne hjem og bekymrer sig, snakker med andre og googler for at finde forklaringer, og så bliver de bange,« forklarer Claus S. Jørgensen.

Store konsekvenser

Danske Øjenlægers Organisation forsøger i øjeblikket at få et overblik over, hvor mange patienter Louis Nielsen-optikere sender videre i systemet pga. kampagnen ”kompletsyn”.

»Øjenlæger er ikke imod tidlig opsporing af øjensygdom. Vi er modstandere af måden, det foregår på,« siger formand Jens Andresen fra Skanderborg.

»En screening af den danske befolkning for sygdom har alt for store sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske konsekvenser til, at vi kan lade private aktører gøre det uden regulering. Derfor mener vi, at det bør foregå i Sundhedsstyrelsens regi,« siger han.

I uge 12 havde han selv seks patienter fra Louis Nielsen, men han har også hørt om klinikker med op til 15 ekstra akutpatienter fra optikerkæden.

»Der er jo ventetid, men disse patienter kommer i lettere oprevet tilstand fra deres optiker og er blevet bange for, at de lider af en alvorlig sygdom. Så er det nemmere at se dem akut frem for at skulle parlamentere om, hvorfor de først kan komme til om et par måneder. De ryger foran i køen, men er det lighed for sundhed? Det synes jeg ikke,« siger Jens Andresen.

Louis Nielsens direktør, Mads Nygaard, oplyser, at hans kæde kun er den første med det avancerede udstyr, og at bl.a. Profil Optik også snart tilbyder samme service. Han mener, at optikerne løser en samfundsgavnlig opgave.

Vi vil servicere

»Det er ikke op til os at overveje, om vi tør gøre det her, fordi der er et økonomisk forhold mellem øjenlægerne og regionerne. Vores opgave er at servicere vores kunder og give dem det, de gerne vil have, og som optikere i øvrigt også tilbyder i udlandet,« siger han.

Han afviser, at kædens 74 danske optikerforretninger bare sender kunderne ukritisk videre.

»Vi må ikke diagnosticere, så vi kan kun afgøre, om øjet syner sundt eller usundt ud fra billederne. Hvis vi er ret sikre på, at her er noget, som en øjenlæge skal se, sender vi vedkommende direkte videre. Er optikeren i tvivl, kan vi sende billederne til en øjenlæge på et privathospital, som vi betaler for. Her vurderes, om det er noget, som patienten skal gå videre med for at få behandling,« fortæller han.

»Optikerne siger også til mange, at de kan se noget, som de på et tidspunkt skulle få set på, men de går så akut op til øjenlægen. Vi kan jo ikke styre, hvordan folk reagerer,« siger Mads Nygaard.

Direktøren understreger, at Louis Nielsen allerede er i kontakt med Danske Øjenlægers Organisation for at få redt trådene ud.

»Vi har lagt op til at få en mindelig løsning, men når der i øvrigt er lange ventetider hos øjenlægerne, synes jeg også, at vi er med til at løse et samfundsproblem,« siger han og tilføjer, at der også er »øjenlægepolitik« i sagen.

»Louis Nielsen har pga. sin prispolitik en stor volumen på optikermarkedet, så det får selvfølgelig en stor effekt, når vi begynder på sådan noget her. Nogle øjenlæger rammer måske loftet for, hvad regionen vil betale, så det handler også om kroner og ører for dem,« siger Mads Nygaard.

Det erkender formand Jens Andresen, Danske Øjenlægers Organisation.

Krav om modregning

»Det er bestemt også en faktor. Speciallægerne har en økonomisk ramme, som vi skal holde os inden for, og vi kan kun se et bestemt antal patienter. Ryger øjenlægerne over det, bliver vi alle ramt af et modregningskrav og skal levere penge tilbage. Det er ikke særligt motiverende for at give den ekstra gas,« siger Jens Andresen, som dog understreger, at øjenlægerne også ser på, hvordan samfundets penge bliver brugt bedst.

»Der er en begrænset mængde penge at lave sundhed for. Min pointe er, at det skal styres af myndighederne og ikke af en privat virksomheds gimmick for at få kunder i butikken.«