Tobias Fonnesbek tabte ved Fight Night 2015

Tobias Fonnesbek går hvileløst rundt. Det er lørdag aften, og der er 45 minutter til, at han skal bryde årets første kamp. Det er på hjemmebane i Åbyhallen. Farmand Lars er der som træner, storebror Esben er ansvarlig for Fight Night, som arrangementet hedder, Emma – Tobias’ 19-årige kæreste – kigger nervøst med, og så er der ikke mindst de 300 tilskuere, hvor mange af Tobias’ venner er imellem.

Tobias vil nødig skuffe, han ved, at han er trækplasteret, for de tre modstandere er fra Norge, Kroatien og Tjekkiet, og dem er der ikke rigtigt nogen i hallen, der kender. Det skulle da lige være landstræner Szymon Kogut, for han er der også.

Det er landstrænerens mission at få Tobias med til OL i Rio i 2016, og Tobias satser alt på det.

Og det er derfor, at han går hvileløst rundt. Han er mere nervøs end normalt før en brydekamp, selv om Fight Night ikke er et stævne, som betyder noget i den store sammenhæng.

Han sætter sig på en sort stol og ser lidt ensom ud. Omkring ham er de stadig ved at gøre klar til arrangementet.

Tobias trækker om bag ved stolerækkerne, der er stillet op ved madrassen. Sammen med en anden Thrott-bryder – Olivier – begynder de at skubbe til hinanden. Lars sætter tempo på opvarmningen; meningen er, at det skal minde om kamp, hvor man skal forsøge at ”åbne” modstanderen, så der bliver mulighed for et greb.

Szymon Kogut kommer over og taler den sidste taktik med Tobias. Tobias er højere og mindre kraftigt bygget end sine modstandere, og derfor har Szymon og Tobias arbejdet med, at Tobias skal stille sig mere med siden til modstanderen i stedet for bryst mod bryst, for han har ikke den samme styrke som de andre, og Tobias bliver nødt til at neutralisere de andres styrke.

En ældre svensker, der kunne stille op i 120-kilosklassen, hvis han var bryder, hopper op på medaljeskamlen, der står bag dommerbordet. Han klapper af sig selv, og man kan godt se, at der ikke kun bliver serveret danskvand i baren. Så løber han ind på madrassen og svinger vommen til den dunkende rapmusik, inden han lusker over og high fiver de fem dommere ved dommerbordet.

Sveden perler i Tobias’ hår, og han ifører sig den røde trikot. Fra sin ensomme stol går han ud af hallen til omklædningsrummene, så han under fanfarer, jubel, nummerpiger og røgkanoner kan blive ført ind i hallen. Han er trods alt regerende Fight Night-mester.

Den første skuffelse

I første kamp skal han møde tjekken Michael Novak.

Med 40 sekunder tilbage i første periode dømmes Tobias ”passiv”, dvs at dommeren mener, at han ikke deltager nok. Bryderne skal nu ud i parterre, og Tobias må lægge sig på hænder og knæ. Hvis Novak kan få Tobias vendt, så scorer han to point. Det lykkes dog ikke. Parterre er Tobias’ force, men da Novak i anden periode dømmes for passiv, lykkes det heller ikke Tobias at score. Seks sekunder før kampens afslutning dømmes Tobias atter passiv, og når det sker to gange i løbet af en kamp, får modstanderen et point. Tobias taber første kamp med 0-1, og han synes, at det er en katastrofe. Der var intet, der fungerede, og han er skuffet over sig selv.

Tobias er sikker på, at han kan slå Novak, hvis han er i topform.

Under kampen tripper Emma nervøst ude bag ved Tobias hjørne af madrassen. Hun kigger væk, når spændingen bliver for stor, og det er specielt, når Tobias er tæt på at score i parterre. Det er ikke til at holde ud, når han er så tæt på, og i øvrigt så foretog dommerne nogle dumme afgørelser; hvordan kan man finde på at dømme passiv seks sekunder før tid?

Tobias har sat sig tilbage på den ensomme stol. Han ser lidt medtaget ud. Har fået et slag på kindbenet under det højre øje. Det hæver en smule og er blåt. Imens går hans modstandere og joker lidt med hinanden, men Tobias deltager ikke i den slags. Han bryder sig ikke om, at være venner med modstanderne. Da han gik på brydeskole i Tyskland, blev han venner med et par stykker i sin vægtklasse, 59 kilo, og han synes, at det er akavet at bryde imod dem.

Den næste kamp mod kroaten Tonomir Sokol går lidt bedre. Tobias tabte 0-1 til ham ved EM sidste år. Begge brydere dømmes passive, men den efterfølgende parterre resulterer ikke i noget, og kampen ender 0-0. Tobias aner fremgang i sin brydning, og hans far mener, at kampen er et skridt frem.

Lars er glad for, at det er lykkes at finde hård modstand til Tobias. Tobias skal lære at håndtere presset fra medier, venner og trænere. Ellers kommer man jo for pokker ikke med til OL.

Erfaren nordmand

Men Lars vil gerne have, at Tobias i det mindste scorer point mod Stig Andre Berge i den sidste kamp. Nordmanden er 30 år gammel – Tobias 23 – og da de går på madrassen, har Berge allerede vundet Fight Night, da han har slået de to andre.

Det går ikke, som hverken Tobias eller Lars ønsker det. Berge starter med at drive Tobias ud af madrassen. Det giver et point. Og da Berge får sat et greb ind, falder Tobias forkert ned på højre fod, der har været skadet i længere tid. Kampen afbrydes. Tobias ender på sidstepladsen med nul point.

Det bløder en smule fra hans mund, da han sætter sig på den ensomme stol.

Hans far giver ham et venligt klap på hoften, storebror Esben kommer hen og hvisker et par ord, og et par gutter kommer hen og opmuntrer ham.

»Jeg kommer til OL,« siger den ene, inden de trækker væk.

Tobias gemmer hovedet i hænderne. Han er skuffet over sin indsats. Men måske er det sundt med fiasko, tænker han.

SE FLERE FOTOS

Konferencieren tvinger Tobias ud på madrassen for at tale med publikum.

»Det var meget hårdere modstand end sidste år, og formen var ikke til så meget. Tusind tak fordi I kom... og ja... tak,« stammer han, mens han kigger ned i madrassen.

Han er ikke den eneste, der er skuffet. Ude i mørket, væk fra madrassen står landstræner Szymon Kugot. Han mener, at Tobias alt for hurtigt blev stresset. Han undrer sig over, at Tobias ikke scorede i parterre, det gør Tobias normalt 9 af 10 gange.

Men brydningmæssigt bekymrer det ikke landstræneren. Nederlaget skal måske bearbejdes mentalt. Og det begynder de allerede på om 10 dage, når landsholdet samles igen.